Italiens nye undervisningsminister er kontroversiel. Alene ministeriets nye navn, Ministero dell’istruzione e del merito, Ministeriet For Undervisning og Fortjenstfuldhed, har placeret Giuseppe Valditara i frontlinjen i den nye højreregerings kulturkamp. Den øverste ansvarlige for det italienske uddannelsessystem har nemlig også fået til opgave at fremme "fortjenstfuldheden" i samfundet. Dette, at det er ens egne præstationer, der afgør mulighederne i livet.
”Nutidens skole er overklassens skole. Det er ikke lighedens skole, der hjælper børn til at realisere sig og skabe sig et tilfredsstillende voksenliv. Frafaldet er på 12,7 procent, og hvis vi tilføjer det implicitte frafald (dem, der har et eksamensbevis, men ikke de mest basale kompetencer, red.), når vi op på bekymrende 20 procent,“ sagde Valditara forleden i et interview med den italienske avis Corriere della Sera.
Sideløbende med sin politiske karriere er den 61-årige Valditara juraprofessor ved universitetet i Torino og rektor for den katolske organisation Kristi Legionærers universitet i Rom. Han har tidligere siddet i parlamentet for nogle af de partier på den yderste højrefløj, der var forløbere for regeringsleder Giorgia Melonis Italiens Brødre, og han er stifter af en tænketank for konservative akademikere.
Inden valget i september var han rådgiver for højrepartiet Legas formand, Matteo Salvini. Valditara er også forfatter til Legas manifest, hvor ordet ”fortjenstfuldhed” optræder 18 gange. Han var opstillet ved valget, men blev denne gang ikke valgt ind. Som minister får han nu mulighed for at prøve sine ideer om en overflødig akademisering i skolesystemet og et bortfald af dyder som flid og disciplin af på virkeligheden.
”Der er brug for en mere vidtrækkende individualisering af studieplanerne, også med en styrkelse af lærerens rolle, som gør det muligt at nære alles muligheder, at støtte dem i vanskeligheder og at styrke de dygtigstes evner. Der skal være garanti for studievejledning, som gør det muligt for familierne at træffe bevidste valg allerede på mellemskoleniveau (11 til 14 år, red.). Det er desuden afgørende at styrke de tekniske erhvervsuddannelser, der skal udvikles i sammenhæng med de videregående tekniske uddannelser,” siger Valditara til Corriere della Sera.
Det italienske skolesystem er blandt de ringest finansierede i EU med 3,9 procent af landets bruttonationalprodukt mod 4,7 procent i gennemsnit for EU. Men Valditara mener ikke, at flere ressourcer er løsningen på at hæve skolernes niveau. I stedet argumenterer han for en kulturændring.
På den statslige tv-station Rai sagde han forleden, at regeringen vil indføre et forbud mod mobiltelefoner i klasselokalerne. Det er et ret ukontroversielt, for ikke at sige populært forslag, måske undtagen blandt skoleelever.
Og i anledning af jubilæet for Berlinmurens fald den 9. november sendte Valditara landets skoleelever et brev om kommunismen, der beskrives som ”en stor utopi, der forvandlede sig til et lige så stort mareridt”. Brevet kritiseres ikke blot for at overtage historielærernes funktion, men også for ikke at nævne, at den 9. november på grund af Krystalnatten i 1938 af FN er udnævnt til International Dag mod Fascisme og Antisemitisme.
Ved et offentligt møde i Milano for nylig udtalte Valditara sig om problemerne med mobning på landets uddannelsesinstitutioner. Ministeren kommenterede en voldepisode på en teknisk skole i Milanos opland, som havde medført, at en elev var blevet bortvist i et år. Ifølge Valditara bør den pågældende elev tvinges til at udføre nyttigt arbejde på skolen og ydmyges foran de andre elever for at lære at indgå i et fællesskab.
”Længe leve ydmygelsen, som er en fundamental faktor i skabelsen og udviklingen af personligheden,” sagde undervisningsministeren.
Da et kor af kritiske røster straks rejste sig, udsendte ministeriet en pressemeddelelse om, at Valditara havde ment ”ydmyghed” og ikke ”ydmygelse”. Den undskyldning har ministerens kritikere dog ikke taget for gode varer. De mener, at man nok kan forvente, at en juraprofessor kender forskel på de to ord.