Svage sundhedsvæsener uden adgang til medicin, rent vand og sæbe skaber grobund for, at sygdomme kan sprede sig. Det gælder ikke mindst coronavirus, der også som pandemi svækker sundhedssystemerne i lande, der i forvejen har dårlig infrastruktur på sundhedsområdet.
For når lufthavne lukker, kan hverken nødhjælp, vacciner, medicin, værnemidler eller nødhjælpsarbejdere komme frem. Det betyder i værste fald, at op mod 1,2 millioner børn kan dø over de næste seks måneder, lyder det i analyse fra Johns Hopkins University med hjælp fra Unicef. Det vil betyde, at børnedødeligheden stiger for første gang i årtier.
De mange dødsfald skyldes altså ikke selve covid-19, men derimod de konsekvenser, som en nedlukning medfører. Blandt andet holder gravide kvinder sig hjemme, når de skal føde, og det er et stort problem, fortæller Anja Poulsen, overlæge i børnesygdomme og leder af Enhed for Global Sundhed på Rigshospitalet.
”De er bange for at blive smittet med covid-19, og derfor føder de i hjemmet under ringe forhold i stedet for at tage på klinikken eller sygehuset. Dermed risikerer nyfødte at dø af for eksempel komplikationer ved fødslen, bakterieinfektioner eller blodforgiftning efterfølgende,” siger Anja Poulsen, der har medvirket til adskillige projekter om børnesundhed i udviklingslande.
De gravide kvinder ender også selv i risiko for at dø af fødselskomplikationer, og analysen vurderer, at op mod 56.700 kvinder kan miste livet i samme halvårlige periode.
"Dertil kommer manglende vaccination, hvis mødrene ikke tager deres børn til lægen. Der er i forvejen høj dødelighed blandt nyfødte, og vacciner er med til at holde tallet nede," fortæller Anja Poulsen.
Vaccineprogrammer redder ifølge Unicefs tal mellem to og tre millioner børn om året. Men under coronapandemien har 37 lande som DR Congo, Etiopien og Somalia midlertidigt indstillet programmerne, der blandt andre forebygger mæslinger, kighoste og polio, fortæller Karen Hækkerup, generalsekretær i Unicef Danmark.
"Derudover er vaccineforsyningen faldet med 80 procent, og vi står med et enormt problem og et stort behov for at genstartet programmerne hurtigst muligt," siger hun.
Både Anja Poulsen og Karen Hækkerup beretter også om bekymrede læger i udviklingslande, der med med få eller ingen værnemidler at beskytte sig med enten lukker butikken eller udsætter sig selv og andre for stor fare, hvis de skulle blive smittet med corona.
”Lægeklinikker holder lukket, fordi lægerne skal arbejde uden at kunne beskytte sig mod sygdommen. Samtidig ser vi, at nedsat flytrafik og transportmuligheder forhindrer medicin og vacciner i at nå frem, mens nødhjælpen til underernærede børn og familier er besværliggjort. Og så er det svært at lave hjælpearbejde og få adgang til udsatte områder, når infrastrukturen er påvirket,” siger Karen Hækkerup, der fortæller, at Unicef arbejder med alternativer for at få nødhjælpen frem.
”Det kan for eksempel være ved at arbejde sammen med Udenrigsministeriet om leverancer, men også private firmaer hjælper til. Generelt er det et meget stort puslespilsarbejde."
Fremskrivningen fra Johns Hopkins University viser, at der i det mindst dødelige scenarie vil dø 250.000 flere børn, end der normalt vil dø i en halvårlig periode for disse lande.
Ifølge Karen Hækkerup kan man undgå, at flere end de 250.000 børn dør, hvis Unicef og Verdenssundhedsorganisationen WHO lykkes med at finde de 11 milliarder kroner ekstra, det koster at etablere nye forsyningskæder til medicin og vaccination, sende værnemidler og bringe nødhjælp til udsatte områder. Selv oplyser organisationen, at de på nuværende tidspunkt har hentet omkring 1,5 milliarder kroner.