Prøv avisen

Nye tiltag skal beskytte svenske jøder

Sverige har problemer med antisemitisme. Derfor vil politikere have lavet nye tiltag. Problemet er særligt stor i Malmø (billedet), hvor op mod 20 familier er flyttet fra byen på grund af diskrimination. Foto: EPAPatrick Persson.

De seneste år har en bølge af overgreb ramt jøder i Malmø. Det får politi og politikere til at diskutere, hvorvidt loven om hadforbrydelser virker efter hensigten

Er det i orden at blive diskrimineret og udsat for vold på grund af sin religion eller etniske baggrund?

Nej, mener hovedparten af de svenske politikere, og derfor indførte de i 1962 en lov om hadforbrydelser. Men loven virker ikke efter hensigten. Det er ganske få personer, der bliver straffet efter den, selvom der ifølge det svenske politis statistik er mange episoder, hvor mennesker bliver udsat for psykisk eller fysisk vold alene på grund af deres køn, religion, hudfarve eller seksualitet.

Særligt i Malmø er der et tydeligt problem med forbrydelser begået mod jøder, og i de seneste år er op mod 20 familier flyttet fra byen på grund af diskrimination. Den udvikling skal stoppes, mener medlem af byrådet Björn Lagerbäck fra Folkepartiet. Han er formand for det nye Dialogforum, som blev oprettet i foråret. Her diskuterer jøder, muslimer, politikere og politi, hvad der skal til for at skabe mere forståelse mellem byens religiøse grupper. Björn Lagerbäck påpeger dog, at der er brug for alvorligere midler.

"Jeg har skrevet til justitsministeren, at vi har brug for en specifik enhed, der kan tage sig af hadforbrydelser. I Dialogforum ønsker vi mere oplysning i folkeskolerne om diskrimination og accept, men der må også hårdere midler til. Loven er tandløs, og det er ganske alvorligt," siger han.

Problemet med loven er ifølge Björn Lagerbäck, at det er meget svært at rejse tiltale om hadforbrydelser, fordi de fleste episoder ikke handler om fysisk vold, men om tilråb, hån og nedværdigende behandling. Det er svært at bevise, hvilken skade det har gjort, og anklagemyndighederne vægrer sig derfor ved at tage sådanne sager op.

Det har betydet, at sager om tilråb som "jødehore, længe leve Hamas og heil Hitler" er blevet afvist. En hændelse i oktober, hvor 20 jødiske børn på lejrskole blev vækket om natten af en gruppe teenagere, som smed æg på huset og råbte "jødedjævle, I skal gasses", blev kategoriseret som drengestreger, fordi teenagerne var under den kriminelle lavalder.

At loven ikke er effektiv, medgiver politiet også. Skånes særlige koordinator for hadforbrydelser, Susanne Gosenius, er bekymret over, at den jødiske forsamling i Helsingborg finder det nødvendigt at have vagter på til deres gudstjenester, og at det bliver legitimt for nogen at lade Israels bombninger af palæstinensere gå ud over Malmøs jøder. Hun mener, at en del af løsningen ligger i bedre uddannelse for politiet.

"Politiet får ikke altid spurgt til den forulempedes religiøse baggrund, og derfor bliver forbrydelsen nogle gange anmeldt som regulær racisme. Vi skal blive bedre til at undersøge sagerne til bunds, så de hårdere straffe i loven om hadforbrydelser kan tages i brug."

Susanne Gosenius mener, at der gemmer sig mørketal i statistikkerne, for selvom antallet af antisemitiske episoder er faldet fra 81 sager i 2009 til 25 i 2010, kan det være et udtryk for, at mange sager bliver arkiveret forkert. Derfor bliver alle politibetjente i Skåne nu undervist i, hvordan hadforbrydelser skelnes fra andre forbrydelser.

29 procent af Malmøs indbyggere er født uden for Sverige, og byens udfordringer med antisemitisme har længe været et kendt problem. Björn Lagerbäck er dog stadig fortrøstningsfuld og tror, at der kan blive skabt forståelse mellem grupperne, eksempelvis mellem muslimer og jøder.

"Vi er 124 forskellige nationaliteter i Malmø, og vi bliver nødt til at få det til at fungere. For hvis ikke vi kan, hvem kan så?".

barslev@k.dk