Den 23-årige Aisha kigger sig over skulderen, mens hun holder kæresten Daniel i hånden. Hun frygter, at nogen familiebekendte skal se dem og rapportere hjem. Deres forhold er nemlig hemmelig for Aishas familie. Men nu er de på fristaden Christiania.
”Her kommer der nok ikke nogen fra mit miljø,” siger Aisha, der ligesom sin kæreste kun tør optræde under pseudonym i avisen.
Den pakistanske kvinde med det lange, mørkebrune hår studerer til daglig på universitetet i København. Her kunne hun godt bruge en rådgiver at tale med.
”Så kunne jeg fortælle om mit problem. At jeg ikke må have en kæreste. Men skolens studievejleder har ikke specifik viden om vores kultur.”
Danmark har ikke som Norge deciderede minoritetsrådgivere. Men for nylig har Tingbjerg Skole og Rådmandsgadeskolen på Nørrebro hver fået to medarbejdere, som har fået en særlig uddannelse inden for social kontrol.
Marco Anders Damgaard er skoleleder ved Tingbjerg Skole, hvor 85 procent af de 520 elever har en anden etnisk baggrund end dansk. Alle elever har adgang til disse to medarbejdere. Men de to arbejder ikke fuld tid med social kontrol som i Norge. De tager sig også af andet, da de arbejder som henholdsvis afdelingskoordinator for skolens ressourcecenter og pædagog på skolens ungdomsklub. Marco Anders Dam- gaard mener derfor, at ”det er en god idé med minoritetsrådgivere a la den norske model.”
Ifølge Farrah Ghazzanfar, koordinator for Norges nationale eksperthold imod tvangsægteskaber, har deres research vist, at ”minoritetsrådgivere er blandt et af vores mest effektive tiltag”.
I maj 2017 anbefalede en ekspertgruppe herhjemme indførelsen af minoritets- og skolesocialrådgivere.
”Minoritetsrådgiveren besidder en kulturel forståelse i forhold til at opfange mistrivsel blandt elever, som det øvrige personale på skolen ikke nødvendigvis har forudsætninger for at opfange,” skriver gruppen i rapporten.
I e-mail til Kristeligt Dagblad svarer Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, at ekspertgruppens anbefaling fra maj 2017 indgik som budgetforslag til forhandlingerne om kommunen budget for 2018. Men der kun fundet finansiering til anbefalingen om skolesocialrådgivere, der også har indsigt i social kontrol.
Skolesocialrådgivere har dog ikke nok kendskab til social kontrol i minoritetsmiljøer, mener Halime Oguz, tidligere integrationsvejleder i Københavns Kommune.
”Det her handler om at have indgået i miljøet og dermed have bedre kendskab,” siger den 47-årige kvinde med kurdiske rødder.
”Jeg tror slet ikke, at en etnisk dansk skolesocialrådgiver i de fleste tilfælde vil have fuld indsigt i de sociale koder, der er tale om her.”
Halime Oguz bakkes op af Laial Ayoub, en 34-årig libanesisk-norsk kvinde fra Født Fri, en norsk organisation, der bekæmper social kontrol.
”Du har brug for nogen at tale med, der forstår din kultur. Det kan du ikke fortælle en almindelig norsk – eller dansk – mand fra gaden,” siger hun.