Indvandrere og efterkommere udgør halvdelen af alle kriminalitetsmistænkte i Sverige

For første gang siden 2005 er sammenhængen mellem ophav og kriminalitet blevet kortlagt i Sverige. Tallene er en varm kartoffel, men de er nødvendige, hvis man på længere sigt skal løse problemerne, vurderer forsker

Billedet er fra et større skyderi på åben gade i Malmø i 2018.
Billedet er fra et større skyderi på åben gade i Malmø i 2018. Foto: Johan Nilsson / TT / Ritzau Scanpix.

Fra 1985 til 2017 er andelen af svenskere, som er født uden for Sverige eller har en eller to forældre, som er det, vokset fra 18 til 34 procent. I samme periode er den anmeldte kriminalitet steget med 50 procent. Og hvor andelen af personer med udenlandsk baggrund i 1985 udgjorde 31 procent af de mistænkte i svenske kriminalsager, tegner samme gruppe sig i dag for 58 procent, viser en ny rapport.

Det er første gang siden 2005, at man har sammenholdt data om indvandring og kriminalitet i landet. Bag rapporten ”Indvandring og kriminalitet – et 30-årsperspektiv” står tænketanken og opinionsmediet Det Goda Samhället (DGS), Det Gode Samfund. Manden bag, Patrik Engellau, har til Årsskriftet Critique forklaret, at man med rapporten ønsker, at ”undersøge, hvorvidt migrationen har haft nogle ulemper” for det svenske samfund.

Og selvom Engellau, der har en fortid i blandt andet den svenske udenrigstjeneste, FN samt på institut for fremtidsstudier, er en omdiskuteret person – eksempelvis beskyldte Aftonbladet ham i 2017 for at tilhøre ”den immigrant-fjendtlige overklasse” – er både tal og konklusioner valide. Det vurderer i hvert fald Joakim Ruist, adjunkt ved Göteborgs Universitet, hvor han forsker i følgerne af indvandring i Sverige.

”Jeg ser ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved noget her. Rapporten præsenterer stort set kun rådata med meget få fortolkninger. Det meste af det, der findes i den, er ganske enkelt fakta,” siger han.

Hos Sveriges kriminalpræventive råd, Brå, som har leveret tallene, holder man ferielukket og vil ikke kommentere rapportens konklusioner. Dog skriver myndigheden i et følgeskrift til de udleverede data, som er tilgængelige sammen med DGS’ rapport, at pålideligheden af oplysningerne er ”god”.

Rapporten dumper ned midt i en svensk sommer, hvor skyderier, knivstik og påsatte brande igen har hærget en række større byer. Og det er da heller ikke specielt overraskende ”for personer, der har fulgt med i det her spørgsmål”, at tallene ser ud, som de gør, skriver Håkan Boström på lederplads i Göteborgs-Posten.

Men sammenhængen mellem den lempelige svenske udlændingepolitik, fejlslagen integration og kedelige udviklinger i kriminalitetsstatistikkerne er et så ømtåleligt emne, at man nødigt tager debatten, uddyber Broström.

Den udlægning bekræfter Joakim Ruist, som også fortæller, at tallene hele tiden har eksisteret. Dog har ingen for alvor haft lyst at drage konklusionerne.

”Beslutningstagerne har ikke følt, at de har haft brug for den slags data, og samtidig har de været bange for, at resultaterne ville blive brugt til at fremme højrepopulismen. Men resultatet har i stedet været, at manglen på fakta har ført til mytedannelser,” siger han.

En undersøgelse fra 2016 viste for eksempel, at svenskerne troede, at 17 procent af landets indbyggere var muslimer. Det reelle tal var cirka 5 procent. Den socialdemokratiske justitsminister Morgan Johansson sagde i 2017 til svensk tv SVT, at kriminaliteten blandt folk med udenlandsk baggrund var et socioøkonomisk spørgsmål, som der ikke var grund til at grave yderligere i.

Ifølge ”Indvandring og kriminalitet – et 30-års perspektiv” er det bestemte typer af forbrydelser, hvor mistænkte med udenlandsk baggrund er overrepræsenteret. I 1985-1989 tegnede gruppen sig samlet set for 42 procent af alle, der var mistænkt for drab og drabsforsøg. I 2013-2017 var andelen steget til 71 procent. Udviklingen i overfald er gået fra 34 til 61 procent. Og DGS er ikke de eneste, der har trodset Morgan Johanssons formaninger.

Tv-programmet Uppdrag Granskning undersøgte sidste år de seneste fem års domme for voldtægt og forsøg på voldtægt i Sverige. 490 ud af 843 dømte var født uden for Sverige. Hvad angik overfaldsvoldtægter, var 97 af 129 dømte gerningsmænd født uden for Europa. Samme år lavede avisen Aftonbladet en undersøgelse af de 58 seneste gruppevoldtægter i landet – 82 ud af 112 voldtægtsdømte var født uden for Europa.

Ifølge rapporten fra DGS er personer med rødder i Mellemøsten, inklusive Afghanistan og Iran, sammen med personer med afrikanske rødder særligt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

Hos både tænketanken Migrationsinfo og i rapporter fra det kriminalpræventive råd Brå peger man blandt andet på forskelsbehandling i retsvæsenet, påvirkninger fra oprindelseslandene samt levevilkårene i Sverige som forklaringer på udenlandskfødte og deres børns overrepræsentation. Og det er Joakim Ruist, der forsker i, hvordan tilkomsten af migranter og flygtninge påvirker det svenske samfund, langt hen ad vejen enig i.

Ifølge Ruist er det åbenbart, at en så omfattende indvandring, som er foregået i Sverige, vil betyde en stigning i kriminaliteten. Ikke mindst i forhold til de seneste års nytilkomne flygtninge, som for en stor dels vedkommende lever på kanten af samfundet både økonomisk og socialt. I tilgift har mange af dem psykiske ar fra krig eller flugt.

”Men det ændrer ikke på, at hvis vi skal kunne løse de her udfordringer, er vi nødt til at kunne tale ærligt om dem. Ligesom I har kunnet i Danmark. Det er trods alt det første skridt på vejen,” siger forskeren.

Rettelse: Ovenstående artikel sætter fokus på indvandrere og efterkommeres andel af alle mistænkte i Sverige. Da en tidligere overskrift kunne læses som om, at der er tale om dømte, er overskriften nu præciseret. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.