Videooptagelser af en kvindelig fransk politibetjent, der ligger på jorden og forsøger at beskytte sig selv, mens voldsmænd sparker hende rundt som en kludedukke, har sendt rystelser gennem det franske samfund. Sammen med sin mandlige chef blev hun angrebet i en forstad til Paris nytårsnat, og gerningsmændene væltede betjentenes bil på hovedet og lagde en video med overfaldet på internettet, som spredte sig på sociale medier. Kvinden er ifølge flere medier uden for livsfare. Men voldsmændene bag den ”feje og kriminelle lynchning” vil blive fundet og straffet, forsikrer den franske præsident, Emmanuel Macron, på Twitter.
Livsfarlig vold mod politifolk fandt imidlertid ikke kun sted i Frankrig nytårsnat. I Tyskland har politikere fordømt omfattende angreb på både politi, brandfolk og ambulancefolk, ligesom danske politifolk også blev angrebet med fyrværkeri. Ifølge den tyske avis Die Welt kom ”talrige” politifolk til skade, da folk rettede deres nytårsskyts mod dem i blandt andet Leipzig, Bremen, Stuttgart og Berlin.
”Angrebene på indsatsstyrker har nået et livstruende omfang,” siger formanden for det tyske politiforbund, Rainer Wendt, til Die Welt.
I Leipzig smed 40-50 personer eksempelvis flasker og sten efter politi, som svarede igen med vandkanoner, og alene i delstaten Nordrhein-Westfalen blev 25 betjente såret, dog uden alvorlige skader til følge. Angrebene er blevet så udbredte, at der er behov for ”en bred offentlig debat om, at vold på ingen måder er acceptabel”, siger næstformand for det tyske politiforbund Jörg Radek til samme avis.
Tyskland havde sørget for massivt politiopbud i landets større byer for at hindre, at kvinder blev seksuelt krænket, sådan som det skete for to år siden, da cirka 2000 mænd, primært fra Nordafrika, forgreb sig på omkring 1200 kvinder i Köln og andre tyske byer. Alene i Köln var 1400 politifolk i år på patrulje omkring domkirken og banegården, hvor overgrebene fandt sted. Alligevel fik politiet også i år indberetninger om overgreb. I Köln meldte ni kvinder, at de blev befamlet og krænket, mens der i Berlin indløb 10 anmeldelser om sexkrænkelser, og syv personer er her anholdt.
Den forhøjede sikkerhed har imidlertid også vakt debat. I Berlin oprettede myndighederne en zone kun for kvinder ved Brandenburger Tor, som tiltrækker tusindvis af mennesker nytårsaften. Avisen Berliner Morgenpost skriver, at kvindezonen, hvor Røde Kors-folk opholdt sig, ”næsten ikke blev besøgt”. Alligevel sender initiativet et ”katastrofalt budskab” om, at ”der findes sikre og usikre zoner” for kvinder, siger Rainer Wendt fra politiforbundet til avisen Neue Osnabrücker Zeitung.
Hvis det er tilfældet, betyder det ”enden på lighed, bevægelsesfrihed og selv- bestemmelse”, mener han:
”Hvem der end kom på denne idé, har ikke forstået dens politiske dimensioner.”
Zoner for kvinder signalerer, at ”kvinder ikke er sikre på gaden”, lyder kritikken ligeledes fra Antonia Niecke, forkvinde for den kristeligt demokratiske ungdomsorganisation Junge Union i Hamborg.
”Ingen kvinde kan nyde en nytårsfest uden en kvalm fornemmelse af, at sådan en zone kan blive nødvendig for at sikre hendes sikkerhed,” siger hun til Die Welt og plæderer for, at kvindezoner gøres overflødige ved generelt at hæve sikkerhedsniveauet ved offentlige fester.
Det tyske politis forberedelser har imidlertid også affødt heftig kritik fra en fremtrædende politiker fra det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD), som nu risikerer retsforfølgelse. Beatrix von Storch, næstformand for AfD’s parlamentariske gruppe i Forbundsdagen, reagerede på en række Twitter-beskeder fra politiet i Köln, som på flere sprog, herunder arabisk, ønskede godt nytår og informerede om sikkerheden under fejringen.
”Hvorfor tweeter en officiel politi-profil på arabisk? Er det for at formilde de barbariske, muslimske, gruppevoldtagende mandehorder?”, skrev hun på Twitter.
Beatrix von Storch er blevet anmeldt til anklagemyndigheden i Köln, og hendes besked blev slettet, efter at Twitter frøs hendes profil i 12 timer og informerede hende om, at hun havde overtrådt en ny lov mod hadefuld tale. Loven, som trådte i kraft den 1. januar, og som betyder, at de sociale medier har ansvar for at blokere og slette hadefuld tale, er omdiskuteret og bliver af AfD betegnet som ”censur-loven”.
”Dette er enden på retsstaten,” skrev Beatrix von Storch, da hendes Twitter-profil i går blev genåbnet.