Nytænkning af dansk udviklingspolitik er på vej

Mange spørgsmål til Peter Taksøe-Jensens tanker om Danmarks fremtidige udviklingspolitik. En af indvendingerne er, at oplægget er for luftigt

Det ér mange års udviklingspolitik, Peter Taksøe-Jensen forsøger at ruske op i med sin udredning. Blandt andet foreslår han at afskaffe, hvad han kalder den ”gammeldags bistand” til faste programsamarbejdslande i mellem 30 og 50 år til fordel for kortere støtteperioder i færre lande med mere afgrænsede opgaver. Billedet er fra Ghana.
Det ér mange års udviklingspolitik, Peter Taksøe-Jensen forsøger at ruske op i med sin udredning. Blandt andet foreslår han at afskaffe, hvad han kalder den ”gammeldags bistand” til faste programsamarbejdslande i mellem 30 og 50 år til fordel for kortere støtteperioder i færre lande med mere afgrænsede opgaver. Billedet er fra Ghana. Foto: Matthew Mpoke Bigg/Reuters.

Tiden kan være moden til et sporskifte i dansk udviklingsbistand i forbindelse med offentliggørelsen af ambassadør Peter Taksøe-Jensens udredning i går om fremtidens danske udenrigspolitik, herunder udviklingspolitikken.

Selvom både spørgsmål og indvendinger står i kø blandt forskere og organisationer, er der grundlæggende stor sympati for Taksøe-Jensens ambition om at kaste de udviklingspolitiske bolde op i luften og diskutere, om Danmark har bevæget sig i takt med den verden, vi giver udviklingsbistand til.

”Det er en rigtig fin øvelse at bruge en klog mands tid i syv-otte måneder på at tænke de her temaer igennem. Verden har ændret sig rigtig meget de seneste 10-15 år, så der er ingen tvivl om, at vi har brug for at overveje, om vi giver bistanden på den mest hensigtsmæssige måde. Det er helt afgjort forfriskende at tage diskussionen,” siger Laust Leth Gregersen, politisk chef i Red Barnet og formand for Globalt Fokus, et netværk af 80 danske humanitære og udviklingspolitiske organisationer.

Samme vurdering har Georg Sørensen, professor i international politik ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd, der er et rådgivende organ for Danida. Han mener, at det ”på mange måder er rigtig fornuftigt med en diskussion af disse ting”.

”Udredningen sætter blandt andet stor fokus på de skrøbelige stater. Det er fornuftigt. Efter min ringe mening udgør de det største sikkerhedspolitiske problem, vi har,” siger han.

I erhvervsorganisationen Dansk Industri er velviljen nærmest overstrømmende. Måske ikke så overraskende taget i betragtning, at en af de gennemgående anbefalinger fra Taksøe-Jensen er, at der fremover bør skæves endnu mere til, hvad danske virksomheder kan bidrage med, når udviklingsbistanden planlægges.

”Det er glædeligt, at Taksøe-Jensen følger op på den trend, der har været de sidste fire-fem år, hvor det er blevet legitimt at tale om handel og udviklingspolitik samtidig. Hvis man ser rundt i verden, er det ikke bare i Danmark, at der skæres ned på bistanden. Der bliver generelt færre rene bistandsmidler. Derfor bliver det vigtigere og vigtigere at få den private sektor med i udviklingspolitikken, og det anerkender Taksøe-Jensen,” siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

Det ér mange års udviklingspolitik, Peter Taksøe-Jensen forsøger at ruske op i med sin udredning. Blandt andet foreslår han at afskaffe, hvad han kalder den ”gammeldags bistand” til faste programsamarbejdslande i mellem 30 og 50 år til fordel for kortere støtteperioder i færre lande med mere afgrænsede opgaver. Meget gerne med udgangspunkt i nogle af de 17 nye bæredygtige verdensmål, som FN vedtog sidste år.

Taksøe-Jensen mener også, at antallet af skrøbelige stater, der får bistand, skal skæres ned fra seks lande i dag til blot tre lande. Samtidig peger han dog også på, at netop langvarige bistandssamarbejder som med Kenya, Tanzania og Ghana kan udnyttes til at åbne døre for danske virksomheder.

Ligesom han advarer om, at lande i skrøbelige situationer står i fare for at sende endnu flere økonomiske migranter mod Europa, hvis deres unge indbyggere ikke får chancen for at finde jobs hjemme.

Tilbage står en rapport, som kærkomment prøver at sparke til nogle hellige køer, men i sin iver efter at mene noget om det hele ender med at blive for luftig, mener Laust Leth Gregersen fra Red Barnet.

”Helt overordnet er det rapportens svaghed, at den tager så mange vinkler op, at alle kan finde noget, de er enige i. Det er for eksempel stærkt, at Taksøe-Jensen anerkender FN’s verdensmål som pejlemærker for, hvad det er, at vi skal give bistand til – men det hjælper os ikke med at afklare, i hvilke lande det skal ske,” siger Laust Leth Gregersen fra Red Barnet.

Han savner også en forklaring på, hvordan udredningen på den ene side kan anbefale, at Danmark skal være til stede i de fattige og skrøbelige stater, og på den anden side mene, at det er væsentligt at skele til danske erhvervsinteresser, når pengene bliver fordelt. Vel vidende, at danske virksomheder fortrinvis har interesse i at arbejde i de økonomisk bedst fungerende udviklingslande.

”Det er svært at finde et klart defineret fattigdomskriterium, eller hvorfor det netop er de tre skrøbelige stater Afghanistan, Syrien og Li-byen, han peger på, og det gør det uklart, hvilke lande Taksøe-Jensen egentlig mener, at Danmark skal arbejde i,” siger Laust Leth Gregersen.

Netop indskrænkningen af bistanden til blot tre skrøbelige stater undrer også professor Georg Sørensen:

”Det er forhastet at koge ned på den måde. Vi ved, hvordan situationen netop i den type lande kan ændre sig fra dag til dag, så på forhånd at afgøre, at det er tre bestemte lande, der er de skrøbelige i den næste årrække, er uklogt.”

Samtidig savner han en drøftelse af, hvordan vi kan styrke bistanden til denne landegruppe.

”Vi har været gode til at fjerne brutale magthavere – og det kan være sympatisk nok – men vi har ikke været ret gode til at opbygge et velfungerende samfund bagefter. Det ville have været spændende med flere tanker om det,” siger Georg Sørensen.

Peter Taksøe-Jensens anbefalinger kommer, netop som udenrigsminister Kristian Jensen (V) i øvrigt er ved at udarbejde en ny udviklingspolitisk strategi.

Udenrigsministeren har tidligere varslet, at den vil blive offentliggjort under Folkemødet på Bornholm. Det er hensigten, at den nye udredning skal bidrage med idéer til arbejdet med den nye strategi.