En uophørlig syndflod af dårlige sager vælter i disse dage ned over verdens toneangivende digitale platform Facebook, der får vanskeligt ved at modstå et voksende offentligt pres for at ændre sine hidtil gedulgte praksisser.
I sidste måned kunne avisen Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske tech-gigant i en række undersøgelser gang på gang har konkluderet, at dens fotodelingstjeneste Instagram gør enorm skade på teenageres mentale helbred, men at den har skjult denne viden for omverdenen. Kort tid efter stod en tidligere Facebook-ansat, Frances Haugen, frem som whistleblower og beskyldte virksomheden for at prioritere økonomisk gevinst på bekostning af brugernes ve og vel.
Og i denne uge har en række amerikanske medier så kunnet løfte sløret for flere andre Facebook-hemmeligheder. Blandt dem følgende:
1Selvom Facebooks stifter og øverste direktør, Mark Zuckerberg, profilerer sig som en forkæmper for ytringsfriheden, har han i sin jagt på profit kynisk tilsidesat disse principper. Eksempelvis afgjorde han personligt, at Facebook i Vietnam ville indordne sig det kommunistiske styres krav om censur mod systemkritikere for at undgå, at det sociale medie udelukkes fra et af Asiens mest lukrative markeder.
2 Zuckerberg har vildledt Kongressen i Washington, hvad angår blandt andet platformens indvirkning på børns psyke, forbindelsen mellem dens algoritmer og polarisering samt dens evne til at modarbejde hate speech, hadtale. Eksempelvis sagde han under en kongreshøring i fjor, at Facebook fjerner 94 procent af den hadtale, virksomheden finder, men ifølge interne dokumenter vurderer analytikere den reelle andel til blot at være under fem procent.
3 Op til stormløbet på USA’s kongres den 6. januar i år var Facebooks mangel på en strategi til at håndtere koordinerede indlæg, der i modstrid med sandheden kendte resultatet af det amerikanske præsidentvalg ugyldigt, med til at få konspirationsteorier til at florere blandt den nu forhenværende præsident Donald Trumps tilhængere.
4 Trods Facebooks problemer med hadsk tale og misinformation i USA er problemet langt større i udviklings- og vækstlande. I Indien har Facebook eksempelvis undladt at investere i moderatorer og andre gængse sikkerhedstiltag. Det betyder, at Facebook-brugere i lande som Indien oversvømmes af voldsforherligende politisk og religiøs propaganda.
5For to år siden truede Apple ifølge nyhedsbureauet AP med at fjerne Facebook og Instagram fra sin app-butik til mobiltelefoner, fordi man havde en mistanke om, at de sociale medier blev misbrugt til menneskehandel med asiatiske tjenestepiger. Facebook har svaret AP, at man har taget problemet alvorligt, men den filippinske regering har et helt hold af embedsfolk, som i dag overvåger de sociale medier for at advare jobsøgende imod at blive udnyttet af kriminelle på Facebook.
Afsløringerne udspringer af de såkaldte Facebook-papirer, en guldgrube af titusinder af interne dokumenter, som whistlebloweren Frances Haugen har udleveret til amerikanske medier og politikere. Haugen deltog i sidste måned i en høring i Senatet i Washington, hvor hun sagde, at Facebooks produkter ”skader børn, fremmer splid og svækker vores demokrati”.
I mandags vidnede Haugen i det britiske parlament i London, hvor hun blandt andet slog fast, at Facebooks ”nuværende system belønner dårlige aktører”.
Der er lige nu ingen udsigt til, at Facebooks problemer vil forsvinde. Tech-giganten er gået i offensiven, og Mark Zuckerberg sagde sent i mandags, at nyhedsmediernes historier er ”en koordineret indsats for selektivt at bruge lækkede dokumenter til at male et falsk billede af vores virksomhed”. Men Facebook-papirerne ventes at kaste endnu flere afsløringer af sig i den kommende tid, og Mark Zuckerberg risikerer at blive holdt juridisk ansvarlig for sin rolle i spredningen af misinformation og er endnu engang indkaldt til en høring i Senatet.
Et af de store, ubesvarede spørgsmål er nu, om Facebook overhovedet er i stand til at håndtere den skade, som dens næsten ubegribeligt indflydelsesrige platforme kan udrette.
Et andet ubesvaret spørgsmål er, om den amerikanske kongres har viljen til at lægge bånd på Facebook. Politikerne er først kun lige begyndt at få en forståelse for de sociale mediers magt og etiske svigt, og regulering står ikke øverst på Washingtons dagsorden. Og selvom Facebook-papirerne har fået den politiske interesse i lovindgreb og reguleringer til at vokse på begge sider af Atlanten, så ventes nye love i Storbritannien og EU tidligst at blive vedtaget næste år.
Men selv hvis Washington er langsom til at skride til handling, så befinder Facebook sig i en mistillidskrise af svimlende proportioner. Facebook vil nu angiveligt forsøge at rebrande sig selv under et nyt navn, men listen af dårlige sager er så lang og så alvorlig, at virksomhedens renommé kan være skudt i sænk på lang sigt. Som en Facebook-ansat ifølge avisen New York Post advarede i en intern besked tidligere i år: ”Historien vil ikke dømme os venligt.”