Ny måling: Danske unge bakker mest op om udviklingssamarbejde

Stadig flere støtter op om Danmarks udviklingssamarbejde, viser ny rapport. Klimaet og FN’s verdensmål har været med til at vække unges engagement

Udenrigsministeriet er i gang med at lave en ny strategi, hvor klimaforandringer skal have en mere central placering som her i Burkina Faso. ”At klimakampen rykker helt frem i forreste række, forventer jeg vil bekræfte den unge generation yderligere i, at det er vigtigt, at Danmark har et stærkt internationalt engagement,” siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S). – Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
Udenrigsministeriet er i gang med at lave en ny strategi, hvor klimaforandringer skal have en mere central placering som her i Burkina Faso. ”At klimakampen rykker helt frem i forreste række, forventer jeg vil bekræfte den unge generation yderligere i, at det er vigtigt, at Danmark har et stærkt internationalt engagement,” siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S). – Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Få dage efter at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for godt et år siden erklærede en global pandemi som følge af coronaudbruddet, lukkede regeringen den 14. marts 2020 for samtlige af landets grænseovergange. Men selvom Danmark og verden det seneste år på mange måder har lukket sig om sig selv, er vi ikke blevet mindre optagede af, hvad der sker i verdens fattigste lande. Snarere tværtimod.

63 procent af danskerne bakker således op om Danmarks udviklingsamarbejde i 2020, en stigning fra 57 procent i de to år forinden. Det særligt de unge, der har fået øjnene op for den danske bistand til udviklingslandene. Blandt de 18til 30-årige er opbakningen til udviklingssamarbejdet steget med 14 procentpoint til 64 procent siden 2019.

Det fremgår af undersøgelsen ”Stigende opbakning til Danmarks udviklingssamarbejde, som kommunikationsbureauet Advice har udarbejdet for Udenrigsministeriet.

En af dem, der går op i, hvordan verdens fattigste har det, er aarhusianske Mahdi Ebadi-Deljoujin. To gange om måneden cykler han Aarhus tyndt for at indsamle mad til Wefood, som er Danmarks første butikskæde med overskudsmad. Kædens overskud går til mennesker i nød i lande som Uganda og Libanon. Den 20-årige jurastuderende er på leverandørteamet og startede, fordi han gerne ville være med til at bekæmpe madspild.

”Det er fantastisk at vide, at man kan gøre en forskel uanset, hvor man er i verden,” siger han.

Og det er Mahdi Ebadi-Deljoujin ikke alene om at synes.

For er der én ting, som nødhjælpsorganisationer har oplevet det seneste år, så er det et større engagement fra de unge.

”Flere unge engagerer sig i dagsordenen omkring udviklingssamarbejdet – særligt trækker bæredygtighed og klimadelen,” forklarer Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, som står bag Wefood-konceptet.

Hun har et bud på, hvorfor de unges interesse vokser, og det drejer sig om de ofte omdiskuterede FN’s verdensmål, som blev lanceret i 2015. Målene skal inden 2030 gøre verden mere bæredygtig og forpligter alle FN’s 193 medlemslande til at arbejde for at afskaffe fattigdom og sult i verden. Og kendskabet til verdensmålene er voksende. Ifølge Udenrigsministeriets undersøgelse har 77 procent af de 2000 adspurgte hørt om verdensmålene. 20 procent af unge under 35 år kender dem endda ”rigtig godt”, mens det kun gælder mellem 8 og 11 procent blandt de ældre aldersgrupper.

”Verdensmålene har været med til at give et sprog til de unge, som nu kan se nogle konkrete løsningsforslag,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Samme erfaring har Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

”Gennem et øget kendskab til verdensmålene har de unge fået inspiration til at se, at verden godt kan se anderledes ud,” siger han.

På et mere overordnet plan peger både Birgitte Qvist-Sørensen og Tim Whyte på klimaet som katalysator for de unges engagement.

”For mange unge er det et livsvilkår at tage stilling til fremtiden: Skal vi bo i et Fort Europa, mens der er galopperende klimakrise i resten af verden, eller skal vi finde en anden løsning,” spørger Tim Whyte på vegne af den unge generation.

Men hvorfor tiltrækker netop klimaområdet så mange unge? Det har Thorsten Borring Olsen, professor ved Aarhus Universitet med speciale i dansk og nordisk udviklings- og bistandspolitik, et bud på.

”Unge er generelt den del af befolkningen, der er mest optaget af klimakampen. Når klima og udvikling kobles så direkte, har du opskriften på, hvordan du for alvor igen kan mobilisere ungdommen. I 1970’erne og 1980’erne var det meget mere udbytnings- og uretfærdighedselementet, der drev de unge over i udviklingsarbejdet,” siger han og forklarer, at klimaet tildeles så meget opmærksomhed fra udviklingsorganisationerne, fordi det mere end nogensinde før er blevet et afgørende parameter for udvikling:

”Det har det egentlig altid været, idet mange udviklingslande har ligget i områder, der har været præget af vanskeligt klima, men med klimaændringerne bliver det billede forværret.”

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) peger også på en tredje forklaring på danskernes større opbakning til udviklingssamarbejdet:

”I den her svære tid har mange unge alligevel haft overskud til at kigge ud i verden, og coronakrisen har også været med til at fortælle historien om, hvordan vi hænger sammen på tværs af landegrænser,” siger han, men peger samtidig på verdensmålene.

”Verdensmålene har givet det globale samfund mulighed for at stå sammen om at løse konkrete og svære udfordringer. Målene gør det måske nemmere at forstå, hvilke problemer mennesker andre steder i verden har.”