I Zakarias' bog fra Det Gamle Testamente forlyder det, at Herrens dag er nær, og at Jerusalems kvinder som straf vil blive voldtaget. Vikingerne havde i hundredvis af år seksuelle overgreb på programmet, når de drog på plynd-ringstogt. I 1915 blev de armenske kvinder først voldtaget og derefter brugt som sexslaver i tyrkiske harem. Under den algeriske befrielseskrig i 1950'erne blev de franske soldater diskret opfordret til at voldtage fjendens kvinder. Mange bosniske kvinder blev i 1990'erne holdt fanget i serbiske sex-lejre. Senest er tusindvis af kvinder i Darfur, i Congo og i Rwanda blevet ofre for fjendens massevoldtægter.
Sex som våben er et velkendt fænomen gennem tiderne, og der kan findes eksempler på seksuelle overgreb i en hvilken som helst krig. Mange hære har brugt det som en bevidst militærstrategi på linje med nedbrændinger af huse og massemord. Til trods for, at der i 1949 blev lavet et tillæg til Genève-konventionen, som udtrykkeligt forbyder seksuelle overgreb mod kvinder under væbnede konflikter, er organiseret voldtægt i krig i mange tilfælde taget til i styrke i løbet af de seneste 50 år. Krigene i Rwanda og Eksjugoslavien er håndgribelige beviser på voldtægt i sin mest rene og organiserede form.
– Den teknologiske udvikling og en bedre infrastruktur har gjort det langt lettere at koordinere overgrebene på fjenden. Vi så det i Rwanda i krigen mellem hutuer og tutsier, hvor det lykkedes at dræbe, torturere og voldtage næsten en million mennesker på kun 100 dage. Effektiviteten skyldes særligt radioen, som hver morgen opfordrede rwanderne til at dræbe og mishandle hinanden. På den måde blev en masse landsbyer udryddet på rekordtid, forklarer historiker Matthias Bjørnlund, som er ekspert i folkedrab.
Han er overbevist om, at massevoldtægter og anden seksuel tortur også i fremtidige konflikter vil blive praktiseret om og om igen. Våbenet er ganske enkelt for effektivt til at lægge på hylden.
– Systemet med at slå mændene i den kampdygtige alder ihjel og voldtage kvinderne er et særdeles godt middel til etnisk udrensning. Det er den ultimative overskridelse af normer og fører til den totale udryddelse af en nation. Kvinder, som i eget hjem er blevet voldtaget af fjenden, har aldrig lyst til at vende tilbage til gerningsstedet, og på den måde ender man med at ødelægge et helt folk, siger Matthias Bjørnlund.
Blandt forskere er der generel enighed om massevoldtægtens effekt. Antropologer og psykologer forklarer samstemmende, hvordan kvindekroppen i mange samfund opfattes som et symbol på selve nationen, da det er den, der skal føde de næste generationer. Når kvindens grænser bliver overskredet og kroppen indtaget af fjenden, svarer det derfor til, at hele folket bliver besudlet, og meget større skam og nedværdigelse findes næsten ikke. I mange samfund bliver snavset tilmed siddende for bestandig på en misbrugt kvinde, og hun vil derfor aldrig mere kunne føde rene børn. Fjenden har sat sit stempel og ejer hende indirekte.
Marianne Møllmann, leder af afdelingen for kvinderettigheder hos Human Rights Watch i New York, forklarer fænomenet således:
– I en krigssituation vurderer man, hvad man kan gøre for at skade fjenden mest. Kvinderne og pigerne bliver stadig opfattet som dem, der skal føre en slægt videre, så ved at voldtage dem og eventuelt tage deres mødom, har man frarøvet dem og dermed samfundet noget meget vigtigt, som de ikke kan få igen, og det gør ondt, siger hun.
Filosoffen Robin May Schott beskriver i artiklen Filosofiske overvejelser over krigsforbrydelsen voldtægt, hvor svært det er for kvinder at vende tilbage til samfundet efter at have været udsat for seksuelle overgreb. Særligt hvis kvinden er blevet gravid med fjendens afkom.
"Kvinder er ofte overbevist om, at det barn, de bærer som følge af voldtægten, er lig med fjenden, og det får mange overlevende til at forsøge abort i sidste tredjedel af svangerskabet eller at begå selvmord eller undgå enhver kontakt med barnet efter fødslen," skriver hun i forbindelse med studier af bosniske voldtægtsofre.
Netop i krigen i Eksjugoslavien er der mange eksempler på, at serberne begik voldtægt med et politisk sigte, hvor de under akterne igen og igen understregede, at de nu var i færd med at sprede den serbiske sæd og udrydde det bosniske folk.
– Under massevoldtægterne i Bosnien-Hercegovina råbte serberne de samme ord om og om igen, når de forgreb sig på kvinderne. De gjorde kvinderne opmærksomme på, at den serbiske sæd nu var blevet plantet, og at de nu ville komme til flygtningelejrene med et serbisk barn i maven. Det virkede meget indstuderet og planlagt, siger Matthias Bjørnlund.
Efter hans opfattelse er det forskelligt, hvor organiserede massevoldtægter i krige er, men han tvivler ikke på, at de serbiske soldater handlede efter ordrer, da de i starten af 1990'erne beslaglagde bygninger til bordeller. Målet var at voldtage så mange bosniske kvinder som muligt og dermed gøre dem til serbisk ejendom.
– Så snart en by blev erobret, blev der øjeblikkelig oprettet voldtægtslejre, og nogle gange nærmest inden byen var blevet indtaget. For det meste lå voldtægtslejren placeret lige ved siden af de øverstkommanderende serberes kontor, så de har ikke kunnet undgå at se og vide, hvad der foregik, mener han.
Etnisk udrensning handler om at tilintetgøre et folk og samtidig selv blive stærkere og formere sig. Det handler også om at ødelægge fjendens forplantningsevne, at skamfere kvindernes underliv og deres ufødte børn. Under Anden Verdenskrig bortopererede nazilægerne de jødiske kvinders æggestokke og ødelagde livmoderen. Men hvorfor ikke sikre sig den perfekte udrensning og bare dræbe kvinderne med det samme. I alle krige er der eksempler på, at kvinderne er blevet skånet mod at servicere gerningsmændene seksuelt. Femte Mosebog skildrer for eksempel scenariet:
"Og når Herren din Gud giver den i din magt, skal du hugge alle dens mænd ned med sværd. Men kvinder og børn og dyrene og alt, hvad der er i byen, det du har røvet i den, kan du tage som krigsbytte", står der.
– Ud fra et pr-hensyn ser det også bedre ud, at lade kvinder og børn overleve, fordi man ikke på samme måde kan beskylde dem for at udgøre en risiko, være truende eller landsforrædere. Det er sværere at forklare mord på sagesløse kvinder over for det internationale samfund, siger Matthias Bjørnlund.
Da tyrkerne i 1915 stort set udryddede de armenske mænd og derefter forsøgte at assimilere de armenske kvinder ved at bruge dem som sexslaver i tyrkiske harem, var det altså, fordi det ville have set for bestialsk ud uden videre at slå kvinderne ihjel. Derudover er det også en udpræget betragtning, at det er lettere at implementere kvinder i et nyt samfund, fordi de er mindre genstridige end mændene. Samtidig er det at besidde tabernes kvinder den perfekte ydmygelse af de mænd, som skulle have overlevet massakren.
– Det er bestemt en hån mod de få tilbageblevne mænd, som ikke formåede at beskytte de kvinder, som nu er fjendens ejendom. En dobbelt straf, siger Matthias Bjørnlund.
Han medgiver, at det muligvis er lettere at slippe af sted med massevoldtægter i meget konservative samfund, hvor kvinders rettigheder ikke tæller lige så meget, og hvor både mænd og kvinder vil slå hånden af et voldtægts-offer. Ikke desto mindre vil fænomenet med stor sandsynlighed også opstå, hvis det skulle komme til væbnet konflikt mellem vestlige nationer. Eksjugoslavien var ikke et umoderne land, da hadet pludselig brød ud.
– Sex som et våben i krig er ikke, som mange måske tror, et tyrkisk, muslimsk eller afrikansk fænomen. Hvis konflikten opstår, kan det ske overalt, også i Danmark. Massevoldtægt ligger som en latent mulighed i alle samfund, og jeg tror bestemt ikke, demokrati er nogen vaccine mod den form for etnisk udrensning, siger Matthias Bjørnlund.
Voldtægt som våben
**I det 20. århundrede blev der begået flere massevoldtægter i krige end nogensinde før. På trods af adgangen til moderne våben bliver den urgamle form for etnisk udrensning i høj grad brugt, når fjenden skal bekæmpes.
**Kristeligt Dagblad ser på denne side og i den kommende tid på fænomenet og dets konsekvenser.