Overblik: Derfor synes en ny udskydelse af Brexit uundgåelig

Briterne og EU har forhandlet intenst op til dagens EU-topmøde om et revideret udkast til en skilsmisseaftale om Brexit. Men selv hvis de bliver enige, kan en aftale ikke være klar til skæringsdagen den 31. oktober. Kristeligt Dagblad spørger og svarer på, hvorfor briterne næppe heller forlader EU i denne omgang

Premierminister Boris Johnson har en mindretalsregering, som er endnu mere svækket end hans forgængers, Theresa May. Hun startede med 317 konservative parlamentsmedlemmer, og Boris Johnson har kun 288 tilbage – vel at mærke i samme valgperiode.
Premierminister Boris Johnson har en mindretalsregering, som er endnu mere svækket end hans forgængers, Theresa May. Hun startede med 317 konservative parlamentsmedlemmer, og Boris Johnson har kun 288 tilbage – vel at mærke i samme valgperiode. . Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvorfor bliver Brexit næppe en realitet som planlagt den 31. oktober?

Uanset om der opnås enighed om en revideret rammeaftale, er der ganske enkelt ikke tid nok til at få sådan en aftale igennem de relevante instanser. Det kræver en formel juridisk aftaletekst, som ikke kan nå at være klar til EU-topmødet i dag og i morgen, hvor der også er andre – og for mange EU-lande mere presserende – punkter på dagsordenen såsom klimatiltag og Tyrkiets offensiv i Syrien.

Hvad skal der formelt til, før der ligger en aftale?

Processen med at få en aftale om den formelle skilsmisse skrevet og præsenteret på et topmøde tog sidste gang 11 dage – og det tog tre måneder, før de omkring 600 sider var oversat til alle officielle EU-sprog. En aftale skal vedtages af et kvalificeret flertal blandt de resterende 27 EU-lande, den skal godkendes i Europa-Parlamentet og ikke mindst opnå flertal i det splittede britiske parlament.

Hvis den britiske regering bliver enig med EU, kan den så få aftalen igennem det britiske parlament?

Netop den forhindring fældede Theresa May som premierminister, efter at hun tre gange havde forsøgt at få sin aftale med EU fra november i fjor gennem parlamentet. Hendes efterfølger, Boris Johnson, fremstår måske som mere beslutsom, men han har en mindretalsregering, som er endnu mere svækket end Mays. Hun startede med 317 konservative parlamentsmedlemmer, Johnson har kun 288 tilbage – vel at mærke i samme valgperiode. Så regeringen skal ikke kun overbevise støttepartiet, Democratic Unionist Party fra Nordirland, som har 10 mandater. Den skal også vinde de 21 tidligere konservative parlamentsmedlemmer tilbage, som partiet selv har smidt ud, håbe, at nogle fra Labour er villige til at bryde partidisciplinen – og ikke mindst overbevise de såkaldte Brexiteers på den konservative højrefløj om, at det er en god aftale. Det var netop dem, der fældede Theresa Mays aftale.

Hvad er stenen i skoen i forhandlingerne mellem EU og briterne?

Stenen er, hvor den hele tiden har været – på grænsen mellem Nordirland og Irland, som vil være eneste faste landegrænse mellem Storbritannien og EU efter Brexit. Den komplicerede bagstopper- aftale udgør ifølge Catherine Barnard, professor i EU-ret ved universitetet i Cambridge, halvdelen af den oprindelige 600 sider lange aftale, som Theresa May indgik – og ifølge hende og andre iagttagere er det kun den del, der forhandles om i slutfasen.

Hvor stor er risikoen for, at det ender med en hård Brexit, hvor briterne forlader EU den 31. oktober uden en aftale?

Statskundskabsprofessor Tim Bale fra Queen Mary University i London vurderer, at det i stigende grad er usandsynligt. Den såkaldte Benn-lov – opkaldt efter Labours Hilary Benn – pålægger den britiske regering at bede de resterende EU-lande om at få fristen udskudt med tre måneder, hvis der ikke ligger en aftale på lørdag. Det er den lov, som premierminister Boris Johnson nedladende kalder for ”vi overgiver os-loven”, fordi han mener, at den svækker regeringens forhandlingsposition. Og hvis der er udsigt til en aftale, så vil regeringen blive tvunget til at bede om den nødvendige forlængelse, selvom premierminister Boris Johnson så sent som i går i parlamentet holdt fast i mantraet om, at briterne forlader EU med udgangen af oktober.

Men hvad vil de britiske vælgere have?

Ved folkeafstemningen i juni 2016 stemte 52 procent for Brexit og 48 procent imod. Men dengang var der ingen, der snakkede om en hård Brexit uden aftale – endsige det nye ord bagstopperen. I dag mener lidt over halvdelen af briterne, at resultatet fra 2016 skal respekteres, viser den største måling siden folkeafstemningen, som blev offentliggjort af meningsmålingsinstituttet ComRes i går. Hele 26.000 vælgere er spurgt. Men et flertal siger også, at det vil være dårligt for briterne at forlade EU uden en aftale. Dermed er befolkningen lige så splittet som parlamentet.