Ny britisk premierminister har et stærkt kristent fundament

Præstedatteren Theresa May vil ikke udstille sin religion, men siger samtidig, at hendes kristne tro har formet hende

Som mange andre britiske toppolitikere har Theresa May studeret i Oxford, hvor hun læste geografi og mødte sin økonomiuddannede mand, Philip, som venner beskriver som hendes klippe. Her ses parret sammen forlade parlamentsbygningen Westminster Paladset i London, efter at hun mandag aften havde erklæret sig beæret over at blive ny premierminister.
Som mange andre britiske toppolitikere har Theresa May studeret i Oxford, hvor hun læste geografi og mødte sin økonomiuddannede mand, Philip, som venner beskriver som hendes klippe. Her ses parret sammen forlade parlamentsbygningen Westminster Paladset i London, efter at hun mandag aften havde erklæret sig beæret over at blive ny premierminister. Foto: Chris Ratcliffe/AFP.

Når 59-årige Theresa May onsdag tager over som premierminister i Storbritannien, får briterne en leder, der står ved sin kristne tro.

Det er således næppe tilfældigt, at britiske medier i forbindelse med hendes kandidatur som partileder bragte billeder af hende, hvor hun sammen med ægtefællen Philip May forlod deres lokale kirke efter en søndagsgudstjeneste.

Men hun har ikke på samme måde som sin nu forhenværende modkandidat Andrea Leadsom talt åbent om sin tro på Gud. Hun er langt mere diskret og har i et mere personligt radioprogram på BBC kritiseret de politikere, som overspiller deres tro i offentligheden.

”Jeg mener, at det er mest rigtigt, hvis vi ikke fremhæver de ting i britisk politik,” sagde hun i interviewet.

Men samtidig stod hun også ved sin tro.

”Det er en del af mig. Det er der, og det hjælper naturligvis med at sætte en ramme for den måde, jeg tænker på, og for min tilgang til tingene,” sagde hun om sin tro i programmet Desert Island Discs, hvor kendte personer fortæller om deres liv og spiller uddrag af otte sange, som betyder noget for dem.

Meget sigende havde Theresa May blandt andet valgt to meget engelske salmer, som i dansk oversættelse har titlerne ”Når jeg undersøger det forunderlige kors” og ”Derfor knæler vi for ham”.

Salmerne trækker også en tråd til hendes barndom i præstegården i Oxfordshire, hvor hendes nu afdøde far Hubert Brasier var præst. Hun var ifølge flere britiske medier tæt knyttet til faren, der døde efter en trafikulykke i 1981, samme år som den dengang 25-årige May siden også mistede sin skleroseramte mor.

Netop opvæksten som præstedatter får mange til at sammenligne hende med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, hvis præstefar valgte at flytte på den anden side af jerntæppet til DDR for at forkynde. Et andet fællestræk er, at de begge er barnløse.

Men hvor Merkel er gift i andet ægteskab, har May i 35 år været sammen med sin bankansatte mand, som hun mødte i studietiden på Oxford University. Det var den senere pakistanske premierminister Benazir Bhutto, som blev myrdet i et attentat i 2007, der introducerede dem for hinanden ved en konservativ dansefest.

I et sjældent privat interview med avisen Daily Mail fortalte Theresa May, at parret ønskede sig børn, men ikke kunne få det. Men det er ikke noget, hun vil gå i detaljer med, for det er et meget følsomt emne for hende:

”Selvfølgelig er vi begge påvirkede af det. Man ser venner, der nu har voksne børn, men man må acceptere de kort, man får på hånden i livet.”

”Jeg har en stærk tro på, at man bare skal fortsætte livet. Folk har mange slags problemer. Vi er alle forskellige, vi har alle forskellige omstændigheder, og du er nødt til at håndtere dem, uanset situationen og forsøge at undgå at dvæle ved tingene,” lød hendes filosofi.

Hvor hendes nu tidligere formandsrival Andrea Leadsom direkte har brugt sin tro politisk ved blandt andet at stemme imod homoseksuelle ægteskaber, så fremhæver magasinet The Economist, at Theresa May er tilhænger af en social progressiv konservatisme, hvorfor hun var blandt de første i partiet til at støtte netop homoseksuelle ægteskaber.

Men selvom hun er socialt progressiv, så har hun også som indenrigsminister været tilhænger af en hård kurs, når det kom til lov og orden.

Den moralske og sociale konservatisme hun står for, kom også til udtryk i en tale i mandags, da hun talte om, hvordan virksomhedsdirektører og bestyrelser får stadig mere, mens almindelige arbejdere har mindre.

”Vi er Det Konservative Parti, og ja, vi er partiet for erhvervslivet, men det betyder ikke, at vi skal være klar til at acceptere alt,” sagde hun om den moralske kurs, hun til styre De Konservative ind på som Storbritanniens anden kvindelige premierminister efter Margaret Thatcher.