Nye anholdelser: Demokratibevægelsen i Hongkong synger på sidste vers

Fire fremtrædende aktivister blev anholdt i nat i Hongkong, hvor den Beijing-tro lokalregering fortsætter sin klapjagt på bystatens pro-demokratiske kræfter. Andre giver nu helt op af sig selv

Hongkong-alliancen til støtte for patriotiske demokratiske bevægelser i Kina, som er paraplyorganisationens fulde navn, har i tre årtier stået bag en årlig mindeceremoni til ære for ofrene for massakren omkring Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.
Hongkong-alliancen til støtte for patriotiske demokratiske bevægelser i Kina, som er paraplyorganisationens fulde navn, har i tre årtier stået bag en årlig mindeceremoni til ære for ofrene for massakren omkring Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. . Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix.

Så faldt hammeren hårdt og ubønhørligt ned over en af Hongkongs ældste demokratibevægelser, der hvert år siden 1990 har arrangeret mindehøjtidelighed for ofrene for massakren omkring Den Himmelske Freds Plads i Beijing året forinden. Og netop en organisation som Hong Kong Alliance, der fastholder at mindes en uhyre sort plet på det kinesiske kommunistpartis historie, har længe været en torn i øjet på lederne i Beijing. Derfor har The Alliance, som den kaldes i daglig tale, også længe været i de lokale myndigheders søgelys, og med indførelsen af den nationale sikkerhedslov sidste år var det blot et spørgsmål om tid, inden politiet slog til.

Sidst i august gav politiet ordre til, at organisationen skulle udlevere oplysninger om såvel medlemmer som økonomiske forhold med henvisning til, at den var mistænkt for at være ”agent for udenlandske kræfter”. En alvorlig anklage, der i yderste konsekvens kan give fængsel på livstid, men som næstformanden i The Alliance, Chow Hang-tung, fuldstændig afviste.

”Det er latterligt, at politiet beskylder The Alliance for at være agenter for udenlandske kræfter. Vi har intet at gøre med udenlandske agenter, ej heller har vi modtaget instrukser fra udlandet,” udtalte hun til flere medier og fastslog, at de derfor heller ikke havde i sinde at udlevere de krævede oplysninger til politiet.

Og da det heller ikke var sket inden fristen udløb tirsdag, gik politiet i aktion og anholdt hende og tre andre fremtrædende medlemmer natten til onsdag dansk tid.

Truet til lukning

Faktisk havde et flertal i The Alliances bestyrelse allerede i juli talt for at opløse organisationen, da de havde fået anonyme tip om, at det ville få alvorlige konsekvenser, hvis de fortsatte deres aktiviteter. Det skyldes blandt andet, at et af gruppens erklærede formål er at ”gøre en ende på et-partistyret i Kina”, og lige præcis sådan en formulering mener anklagemyndigheden i Hongkong er ensbetydende med at opildne til oprør og dermed en overtrædelse af sikkerhedsloven. Direktøren for centralregeringens forbindelseskontor i Hongkong, Luo Huining, udtalte sig ifølge South China Morning Post meget direkte, da han på et møde i juni sagde, at dem, der opfordrer til den slags, er ”Hongkongs virkelige fjender”.

Med disse sorte skyer hængende over organisationen blev stort set alle ansatte afskediget i juli, ligesom halvdelen af bestyrelsen nedlagde deres poster. Men ellers var der lagt op til, at den endelige beslutning om at nedlægge The Alliance skulle træffes på en ekstraordinær generalforsamling den 25. september. Som sagerne står nu, er det dog næppe en beslutning, medlemmerne selv kommer til at træffe. I forvejen sidder formanden, Lee Cheuk-yan, og organisationens grundlægger, Albert Ho, i fængsel, da de begge er dømt for at have ledende roller i de massedemonstrationer, der fandt sted i Hongkongs gader i 2019.

I det hele taget er det svært at på øje på, hvordan de pro-demokratiske kræfter i Hongkong skal kunne fortsætte deres arbejde. Den nationale sikkerhedslov har gjort det stort set umuligt, og selvom det endnu ikke er forbudt at demonstrere, er det for tiden ikke muligt, da større forsamlinger stadig er forbudt med henvisning til corona-restriktioner. Og efter at den lokale regeringschef Carrie Lam fornylig opfordrede forældre til at holde øje med, om deres børn skulle være involveret i ulovlige politiske aktiviteter, kommer Hongkong mere og mere til at minde om en politistat.

Sikkerhedsloven virker

Frygten for at træde over den røde linje har da også sat sig spor i andre organisationer – både politiske og faglige. I sidste måned meddelte menneskerettighedsgruppen Hong Kong’s Civil Human Rights Front, at den nedlagde sig selv, fordi man ikke ville risikere, at dens medlemmer kom i karambolage med sikkerhedsloven. Ligeledes besluttede byens største lærerforening med 95.000 medlemmer at lukke og slukke. Også lærerne følte sig truet, efter at den kommunistiske partiavis Folkets Dagblad i en leder havde kaldt fagforeningen for en ”giftig tumor, der må udraderes”.

”Vi har følt et enormt pres. Vi ved, at mange medlemmer føler sig tæt knyttet til foreningen og er kede af at skulle opløse den. Men jeg kan kun sige, at situationen både socialt og politisk har ændret sig alt for hurtigt, og at det er baggrunden for vores beslutning,” sagde formanden Fung Wai-wah ved foreningens opløsning i august.

Og nu ser Hong Kong Alliance altså ud til at være den næste i rækken. Dermed er det sandsynligvis også slut med de årlige mindeceremonier, hvor titusindvis af mennesker siden 1989 har stået i Victoria Park i hjertet af byen og tændt lys for ofrene for kommunistpartiet brutalitet dengang. Hongkong var ellers det eneste sted i Kina, hvor det i større stil var tilladt at samles til den begivenhed, men nu bliver også de lys slukket.