Kina blev ikke nævnt med et ord, da USA’s præsident, Joe Biden, natten til torsdag flankeret af tv-skærme med premierminister Boris Johnson fra Storbritannien og Scott Morrison fra Australien, annoncerede et nyt forsvarssamarbejde mellem de tre lande, kaldet Aukus Formålet er at styrke deres militære position i farvandene omkring Det Indiske Ocean og Stillehavet. Midt i ligger Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina trods internationale protester har ekspanderet sin militære tilstedeværelse ved at udvide småøer og koralrev for at bygge militære anlæg med fly- og flådebaser og dermed hævde, at de omliggende farvande er kinesiske. Det er sket samtidig med, at Kina har opbygget sin militære kapacitet og eksempelvis nu har 237 oceangående flådefartøjer mod USA’s 226. Det er i det lys, at det nye Aukus-samarbejde skal ses. Det mest markante er, at Australien vil anskaffe atomdrevne ubåde, som dog ikke bliver bevæbnet med atommissiler.
Kina og styret i Beijing har reageret voldsomt på den nye alliance.
”Det er en gammeldags koldkrigs nulsumsspil-mentalitet og en snæversynet geopolitisk opfattelse, der vil intensivere våbenkapløbet i regionen,” sagde det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Zhao Lijian, således ifølge nyhedstjenesten Politico.
En endnu mere konkret trussel kom fra en anonym kilde, der talte med The Global Times, som bliver anset som et talerør for den kinesiske regering.
”Australiens brug af atomdrevne ubåde vil potentielt gøre Australien til målet for et atomangreb, hvis en atomkrig bryder ud. Selvom Washington siger, at man ikke vil bevæbne Canberra (Australiens hovedstad, red.) med atomvåben, så vil det være let for USA at udstyre Australien med atommissiler, når de har ubådene,” lyder truslen.
Men tanken om en ny kold krig er ikke helt forkert, mener Sam Roggeveen, leder af sikkerhedsprogrammet ved den australske tænketank Lowy Institute.
”Det er umuligt at læse det som andet end et modsvar på den kinesiske fremmarch, og det er en eskalering af den amerikanske reaktion på den udfordring. Jeg har været skeptisk over for den tanke, at USA virkelig ville gå ind i en koldkrig med Kina, men dette initiativ er et eksempel på, at landet er klar til at tage et så monumentalt skridt,” skriver han i en analyse.
Det nye samarbejde er til gengæld blevet hilst velkommen blandt Kinas naboer som Sydkorea, Japan og ikke mindst Taiwan. Sidstnævnte har været målet for stadigt mere aggressive militærøvelser fra Kina, der mener, at Taiwan tilhører dem. Den problemstilling rejste den tidligere premierminister Theresa May i torsdags under en høring i det britiske parlament.
”Hvad vil implikationerne af denne aftale være for Storbritanniens position, hvis Kina forsøger at invadere Taiwan,” spurgte hun sin afløser som premierminister.
Det korte svar fra Boris Johnson var, at Storbritannien vil insistere på at forsvare international lov.
Det nye samarbejde har også den konsekvens, at Australien har annulleret en kontrakt på 12 dieseldrevne ubåde fra Frankrig til en værdi af næsten 570 milliarder kroner.
”Vi er blevet stukket i ryggen. Vi har opbygget et tillidsfuldt forhold til Australien, og den tillid blev forrådt,” siger den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian til radiokanalen France-Info.
Men aftalen kom også bag på allierede som andre Nato-lande og ikke mindst Canada og New Zealand, som i forvejen er i efterretningssamarbejde med de tre lande.