Prøv avisen

Det danske forbrug er kolossalt

Danskernes forbrug er alt for højt, og vi producerer alt for meget affald. Hvis Danmark skal leve op til de nye FN-mål, skal vi især sætte ind over for vores høje forbrug.

Som andre rige lande er Danmark et udviklingsland, når det gælder bæredygtighed, mener tænketank

Danmark ligger forholdsvis lunt i svinget, når det gælder de 17 nye globale mål for en bæredygtig udvikling, som flere end 150 stats- og regeringsledere vedtog under FN-topmødet, som sluttede i går i New York.

Det danske samfund er ukorrupt, fredeligt og velfungerende med lav ulighed og et godt sundhedsvæsen. Men det har også nogle åbenlyse svagheder, som den danske regering nu er forpligtet til at gøre noget ved.

Danskernes forbrug er alt for højt, og vi producerer alt for meget affald - 751 kilo om året pr. indbygger. Her ligger Danmark på linje med USA og tilhører de absolutte bundskrabere i en ny undersøgelse fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung.

Den har som den første analyseret, i hvor høj grad de 34 rige lande i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD er i stand til at leve op til de 17 nye FN-mål, der blandt andet sigter mod at udrydde sult og fattigdom, bevare klodens ressourcer og sikre ligestilling.

Danmark scorer generelt flot og er samlet set nummer tre efter Sverige og Norge, når det gælder muligheden for at opfylde de nye globale mål, men tredjepladsen betyder ikke, at alt er rosenrødt, understreger Stefan Empter, der er seniordirektør ved Bertelsmann Stiftung.

”Der er intet OECD-land, der kan opfylde alle mål. Selv dem, der er længst fremme, har udfordringer. Også Danmark. OECD-landene er ikke nødvendigvis de bedste globale aktører, som andre skal læne sig op af,” siger Stefan Empter.

Bertelsmann Stiftung skriver i sin undersøgelse, at de rige landes stigende ulighed og manglende evne til at overvinde voksende sociale skel - noget, Danmark dog roses for - og deres overforbrug af ressourcer gør dem uegnede som rollemodeller for den fattige del af verden.

”Når det gælder en bæredygtig udvikling, må alle lande nu betragtes som udviklingslande,” skriver Bertelsmann.

Chef for u-landsprogrammet hos WWF Verdensnaturfonden, Jacob Fjalland, peger på, at Danmark er blandt de 10 lande, der bruger flest af verdens ressourcer målt pr. indbygger. Det stiller regeringen og erhvervslivet over for en stor opgave.

”Vi skal blive bedre til at tænke smart. Vi kan som forbrugere spise mindre kød og købe færre ting, men den helt store forskel vil ligge i at fabrikere varerne smartere, så vi øger genbruget og forlænger produkternes holdbarhed - i stedet for som nu, hvor for eksempel elektronik er designet til at holde et vist tidsrum,” siger han.

Helle Munk Ravnborg, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, mener, at de nye verdensmål rører ved en række kerneområder i dansk politik. Derfor er det i høj grad en politisk opgave at sikre, at Danmark efterlever alle 17 mål, ikke kun dem hvor vi allerede gør det godt.

”Med sin underskrift har Danmark forpligtet sig til at sikre, at det fodaftryk, vi sætter i Danmark og ude i verden med vores forbrug og produktion, er bæredygtigt i både social, miljømæssig og økonomisk forstand,” siger hun.

Regeringen har hidtil hæftet sig mest ved, at Bertelsmann Stiftung placerer Danmark som det land, der er tredje bedst egnet til at opfylde de 17 mål - og har fremhævet, hvordan Danmark kan hjælpe andre lande. Det samme gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han kommenterede målene under sit ophold i New York.

”Jeg er glad for at kunne sige, at Danmark langt hen ad vejen indfrier målsætningerne. Det vil være rimeligt at sige, at de mål, som nu vedtages på verdenssamfundets vegne, i forhold til Danmark primært har betydning for den måde, Danmark skal føre sin bistands- og udviklingspolitik på,” sagde han.

Dybest set bør FN's krav om større bæredygtighed dog rejse en grundlæggende diskussion i alle lande om, hvordan verdens goder skal fordeles, mener Troels Dam Christensen, koordinator i 92-gruppen, et netværk af 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer:

”Forbrug er også et rettighedsspørgsmål. Hvem har ret til at bruge klodens ressourcer? Hvor meget har vi ret til at bruge i Danmark?”.