Når magteliten møder folket og hinanden

E Det svenske fænomen Almedalsveckan, som foregår i denne uge og hvert år samler politikere, meningsdannere og interesseorganisationer til en uge på Gotland, blev startet for over 40 år siden som et møde mellem magthavere og folket. I dag taler kritikere om, at det er blevet en intern komsammen for politikere, organisationer og medier, hvor der ikke længere er plads til almindelige svenskere

Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt modtog blomster og applaus efter sin tale på talerstolen i Almedalen.
Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt modtog blomster og applaus efter sin tale på talerstolen i Almedalen. . Foto: Jan Erik Henriksson.

De solide elmetræer, som har givet navn til Almedalen, skygger for udsynet, og folk må stå på tæer for at kunne se talerstolen. Selvom den er hævet, og statsminister Fredrik Reinfeldt (Moderaterne) er en høj mand, står den stadig langt væk.

Det er mandag aften, og folk er kommet i hundredevis for at høre statsministeren tale om vigtigheden af uddannelse, stoltheden over at være vidne til faldende regimer i Mellemøsten og den stærke svenske Pippi Langstrømpe-økonomi.

LÆS OGSÅ: Et kriseramt parti ser fremad

Med andre ord er det en statsminister i sit es.

Han er afslappet klædt i løs skjorte og uden jakke og med solbrændt pande, og på hver side står to vagter fra sikkerhedspolitiet med lige så ferieagtig påklædning.

Talen markerer for alvor starten på det svenske fænomen Almedalsveckan, som hvert år rydder mediefladen og samler politikere, meningsdannere og interesseorganisationer i Sverige til en uge i Visby på landets største ø, Gotland.

Forude venter en kolossal mængde foredrag, debatmøder og andre arrangementer, som tilsammen skal give et billede af, hvad landet er optaget af lige nu. Eller det er i hvert fald meningen, for da daværende statsminister Olof Palme i 1968 halvimproviseret stillede sig op på ladet af en lastbil under et besøg på Gotland og startede traditionen, talte han om fremtiden for Sverige. Hans visioner handlede om problematikken med udviklingslande, den kolde krig og Sveriges forhold til atomkraft.

Næste år vendte han tilbage, denne gang til en faktisk scene og et interesseret publikum, og så var Almedalsveckan en realitet.

De otte dage i juli udgør et unikt arrangement på den politiske scene, og idéen om et folkemøde blev tidligere i år kopieret af Danmark på Bornholm.

Den svenske succes er åbenlys, for siden 2001 er ugen vokset eksplosivt fra at have 50 arrangementer til næsten 1500. Alene i går havde de fremmødte 367 forskellige aktiviteter at vælge mellem.

Men spørgsmålet, som flere og flere rejser, er, om Almedalsveckan har sejret sig selv til døde? Det er almindeligt kendt, at man skal være ude i rigtig god tid for at sikre sig en plads på Almedalsveckan. Gotland ligger ud for Sveriges østkyst, og fly- og færgebilletter er revet væk, når kalenderen siger juni.

Almedalen ligger midt i hovedbyen, Visby, og den lille by, som det meste af året er et postkort fra fortiden med sine skæve brostensgader og velbevarede ringmur, forvandler sig denne uge til et gedemarked af proportioner. Pludselig er der mennesker overalt, og mens færgerne lægger til, fyldes byens hoteller af gæster, og udeserveringerne skruer priserne op.

Alt dette skaber en elektrisk stemning, men den store rift om transport og overnatning gør det svært for mange almindelige svenskere at benytte sig af Almedalsveckan.

Ugen bliver derfor nærmere en lejlighed til at mødes for landets magtelite, siger professor i statskundskab ved Gøteborg Universitet Ulf Bjereld.

Han har været i Visby de seneste seks år og er også i år på plads for at deltage i foredrag og følge den politiske magt på unikt, nært hold.

Ugen er tænkt som en demokratisk mødeplads eller en slags kæmpehøjskole for politikere og vælgere. Sådan startede Palme det, men nu har det udviklet sig til at handle meget mere om valgkamp og lobbyisme end visioner for Sverige. Det er som en intern firmafest, hvor politikere og mennesker, som ønsker at påvirke dem, mingler, og det kan være meget indspist, siger han.

Under Almedalsveckan får rigsdagspartierne hver en dag, hvor de råder over Almedalens talerstol og har en udvidet medieopmærksomhed.

Idéen er, at partierne ikke skal kæmpe om at overbyde hinanden med arrangementer, så de i stedet kan koncentrere sig om at tale om deres langsigtede politik. I realiteten skal man dog kigge meget langt efter visionære ideer, påpeger Ulf Bjereld.

Almedalsveckan skal være med fokus på politik og på at møde politikerne uden for parlamentets mure, og vi skal tilbage til at tale om ideer og visioner. Med en tydeligere rød tråd kunne vi måske komme væk fra de mange arrangementer, som blot er iværksat for at promovere elværker, bilfirmaer og andre fra erhvervslivet. Ellers kan en mulig løsning blive at dele den op i flere mindre festivaler rundt om i landet, så flere får mulighed for at være med, foreslår han.

Allerede tidligt om morgenen, mens tågen stadig hænger tæt over Visby, er arrangementerne i gang.

På en tur gennem den snørklede bymidte står repræsentanter fra blandt andre Kødfri mandag, Stockholms studenterforening, Region Øresund, forlaget Norstedts og bilproducenten Honda klar og uddeler foldere og informationshæfter om hver deres arrangement.

For at trække folk til lokker flere arrangører med morgenmad eller frokost, og man kan således blive godt beværtet på sin tur gennem de mange arrangementer.

For foreninger kan Almedalsveckan hurtigt blive en bekostelig affære, og snakken har i år gået på, at byens beværtninger har taget op til 20.000 kroner for at stille lokaler til rådighed i én time. Derfor må flere af Sveriges mindre foreninger nøjes med at have et vindblæst telt ved havnen, mens nogle af de store aktører som Svensk Erhvervsliv, elfirmaet Fortum og bank- og forsikringsselskabet Skandia lejer hele hoteller eller restauranter til deres aktiviteter. De byder på stor buffet til dagens foredrag, og stemningen er indbydende og professionel.

Men erhvervslivet har også meget på spil, siger freelanceskribent Kent Werne, som står bag en stor undersøgelse for Arbejdernes Dannelsesforbund, ABF.

Han har optalt årets 1476 arrangementer og er kommet frem til, at erhvervslivet står bag mere end en tredjedel af de udbudte aktiviteter under Almedalsveckan.

Kent Werne mener, at det viser, at ugen ikke længere er en åben, demokratisk mødeplads, men en arena for lobbyisme og påvirkning af landets politikere.

Erhvervslivets store tilstedeværelse behøver ikke være et bevis på indflydelse, men det er en god indikator for styrkeforholdet. De mindre organisationer bliver klemt, og de mægtige virksomheder poster enorme summer i ugen. Idéen om et møde i øjenhøjde med borgerne eksisterer ikke længere, for bare udgifterne til at komme til Gotland umuliggør det for mange almindelige svenskere og de små organisationer, siger Kent Werne.

Han peger på, at Almedals-veckan foregår under mere uformelle former end dagligdagen i parlamentet, Rigsdagen, og traditionen tro smider politikerne jakkesættet og mødes med journalister, direktører og lobbyister til en drink i baren, når dagens program er overstået. Det skaber situationer, hvor distancen mellem politikerne og de andre aktører bliver nedbrudt.

Almedalsveckan er som en lille boble i samfundet, men den er også et billede på, hvordan magt­eliten i Sverige faktisk ser ud nu. Da Almedalsveckan blev stiftet, satte folkebevægelserne dagsordenen, men nu er det erhvervslivet, som gør alt for at påvirke beslutningsprocesserne. Derfor kan man egentlig ikke kritisere Almedalsveckan, for den synliggør blot virkelighedens magtfordeling, mener han.

I et forsøg på at påvirke den folkelige debat deltager også Sveriges største trossamfund, Svenska Kyrkan. Kirken har hver dag arrangementer i Visby Domkirke, og de 16 forskellige foredrag om kirkens politiske stillingtagen, intolerance og klimaproblematikken trækker godt med folk til. Når Svenska Kyrkan planlægger ugens program, forsøger de at have Almedalsveckans oprindelige mål in mente.

Det fortæller Marie Schott, som er projektleder for Svenska Kyrkans aktiviteter under Almedalsveckan.

Det er en rigtig god mulighed for os til at fortælle om vores budskab og vores engagement i forskellige samfundsemner. Derudover er det også en uge, hvor vi får synliggjort problemer gennem samtaler med magthaverne, siger Marie Schott.
LÆS OGSÅ: Sveriges opposition er ikke-eksisterende

Kirken har været til stede i Visby de seneste 11 år og oplever, at det er blevet sværere at komme til, efterhånden som antallet af arrangementer er vokset.

I kampen om at skille sig ud fra mængden tager nogle arrangører drastiske midler i brug. Eksempelvis inviterede formanden for partiet Feministisk Initiativ, Gudrun Schyman, sidste år til pressemøde med en hemmelig agenda.

Da pressen nysgerrigt mødte op, brændte hun 100.000 svenske kroner af på et bål midt i partiets telt for at illustrere lønforskellen mellem mænd og kvinder. Det blev naturligvis en forsidebasker, og historien fik ekstra næring, da det kom frem, at Bjørn Ulvaeus fra ABBA havde skænket hende pengene og støttede handlingen.

En anden kuriøs episode opstod, da medlemmer af partiet Sverigedemokraterne slog lejr klos op ad Svenska Kyrkans telt og begyndte at dele flyers ud. Det stødte den daværende biskop i Visby Lennart Koskinen så meget, at han resolut hoppede op på deres talerstol og holdt en harmdirrende tale mod racisme og Sverigedemokraterne. Da medlemmer af partiet forsøgte at få ham ned, førte det til håndgemæng og var ved at udvikle sig til et regulært slagsmål.

I år har det mest handlet om den politiske magtkamp mellem statsminister Fredrik Reinfeldt og Socialdemokraternes nye partileder, Håkan Juholt. De to har op til den store politikeruge sværtet hinanden til i diverse medier. Under sin tale på Moderaternes dag, i mandags, afstod partileder Fredrik Reinfeldt dog fra angreb på Juholt og valgte i stedet at tale om uddannelse og pensionsalder.

Jeg læste for nylig en artikel om en mand, som fyldte 100 år. Han blev pensioneret i 1978. Jo flere ældre vi får i samfundet, jo mere må vi overveje, om den nuværende pensionsalder kan fortsætte. Det er også vigtigt, at vi tænker uddannelse og arbejdsliv på en ny måde og for eksempel ikke er bange for at skifte spor midt i livet, sagde han fra talerstolen.

Forsøget på at skabe visionært indhold blev konkret illustreret af et nyt udspil fra regeringens fire partier, som til efteråret nedsætter udvalget Fremtidskommissionen, der skal arbejde med at udvikle integration, ligestilling, klima og socialt arbejde for fremtidens demokrati i Sverige. Og på den måde kommer årets Almedalsveckan alligevel til at skue fremad, omend analytikere allerede har kritiseret udspillet for at være ren signalpolitik.

barslev@k.dk

Erhvervsfolk flokkes om it-minister Anna Karin Hatt fra Centerpartiet.
Erhvervsfolk flokkes om it-minister Anna Karin Hatt fra Centerpartiet. Foto: Jan Erik Henriksson.
Gustav Fridolin fra Miljøpartiet går på talerstolen. I søndags var det Miljøpartiets dag under Almedalsveckan.
Gustav Fridolin fra Miljøpartiet går på talerstolen. I søndags var det Miljøpartiets dag under Almedalsveckan. Foto: Jan Erik Henriksson.
Gudrun Schyman taler på gaden i Visby om fremtiden for Feministisk Initiativ.
Gudrun Schyman taler på gaden i Visby om fremtiden for Feministisk Initiativ. Foto: Thomas Löfqvist.