Prøv avisen

Nyt rumprojekt skal opklare Mars-mysterier

Rumfartøjet Insight skal efter planen lande på Mars 26. november. Rumskibet er udstyret med en række instrumenter, der giver forskerne bag missionen mulighed for at "stirre dybt ind i planeten". Missionen kan hjælpe forskere med at forstå, hvordan stenplaneter som Jorden og Mars har udviklet sig gennem tiden. Foto: Scanpix/Nasa

Jorden og Mars blev formentlig formet af en lignende proces for 4,5 milliarder år siden. Rumprojekt skal opklare, hvorfor planeterne er så forskellige.

Det er i dag stadig et mysterie, hvorfor stenplaneter som Jorden, Mars, Merkur og Venus er formet, som de er. Det skal et nyt rumprojekt fra USA's rumfartsorganisation, Nasa, hjælpe med at opklare.

Lørdag klokken 13 dansk tid opsender Nasa - for første gang siden 2012 - en raket, der skal lande på Mars. Fartøjet, som hedder Insight, bliver opsendt fra Vandenberg-basen i staten Californien på den amerikanske vestkyst.

Hvis alt går vel, vil missionen give forskere mulighed for at "stirre dybt ind i planeten".

Insight er ubemandet, men om bord er blandt andet en robotarm, som ved ankomsten til den røde planet skal placere en seismograf på planetens overflade.

En seismograf er et apparat, der måler og optegner jordrystelser.

Missionen skal vare mindst 26 måneder, hvilket svarer til ét Mars-år. På den tid forventer forskerne bag projektet op mod 100 "Mars-skælv", som Nasa beskriver som "lyspærer, der oplyser planetens indre strukturer".

Ved hjælp af seismografen kan skælvene gøre forskerne klogere på, hvorfor Mars og Jorden er så forskellige planeter, selv om de for 4,5 milliarder år siden blev formet på lignende vis.

- Det kan hjælpe os med at forstå, hvordan de fire stenplaneter har udviklet sig gennem tiden, siger planetfysiker på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet Morten Bo Madsen, der også arbejder på Mars-missioner.

- Det er et projekt, som vi planetfysikere har efterlyst i meget lang tid. Det er første gang, man for alvor skal kigge ind i Mars.

Der er mindre geologisk aktivitet på Mars end på Jorden. Det gør det lettere at finde svar på spørgsmål om planeternes udformning, fordi Mars dermed har beholdt "fingeraftryk" fra den tidlige evolution.

Missionens chefforsker, Bruce Banerdt, kalder ifølge AFP seismografen for "missionens hjerte", men der er også andre instrumenter med på rejsen.

En sonde skal hamre sig selv tre til fem meter ned under overfladen, hvilket er 15 gange dybere end nogensinde før.

Derfra skal den måle planetens varme, som kan gøre forskerne klogere på de processer, der fandt sted, da planeten blev dannet.

Et tredje instrument skal hjælpe forskerne på Jorden med at holde øje med rumfartøjets præcise placering, mens Mars roterer.

Projektet er et samarbejde mellem USA, Frankrig og Tyskland, og prismæssigt løber det op i omtrent 6,2 milliarder danske kroner. USA står for størstedelen af finansieringen.

Det er dog ikke et projekt uden risiko, for det er svært at komme til Mars, fortæller planetfysikeren Morten Bo Madsen.

- Der er en lang kæde af processer, der skal fungere perfekt, for at fartøjet når frem efter planen.

- Der er rigtig mange missioner til Mars, der har slået fejl. Men Nasa har haft en ret god statistik på det seneste, siger han.

Opsendelsen er allerede blevet udsat én gang. Oprindeligt skulle Insight have været sendt afsted i 2016, men et problem med seismografen betød, at missionen måtte udskydes til 2018.

Ifølge planen skal Insight lande på Mars den 26. november i år.

/ritzau/