Mens russiske styrker langsomt har ædt sig gennem landskabet og indtaget østukrainske byer under dække af langtrækkende artilleriskyts, har de ukrainske tropper betalt en høj pris de seneste mange uger. Perioden siden slutningen af marts, der nu kaldes krigens anden fase, og hvor Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, selv har talt om mellem 100-200 dræbte ukrainske soldater om dagen, har været i Ruslands favør. Rusland har allerede sat sig på Luhansk-regionen, og med en sejr i Donetsk-regionen kan hele Donbass komme under russisk kontrol.
Men krigen fortsætter med at udvikle sig, og starten på endnu en ny fase, hvor Ukraine muligvis kan stå stærkere, er under opsejling, vurderer militæranalytikere. Især fordi vestlige lande som USA, Frankrig og Storbritannien er begyndt at levere moderne våbensystemer, der i det mindste på papiret kan præge styrkeforholdet mellem de to stridende parter.
“Vi venter på, at de nye våbensystemer vil gøre en forskel. Mig bekendt skubber de ikke russerne baglæns endnu,” siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet.
Han er meget forsigtig med at gætte på krigens gang herfra, fordi det afhænger af faktorer, hvoraf mange er uvisse. For eksempel ved ingen, hvad Ruslands plan for de kommende måneder er, og hvis det ikke lykkes Ukraine at drage fordel af de nye våbensystemer, vil Rusland måske være i stand til at bevare overhånden.
“Der er en væsentlig forskel mellem at skubbe fjenden baglæns i kamp og skubbe fjenden tilbage, når denne allerede har gravet sig ned,” siger Peter Viggo Jakobsen.
Blandt de nye våben, Ukraine vil kunne benytte sig af fremover, er et mobilt og meget præcist amerikansk artillerisystem med en rækkevidde på 70 kilometer. USA leverer samtidig også jord til luft-missiler, der skal forhindre Ruslands luftvåben i at agere frit. Og Frankrig leverer Caesar-systemer, der kan anbringes på mindre lastbiler.
“Dele af de nye våbensystemer er allerede fragtet frem til frontlinjen, og de er begyndt at gøre en forskel,” skriver Lawrence Friedman, der er professor i krigsstudier ved King's College i London, på sin blog på Substack-platformen.
Hans pointe er, at Ukraine ikke er på randen til at tabe krigen i øjeblikket, trods de seneste russiske landvindinger. Han ser en række svagheder på Ruslands side - lav moral i enhederne, manglende og forældet udstyr - som kan blive afgørende på længere sigt.
“Begge sider tilpasser sig situationen,” skriver han.
“Sagt på forenklet vis tilpasser russerne sig til at blive en hær fra det 20. århundrede, mens ukrainerne styrer mod at blive en hær fra det 21. århundrede.”
Peter Viggo Jakobsen råder til forsigtighed, når det gælder Ruslands kapacitet på længere sigt.
“At Rusland gør brug af gamle kampvogne lige nu, betyder ikke nødvendigvis, at de ikke længere har nyere modeller til rådighed. Måske sparer man brugen af dem lige nu,” siger han.
I et interview til Sky News taler Sir Richard Barrons, pensioneret general og tidligere chef for den britiske forsvarsstab, om, at tiden ikke er på Ruslands side længere.
"Rusland er en pariastat. Dets økonomi vil skrumpe med måske 15 procent i år. Og hvis Ukraine bliver i stand til at genopruste, så vil Ukraine vende den militære udvikling med tiden og begynde at smide russerne ud,” siger han.
Men hvis Ruslands plan er at besætte hele Donbass og holde sine stillinger der, uden at fortsætte med nye erobringer, bliver det ikke nogen let opgave for Ukraine at befri området. Den pointe fremfører Storbritanniens tidligere generalstabschef Lord Richard Dannatt også over for Sky News.
"Der vil komme et tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid, hvor russerne vil have kontrol over de to Donbass-provinser, hvilket er deres strategiske mål i øjeblikket. Nato vil ikke iværksætte en operation for at smide dem ud. Så der kan blive skabt en ny virkelighed, hvor en del af det suveræne Ukraines territorium forbliver besat af russere i et godt stykke tid,” siger Lord Richard Dannatt.