Den tyske efterforskning af terrorangrebet på en synagoge i østtyske Halle i onsdags tegner ikke alene et billede af en ung højreekstremist, som specifikt ønskede at dræbe jøder. Angrebet, som dræbte en kvinde og en mand udenfor synagogen, tegner også konturerne af en ny tendens blandt højreekstremister: En tendens til at se sig som del af et globalt fællesskab, der sammen bekriger jøder, muslimer og politiske modstandere.
Det vurderer blandt andre Bernhard Blumenau fra center for studier i terror og politisk vold ved St. Andrews Universitetet i Skotland.
Den 27-årige mistænkte gerningsmand, omtalt som Stephan B. i tyske medier, offentliggjorde et video-manifest på internettet forud for attentatet, hvori han beskriver sit mål om at ”dræbe så mange ikke-hvide som muligt, helst jøder”. I manifestet taler han ikke blot tysk, men forklarer også sine hensigter på engelsk, påpeger Bernhard Blumenau.
”Det ser ud til, at gerningsmanden ved at tale engelsk bevidst havde til hensigt at nå et publikum ud over Tyskland. Selvom vi er i en meget tidlig fase af efterforskningen, ser det ud til, at han så sig selv som en del af en større bevægelse, der afgjort rækker ud over Tyskland,” siger Bernhard Blumenau.
I video-manifestet taler Stephan B. først tysk, men drejer så kameraet mod sig selv og siger på engelsk: ”Hej, mit navn er Anon, og jeg tror, at holocaust aldrig har fundet sted”.
Anon var hans pseudonym på internet-fora, som dyrker højreekstremistiske konspirationsteorier, skriver ugeavisen Die Zeit. Stephan B. giver på videoen udtryk for, at feminismen er skyld i de lave fødselsrater i Vesten, som har ført til masseindvandring, og han erklærer, at ”jøden” ligger til grund for alle problemer.
Ifølge det sociale medie Twitch blev videooptagelsen set af cirka 2200 mennesker, før den blev slettet efter 30 minutter. Stephan B. filmede også selve forbrydelsen med et kamera på sin hjelm, og i videoen henvendte han sig under skyderierne til et ”imaginært publikum”, blandt andet med en undskyldning for, at han ikke var lykkedes med sit angreb, påpeger nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Stephan B. adskiller sig dermed fra de højreekstremistiske terrorister, Tyskland hidtil har oplevet i nyere tid, herunder den 45-årige Stephan E., som den 2. juni skød den kristendemokratiske CDU-politiker Walter Lübcke på klos hold, og terrorgruppen Nationalsocialistisk Undergrund (NSU), som i 2000’erne dræbte ni mennesker med græsk og tyrkisk baggrund samt en betjent.
Stephan B.’s iscenesatte angreb deler snarere lighedstræk med spektakulære højreekstremistiske angreb i andre lande. Herunder norske Anders Behring Breiviks massakre i 2011, der kostede 77 mennesker livet i Oslo og på Utøya, og australske Brenton Tarrants angreb på moskéer i den newzealandske by Christchurch i år, som dræbte 51 mennesker. Ligesom disse gerningsmænd optrådte Stephan B. som soldat iklædt kampuniform, og ligesom dem offentliggjorde han et manifest. Stephan B. ser dermed sig selv som del af en global bevægelse, påpeger også professor og sikkerhedsekspert ved King’s College London Peter Neumann, der taler om en ”ny kvalitet” blandt højreekstremister.
”Han var ikke nogen typisk nynazist. Han var én, der havde radikaliseret sig selv stærkt på internettet, og hvis ideologi var relativt fleksibel, men klart antisemitisk,” siger Peter Neumann til Deutschlandfunk.
”Selvom målet var et andet – jøder, ikke muslimer – tyder gerningsmandens erklæring på en person, der intenst besøgte højreekstreme fora på internettet, og som netop dér, ligesom morderen i Christchurch, havde flikket sig en ideologi sammen,” siger han til Zeit Online.
Peter Neumann påpeger, at højreekstremistiske hadforbrydelser er i stigning i Tyskland såvel som resten af Vesten, og at de nyere højreekstremistiske terrorangreb i Norge, New Zealand og USA orienterer sig mod hinanden.
”De imiterer hinanden, og der er naturligvis den fare, at en egentlig bølge vil udvikle sig, og sikkerhedsmyndigheder bør udvise særlig opmærksomhed over for det,” siger han.
Hvis oplysningerne fra tyske myndigheder om Stephan B. står til troende, kan der være paralleller til, hvordan islamistiske enkeltpersoner de senere år har radikaliseret sig via internettet og har set sig selv som en del af en større bevægelse såsom Islamisk Stat. Det påpeger terrorforsker Bernhard Blumenau.
”Der har siden 1980’erne været forsøg blandt højreorienterede grupper på at samarbejde internationalt, men de har aldrig båret megen frugt, og angreb har normalt og historisk set fundet sted med et hjemligt publikum i tankerne. Angrebet i Halle kan antyde, at nogle højreekstremister nu også følger den tendens, vi i nyere tid har set i forhold til islamistisk terror,” siger han.