Videokameraer i et vejkryds i den kinesiske by Zhumadian fangede tidligere på året et foruroligende hændelsesforløb. Optagelserne viste en kvinde, der ikke bare en, men to gange blev påkørt. Først sendte en taxa hende flyvende gennem luften. Kort efter blev hun kørt over af en stor bil.
At videoen siden blev en nyhed og et omdiskuteret emne på sociale medier i Kina, skyldtes ikke selve trafikdrabet – men hvad optagelserne også viste, var, at ingen hjalp den nødlidende kvinde. Hun lå midt på vejen ved siden af et fodgængerfelt, hvor øjenvidner til episoden passerede forbi uden at løfte en finger. Der gik halvandet minut, før bil nummer to ramte hende.
Lignende sager findes i utallige varianter i Kina. Ofte er vidnernes passivitet udtryk for en frygt for at blive afkrævet erstatning eller ligefrem beskyldt for at have forårsaget ulykken. Og så er der fænomenet pengci, der i høj grad har været med til at forstærke tendensen. Pengci kan oversættes med ”at ramme porcelæn” og er et velkendt svindelnummer. Den oprindelige mening stammer fra gamle dage, hvor en butiksindehaver placerede en genstand lavet af porcelæn et sted, hvor kunder i butikken med stor sandsynlighed ville gå ind i den for efterfølgende at hænge på regningen. Den moderne version finder sted i trafikken. Den foregår typisk ved, at en person bevidst kaster sig ud foran en bil, eller ved at svindleren lægger sig et offentligt sted og beskylder den eller dem, der forsøger at hjælpe, for at have forvoldt skade. Målet er i begge tilfælde at kræve kompensation – eller at skabe så meget ballade, at personen, der kom til undsætning, betaler for at slippe væk. Som en konsekvens vælger mange kinesere ikke at hjælpe andre i nød.
Den barmhjertige samaritaner er med andre ord en kinesisk mangelvare. Men med en ny lov, der trådte i kraft tidligere på måneden, håber den kinesiske regering, at flere vil stoppe op og hjælpe. Loven betyder, at personer, der yder nødhjælp, ikke kan sagsøges af ofret. I kinesiske medier er den blevet døbt den barmhjertige samaritaners lov og beskrevet som et juridisk værn mod afpresning. Flere kinesiske byer har de seneste år indført lignende tiltag. I Shanghai trådte en sådan lov i kraft sidste år. I den forbindelse publicerede avisen Shanghai Daily en artikel med referencer til en undersøgelse, hvor blot 11,3 procent af de adspurgte svarede, at de ville hjælpe en fremmed i nød. Til gengæld ville 93,9 procent komme til undsætning, hvis de var sikre på ikke at havne i juridiske problemer efterfølgende.
Ifølge juraprofessor ved George Washington Universitet med speciale i kinesisk lovgivning, Donald Clark, er der dog grund til at tvivle på, at loven får den ønskede effekt. På sin blog efterlyser han, at de kinesiske lovgivere i stedet fokuserer mere på at stoppe de falske anklager.
”Hvordan bliver dette problem løst? Ved at politiet og dommerne er mindre godtroende og kræver flere beviser,” skriver han.
På Kinas sociale medier beskyldes ordensmagten ofte for at gøre for lidt ved hele pengci-problematikken. Der findes dog også eksempler på, at svindlerne havner bag tremmer. Tidligere i år blev to personer idømt 11 måneders fængsel for at have svindlet sig til omkring 9500 kroner over en periode på 10 dage. I forbindelse med retssagen blev dommeren i kinesiske medier citeret for at give en række råd til, hvordan man bedst agerer, hvis man havner i en pengci-knibe. Overhold trafikreglerne, undgå at gå i panik og husk at bede om en kvittering og om at se identifikation, hvis en udbetaling finder sted, lød det.