Alle taler om nye tider i Spanien efter søndagens parlamentsvalg. De to gamle partier, det konservative Partido Popular og socialistpartiet PSOE, mistede en tredjedel af deres stemmer, mens to nye protestpartier, det venstre-aktivistiske Podemos (Vi kan) og det borgerlige Ciudadanos (Borgere), stormede ind i det nye parlament med henholdsvis 69 og 40 mandater.
Resultatet er udtryk for, at millioner af spaniere er trætte af den traditionelle og gammeldags måde at føre politik på. De vil have mere dialog og mere pragmatisme, flere kompromiser og færre diktater og dekreter. Stort set siden diktaturets fald for 40 år siden har de to store partier skiftedes til at have magten, og i lange perioder med absolut flertal. Men det er slut nu.
Førstekammeret Kongressen i det nye parlament er blevet så fragmenteret, at det minder om det danske folketing. Det har da også været nævnt under valgkampen, at spanierne - og især de unge vælgere - bruger Danmark som forbillede for det parlamentariske demokrati, de ønsker sig.
”Spanierne kræver, at de største politiske partier sætter sig sammen og forhandler sig frem til en stabil regering samt gennemfører de reformer, som flere af partierne er gået til valg på,” skrev den catalonske avis La Vanguardia i går i sin leder.
Men den større pluralisme og de mange flere partier betyder samtidig, at det bliver meget svært at regere Spanien. Premierminister Mariano Rajoy synes ikke at have meget at bruge sin valgsejr til.
Partido Popular (PP) fik 123 mandater, men der er langt op til de 176, Rajoy skal bruge for at kunne danne en stabil regering. Alligevel lovede han på valgaftenen at gøre forsøget.
”Det parti, der har fået flest stemmer, bør prøve at danne regering, så det vil jeg gøre, for Spanien har brug for stabilitet,” sagde Mariano Rajoy.
Men selv med støtte fra de 40 mandater, som det nye og meget PP-kritiske midterparti Ciudadanos opnåede, vil Rajoy ikke kunne få en bæredygtig regering. Han kan så vælge at danne en mindretalsregering og satse på skiftende flertal. Men den kan hurtigt komme i modvind, fordi andre partier kræver reformer af blandt andet den spanske forfatning.
Muligheden for at partierne til venstre for midten finder sammen, ligesom det skete for nylig i Portugal, kan ikke udelukkes. Men en alliance mellem PSOE og Podemos vil kun kunne samle 159 mandater, 17 fra det absolutte flertal.
De kan tænkes at komme fra de to catalonske separatistpartier, men de vil til gengæld for deres støtte kræve en folkeafstemning i Catalonien om løsrivelse fra Spanien, og det har PSOE sagt nej til. Desuden ville en venstrefløjsregering ikke kunne gennemføre sine love, fordi Partido Popular ved valget opnåede flertallet af mandaterne i andetkammeret, Senatet.
En pagt mellem de to største partier ligesom i Tyskland står givetvis på mange spanieres ønskeseddel. Men det betragtes som noget nær utopi. Derfor er nogle analytikere allerede begyndt at tale om muligheden for et nyvalg til foråret.