Med flugten af mindst 800 formodede jihadister, deriblandt også kvinder og børn, fra kurdisk kontrollerede lejre er de europæiske landes værste mareridt ved at gå i opfyldelse, syv måneder efter at terrororganisationen Islamisk Stats selvudråbte kali-fat officielt blev besejret i Syrien.
Op imod 4000 fremmedkrigere fra hele verden menes stadig at befinde sig i det krigshærgede land, og både politikere og efterretningseksperter frygter, at den tyrkiske offensiv mod de kurdiske YPG-styrker, som Tyrkiet betegner som terrorister, kan give Islamisk Stat nyt albuerum til at genoptage terrorhandlingerne ikke kun i Syrien og Irak, men også i resten af verden.
I mandags gentog den franske præsident, Emmanuel Macron, denne advarsel over for sine amerikanske og tyrkiske kolleger, Donald Trump og Recep Tayyip Erdogan. USA’s præsident, som i sidste uge fik voldsom kritik for at svigte kurderne ved at beordre sine soldater hjem fra regionen, har skiftet kurs ved at indføre sanktioner mod Tyrkiet og sende sin vicepræsident, Mike Pence, til Ankara for at få Tyrkiet til at indgå en våbenhvile.
Også Erdogan trækker nu i land og lover, at han vil forsøge at tilbageholde de cirka 1500 europæiske fremmedkrigere, som har været tilbageholdt i kurdisk kontrolle-rede lejre og forhindre dem i at nå Europa, hvor de vil udgøre en sikkerheds-risiko.
”De europæiske lande har ladet dem blive i lejrene i stedet for at hente dem hjem og dømme dem. Disse fremmedkrigere er stærkt radikaliserede,” siger Rikard Jalkebro, terrorekspert ved St Andrews Universitet i Skotland.
”De er veltrænede og repræsenterer en klar sikkerhedstrussel for de europæiske lande. De har lært at bruge våben, hvilket ikke gælder for europæere, der bliver radikaliseret på nettet. At få disse kombattanter frigivet fra de kurdiske fængsler har været Islamisk Stats vigtigste strategiske hensigt, som deres leder, Abu Bakr al-Bagh-dadi, sagde i en video for nyligt,” siger Rikard Jalkebro.
For selvom Islamisk Stat officielt blev besejret, da den internationale koalition i marts fik kontrol med kalifatets sidste syriske bastion, byen Baghouz, er terrorgruppen alt andet end forsvundet.
Allerede i juni advarede en analyse fra FN’s Sikkerhedsråd om, at IS ”har fortsat sine aktiviteter i form af et skjult netværk. Lederne befinder sig i Irak, Syrien og i zoner i de omkringliggende lande”.
Og få dage før den tyrkiske offensiv, Operation Fredsforår, blev indledt i sidste uge, konstaterede tænketanken International Crisis Group, at ”Islamisk Stat er svækket, men ikke forsvundet. Hvis organisationen skal blive ved med at være svag, skal man undgå en ny konflikt i Syrien eller Irak, der vil gøre en ende på kampen mod Islamisk Stat”.
Den internationale koali- tion – og i særdeleshed de kurdiske styrker – er da også fortsat med at gennemføre angreb på IS-lommer. Derfor kan det kun være til fordel for Islamisk Stat, hvis de kurdiske styrker afledes fra at bekæmpe jihadisterne, påpeger Julien Théron, specialist i Mellemøsten ved Institut for Statskundskab ved universitetet i Saint-Germain-en-Laye nær Paris.
”De kurdiske styrker har allerede flyttet soldater længere sydpå for at kæmpe mod tyrkerne, hvilket betyder, at deres beredskab mod Islamisk Stat er svækket. Og nærmest som en bekræftelse har der allerede været et attentat i Raqqa, kalifatets gamle hovedstad. Dette angreb skaber det kaos, der kan give organisationen plads til at komme til hægterne igen,” siger Julien Théron.
”En kaotisk situation giver jihadisterne rigtig gode muligheder for at igen at bevæge sig, flytte rundt på mandskab og våben eller skaffe sig nye våben. Islamisk Stat har ikke nødvendigvis en strategi om at etablere et nyt kalifat på et territorium. Men de har klart et mål om at fortsætte kampen og sprede truslen, ikke kun i Syrien og Europa, men også i de to andre centre for terrorvirksomhed, der er opstået i Sydøstasien og i det afrikanske Sahel-område,” vurderer Julien Théron.