Den kendte Moon-bevægelse, som har det internationale navn Unification Church, er nok oftest forbundet med massebryllupper, hvor flere tusinde kvinder og mænd bliver viet i arrangerede ægteskaber. Men nu er den sydkoreanske nyreligiøse bevægelse også dukket op i efterforskningen af skuddrabet på den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe. Den formodede gerningsmand har fortalt politiet, at han gik efter politikeren, fordi Abe skulle have forbindelse til en organisation, som hans mor har givet store donationer til, hvilket har givet familien økonomiske vanskeligheder.
Mandag oplyste lederen af Moon-bevægelsen i Japan så, at det var hans organisation, der var tale om, og han oplyste på et pressemøde, at hverken Shinzo Abe eller den formodede drabsmand selv har været medlemmer.
Ifølge religionshistoriker Esben Petersen, der er assisterende professor ved Ritsumeikan Universitet i Kyoto i Japan, var det dog alment kendt, at Abe har haft en form for forbindelse til bevægelsen.
"Moon-bevægelsen har medlemmer i mange lande, herunder Japan, og den har støttet konservative politiske sager. Det er ingen hemmelighed, at Shinzo Abe, Donald Trump og andre politikere har været venligt stemte over for kirken. Senest i 2021 holdt Abe en tale ved en event arrangeret af bevægelsen," siger Esben Petersen.
Han vurderer, at japansk politi står i en svær situation, når det handler om, hvor meget der skal offentliggøres fra afhøringerne af den drabssigtede.
"Hvis de rapporterer om detaljerne i det, som gerningsmanden siger, kan det øge hadet mod denne bestemte gruppe, mod alle nye nyreligiøse bevægelser og mod udlændinge, da bevægelsen oprindeligt er koreansk," siger Esben Petersen.
"Sidste gang der skete noget lignende i Japan, var giftgasangrebet i Tokyos undergrundsbane i 1995, som bevægelsen Aum Shinrikyo stod bag. Her så man efterfølgende en kraftig reducering i de nyreligiøse bevægelsers medlemstal og en generel skepsis mod religion blandt japanerne. Det er meget sandsynligt, at det samme vil ske igen denne gang," siger han med henvisning til en ekstremistisk sekts giftgasangreb, som kostede 13 mennesker livet og sårede 50 andre.
Også Inoue Nobutaka, der er professor emeritus ved Kokugakuin Universitet i Tokyo, mener, at der nu vil komme en modvilje mod bevægelsen blandt japanerne.
”Siden årtusindskiftet har der været mindre dækning af Unification Church i medierne, og mange unge mennesker kendte ikke til den. Det vil flere gøre efter denne begivenhed, og det vil naturligvis forværre kirkens image,” siger professoren.
Andre er dog mere skeptiske, om drabet på Abe får konsekvenser for opfattelsen af nyreligiøse grupper i Japan.
"Det er rigtigt, at den almindelige japaner blev skeptisk over for religiøse grupper og især de nyreligiøse af slagsen, efter at Aum Shinrikyo gennemførte giftangrebet i Tokyos metro i 1995. Siden er skepsissen nok for de flestes vedkommende blevet til ligegyldighed. Jeg har svært ved at forestille mig, det forandrer sig specielt meget i denne omgang," skriver Christian Morimoto Hermansen fra Japan, hvor han er professor og kristen missionær, i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Samme pointe kommer fra Jørn Borup, der er lektor ved institut for kultur og samfund og afdelingen for religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, og som har forsket i japansk religion.
"Om det kommer til at betyde noget for bevægelsen, er svært at sige endnu. Så vidt jeg ved, har Abe ikke været medlem af bevægelsen. Han har holdt et foredrag, men det er der også andre politikere, der har. Så det er nok ikke tilstrækkeligt til at sætte en ny reaktion i gang," siger han og kalder giftgasangrebet fra 1995 for "en milepæl i moderne japansk religionshistorie":
"Siden dengang er specielt de nyreligiøse bevægelser, men også religion i det hele taget i højere grad blevet set som noget farligt."
Traditionelt set har der været en åbenhed i Japan over for nyreligiøse bevægelser, som der findes en hel del af i landet. Trods buddhismen og shintoismen har der ikke været én religion, der har taget patent på at være autoritet, og japanerne har aldrig været blege for at blande forskellige religioner, forklarer Jørn Borup:
"Der har været en vis accept og åbenhed, og rigtig mange japanere har på et eller andet tidspunkt brugt en nyreligiøs bevægelse. Ofte er det de store religioner ved store overgange i livet, mens mange af de nyreligiøse bevægelser byder sig til, når folk har ondt i livet."
"Visse bevægelser bliver anset for at være for tossede, skæve eller ekstremistiske, og de fleste japanere ser lidt skævt til Unification Church. Der har gennem historien været nogle kendisser, der er blevet medlem, men det er ikke en gruppe, som har haft betydning."