Prøv avisen

Nyt terrorangreb udfordrer vores evne til at blive chokerede

Idéen om, at vi har pligt til at tage chokket på os, udspringer af den måde, vi som samfund har håndteret terroren på siden 11. september-angrebet på USA, mener Rasmus Ugilt Holten Jensen. Foto: Matt Dunham/AP

Terror er blevet så almindeligt, at den har mistet evnen til at skræmme os voldsomt, og det forskrækker os. Vi føler, at vi bør reagere stærkere, siger filosof

Professor i sociologi ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen sad i onsdags i Amsterdams lufthavn under en mellemlanding på vej hjem fra Bangkok, da nyhederne om angrebet i London begyndte at rulle ind. Informationerne kom hurtigt, men de kom også i en mere afdæmpet form end ved tidligere terrorangreb, noterede han sig.

”Der er en atmosfære over reaktionerne på dette angreb, som er anderledes. En anden form for nøgternhed. Vi bliver stadig berørte, men der er kommet en forventelighed ind i vores systemer, som har gjort os forberedte og derfor lidt immune over for den massive frygt,” siger Michael Hviid Jacobsen, der blandt andet forsker i frygt og følelser.

Han mener ikke, at det er et udtryk for kynisme, når mange mennesker i dag tager nyheden om et terrorangreb roligere, end de gjorde for to eller fem år siden. Han foretrækker ordet ufølsomhed. Det dækker over, at man ikke føler sig stærkt følelsesmæssigt berørt, men uden den foragt og ligegyldighed over for andres lidelser, som kynismen rummer.

”Vi ser et underligt miks af følelser, som først og fremmest består af ufølsomhed, realisme og opgivenhed. Vi ved godt, at dette ikke er det sidste angreb, men vi ved også meget mere om den verden, der omgiver os og skaber terroren. Og vores modstandskraft er steget for hver gang, vi har oplevet et angreb,” siger sociologiprofessoren.

Michael Hviid Jacobsen henviser til, at man så det samme mønster i 1970’erne, da Europa oplevede en stor bølge af politisk terror, som samlet set kostede flere menneskeliv, end der hidtil er dræbt i forbindelse med islamistisk motiveret terror efter angrebet på USA den 11. september 2001.

”Første gang blev folk meget bange, men efterhånden blev angrebene hverdag, og når noget bliver hverdag, bliver det også mindre farligt for os, fordi vi tager mere velovervejede beslutninger,” siger han.

Rasmus Ugilt Holten Jensen, filosof og ekstern lektor ved Aarhus Universitet med speciale i terrorismens metafysik, hæfter sig ved, at samtidig med at folk tager angrebet i London forholdsvis roligt, er de i vildrede over, om det nu også er i orden.

”Vi føler, at vi har pligt til at reagere stærkere, end vi gør, fordi det er terror. Hvis det var en bil, hvor chaufføren var faldet i søvn bag rattet og var kørt ind i en menneskemængde og havde dræbt tre mennesker, ville vi jo slet ikke spekulere på det,” siger han.

Idéen om, at vi har pligt til at tage chokket på os, udspringer af den måde, vi som samfund har håndteret terroren på siden 11. september-angrebet på USA, mener Rasmus Ugilt Holten Jensen. Terrorangrebene har fra begyndelsen været opfattet som nærmest eksistentielle trusler mod vores samfund, og de er blevet omtalt med ultimative ord som ”katastrofalt” og ”krig”. Derfor er vi ubevidst bekymrede for, om vi svigter fællesskabet, hvis vi ikke reagerer med stærke følelser og engagement.

”Vores undren over vores egne følelser skyldes ikke, at vi er bekymrede for, om vi viser medmenneskelighed over for ofrene. Vi har ikke dens slags overvejelser ved trafikulykker. Det er mere aggressive følelser, vi leder efter. Følelsen af at hade fjenden. Vi føler, at vi har pligt til at hade, men det er svært, når chokket bliver mindre for hvert angreb,” siger Rasmus Ugilt Holten Jensen.

Det er kun godt, hvis vi kan skubbe angsten for terrorangrebene til side, mener Kristina Nilsson, sognepræst ved Seest Kirke ved Kolding, der tidligere har taget forholdet til frygt og krig op på sin blog på Seest Kirkes hjemmeside. Hun peger på, at en afdæmpet reaktion ikke er ensbetydende med, at man er ligeglad med terrorismen eller dens ofre, men at det er en naturlig og gavnlig forsvarsmekanisme.

”Det er vigtigt, at vi bliver delvist immune. Vi beskytter os selv og vores indre værdier bedst ved ikke at gå i panik,” siger hun.

”Hvis vi skal leve, må vi stole på sammenhængskraften i vores samfund.”