Prøv avisen

Nye massakrer ryster central-afrikansk republik

De seneste fem år har Den Centralafrikanske Republik været hårdt ramt af vold, siden overvejende muslimske seleka-rebeller væltede regeringen i 2013 i et statskup. Kuppet affødte en voldsspiral med modangreb fra anti- balaka-oprørsgruppen, der fortrinsvis udgøres af selverklærede kristne, som dog ikke anerkendes som kristne af kirkerne i landet. Foto: Arkiv/AP/Jerome Delay

De seneste plyndringer og drab tydeliggør regeringens magtesløshed

Josianne og hendes otte børn er ni ud af de 30.000 centralafrikanere, der i løbet af de seneste to uger har måttet flygte fra deres hjem på grund af nye massakrer i deres voldshærgede hjemland, Den Centralafrikanske Republik. Ifølge den internationale hjælpeorganisation Læger uden Grænser beretter de overlevende flygtninge om mange sårede og døde.

Josianne og børnene flygtede fra deres landsby, efter at forskellige bevæbnede grupper to gange i løbet af få måneder havde afkrævet familien såkaldte skatter og blandt andet tvunget dem til at betale for familiens egne kreaturer.

”Jeg havde ikke penge nok, så de stjal vores ting og satte ild til vores hus,” fortæller Josianne i en pressemeddelelse fra Læger uden Grænser.

Josianne og børnene er siden flygtet til den nærliggende by Paoua sammen med titusinder af andre centralafrikanere, og i nabolandet Tchad melder FN om næsten 6000 nytilkomne flygtninge, siden de seneste angreb begyndte den 27. december.

”Det er flere end i løbet af hele 2017, hvor Tchad modtog omkring 2000,” fastslog en talsmand for FN’s Flygtningehøjkommissariat for nylig på et pressemøde i Genève.

Angrebene har været ”ekstremt brutale”, lyder det fra chefen for Læger uden Grænser i Den Centralafrikanske Republik, Gwenola François.

”Mange fortæller om mænd til hest, som skyder på alt, der bevæger sig,” siger hun.

De seneste fem år har Den Centralafrikanske Republik været hårdt ramt af vold, siden overvejende muslimske seleka-rebeller væltede regeringen i 2013 i et statskup. Kuppet affødte en voldsspiral med modangreb fra anti- balaka-oprørsgruppen, der fortrinsvis udgøres af selverklærede kristne, som dog ikke anerkendes som kristne af kirkerne i landet.

Og selvom FN i 2014 udstationerede en fredsbevarende styrke i landet, er der i dag 14 bevæbnede grupper, som kæmper om at få kontrollen med landområderne uden for hovedstaden, Bangui. For oprørerne handler det også om at opnå kontrol over naturressourcer i form af blandt andet guld og diamanter.

Samtidig vokser bekymringen for, om dele af regeringen i Bangui er aktivt med til at holde liv i konflikten, påpeger rådgiver i centralafrikanske forhold hos den internationale organisation Center for Civilians in Conflict baseret i Washington D.C., Evan Cinq-Mars.

”Et FN-panel har for nylig peget på, at medlemmer af regeringen støtter nogle af de bevæbnede grupper,” siger han.

Og det forgangne år har været ”katastrofalt” for landets indbyggere, vurderer ekspert i det centrale Afrika ved National Center for Scientific Research i Paris, Roland Marchal.

”Men da der næsten hersker ro i landets to største byer, Bangui og Bambari, som begge er under massiv beskyttelse af FN’s fredsbevarende Minusca-styrke, bruger regeringen det som en undskyldning for at påstå, at det går bedre og undlader at tage ansvar for det voksende kaos,” siger Roland Marchal.

I 2017 steg antallet af internt fordrevne fra 400.000 til 633.000, og de bevæbnede grupper har tæt på frit spil til at udøve ”skrækindjagende vold mod civile”, siger han:

”Regeringens manglende reaktion på den forværrede situation understreger, hvor vigtig Minuscas rolle er i at beskytte de civile i denne brutale krig. Og der er ingen grund til at tro, at de væbnede sammenstød skulle stoppe. Tværtimod er vi vidner til, hvordan slagmarken bliver udvidet.”