Det skal være ulovligt for en bager at nægte at bage en bryllupskage til et homoseksuelt par, ligesom en restaurant ikke længere skal kunne afvise en transkønnet gæst på grund af vedkommendes seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Det mener tilhængerne af den såkaldte Equality Act, lighedsloven, som efter en anspændt og følelsesladet debat sent torsdag blev godkendt i Repræsentanternes Hus med 224 stemmer for og 206 imod, og som nu skal behandles i Senatet. Præsident Joe Biden har betegnet loven som en af de vigtigste prioriteter i sine første 100 dage i embedet og lover at underskrive den, hvis den får det blå stempel af begge Kongressens kamre.
”Transkønnede rettigheder er menneskerettigheder – og Repræsentanternes Hus gjorde dette klart ved at vedtage lighedsloven. Nu er det på tide, at Senatet gør det samme,” skriver den demokratiske præsident på Twitter.
Det usædvanligt vidtgående lovforslag genopliver en ophedet og dybt principiel værdikamp om balancen mellem seksuelle mindretals rettigheder og hensynet til trosfriheden. Helt konkret vil den udtrykkeligt beskytte homo-, bi- og transkønnede amerikanere fra at blive diskrimineret på eksempelvis arbejds- og boligmarkedet, men den går også et skridt videre og gør det ulovligt for private virksomheder og institutioner såsom kirker at forskelsbehandle disse mindretal.
Det får mange på den konservative fløj til at indvende, at loven vil krænke amerikanernes trosfrihed. Netop private forretningsdrivendes ret til at nægte at betjene LBGTQ-kunder med henvisning til deres religiøse overbevisninger har været centrum for adskillige opsigtsvækkende værdipolitiske og juridiske slagsmål i USA i det seneste årti. Kritikere påpeger, at loven udtrykkeligt underkender en lov fra 1993, der gør det vanskeligere for staten at håndhæve love, hvis disse går ud over enkeltpersoners ret til religionsfrihed.
”Loven sender et grimt budskab: Religion har ingen betydning,” skriver rabbineren Avi Shafran fra organisationen Agudath Israel of America i et opinionsindlæg i nyhedsmediet NBC.
Under debatten i torsdags kaldte det republikanske kongresmedlem Randy Weber loven for ”anti-liv, anti-familie og anti-tro”, mens hans partifælle Yvette Herrell sagde, at den ”rykker vores nation væk fra vores jødisk-kristne værdier”.
Lovens modstandere advarer også om, at den vil skade piger og kvinder ved at give alle ret til at benytte de omklædningsrum og toiletfaciliteter, der svarer til vedkommendes kønsidentitet, og ved at give personer født som mænd ret til at stille op mod kvinder i sportskonkurrencer.
”Gud hjælpe os. Er vi blevet fuldstændig vanvittige,” spurgte republikaneren Andrew S. Clyde under kongresdebatten.
Ifølge en undersøgelse fra det uafhængige religionsforskningsinstitut Public Religion Research Institute, PRRI, fra i fjor bakker otte ud af 10 amerikanere op om lovgivning, der forbyder diskrimination imod LGBTQ-personer, men i flere delstater er forskelsbehandling stadig lovligt. I 27 delstater kan personer eksempelvis blive nægtet en bolig på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, i 31 delstater kan de få afslag på en uddannelse, og i 41 delstater kan de blive forhindret i at sidde i en jury.
Det er usikkert, om det snævre demokratiske flertal i det 100 medlemmer store Senat kan samle de 60 stemmer, som der skal til for at undgå, at Republikanerne obstruerer vedtagelsen af lovforslaget ved at benytte sig af en såkaldt filibuster.