Når præsten bliver brændt levende

Mordet på en yderligtgående hindu-leder udløste de værste forfølgelser af kristne i det demokratiske Indiens historie

Kadam Phula Nayak flygtede og gemte sig i to dage i en majsmark, inden hun fandt en flygtningelejr i landsbyen Raikia, hvor hun i dag et halvt år efter stadig opholder sig. Her er hun ved graven for sin mand, præsten Samuel Nayak, der blev dræbt af hindu-nationalister. -
Kadam Phula Nayak flygtede og gemte sig i to dage i en majsmark, inden hun fandt en flygtningelejr i landsbyen Raikia, hvor hun i dag et halvt år efter stadig opholder sig. Her er hun ved graven for sin mand, præsten Samuel Nayak, der blev dræbt af hindu-nationalister. -. Foto: Tobias Stern Johansen.

Bevæbnet med køller og spidshakker slog en gruppe mænd den 25. august sidste år døren ind til pastor Samuel Nayaks hus og slæbte ham ud af hans eget hjem i en landsby i den indiske delstat Orissa.

Der var gået rygter om, at hindu-grupper forinden havde raseret flere kirker og huse i nabolandsbyerne, og Samuel Nayaks hustru, Kadam Phula Nayak, havde derfor bedt sin mand om at flygte ud i junglen. "Hvilken synd har jeg begået, siden jeg skal gemme mig," havde han svaret hende. Uden for parrets hjem truede den bevæbnede flok ham til at afsværge sig sin tro og konvertere til hinduismen.

Samuel Nayak, som havde været kristen hele sit liv, sagde nej. Hans svar fik mændene til at gå løs på ham. De tævede ham, hældte olie over ham og satte ild til ham. Imens stod hans hustru og så til.

- De slog mig med stokke og sagde, at hvis jeg ikke forsvandt, ville de også slå mig ihjel.

Kadam Phula Nayak flygtede og gemte sig i to dage i en majsmark, inden hun fandt en flygtningelejr i landsbyen Raikia, hvor hun i dag mere end et halvt år efter stadig opholder sig.

Ved siden af hende sidder 25-årige Ashalata Nayak. Hun konverterede til kristendommen, da hun for et par år siden giftede sig med en præst. Ashalata Nayak kigger ned i jorden, mens hendes etårige søn tumler rundt på hendes skød. Blikket er mat og øjenlågene tunge. Hendes mand døde af kraftige blødninger på et hospital, efter at en gruppe mænd huggede begge hans ben af med sværd foran parrets hus. Mændene er ikke fremmede for Ashalata Nayak. De kommer fra de omkringliggende landsbyer, og hun kender flere af dem.

- Jeg så dem gøre det, og jeg ved, hvem de er. Vi har anmeldt dem, men politiet har ikke anholdt nogen, fortæller hun.

Volden mod kristne i den indiske delstat Orissa brød ud den 23. august sidste år efter mordet på Swami Lakshmanananda Saraswati, en karismatisk leder af den yderliggående hindu-organisation Vishwa Hindu Parishad (VHP), som i årtier har modarbejdet kristne missionærers arbejde blandt delstatens kasteløse befolkning.

En stor del af Orissas allerfattigste er i løbet af de seneste årtier konverteret til kristendommen. Troen bliver for nogle en vej ud af fattigdommen og skaber en bevidsthed om, at man kan bryde med det diskriminerende og forbudte kastesystem, som stadig står stærkt i landbefolkningens bevidsthed. Konverteringerne er en torn i øjet på de hindu-grupper, som politisk står stærkt i Orissa, og som vil gøre Indien til en hinduistisk stat.

En maoistbevægelse tog siden ansvaret for drabet på Swami Lakshmanananda Saraswati, men VHP og flere hindu-organisationer fastholder, at kristne stod bag. Saraswatis lig blev i to dage ført gennem Orissa i en procession, som endte i et stævne med hadefulde taler mod det kristne mindretal.

I løbet af to måneder mistede 120 mennesker ifølge den kristne paraplyorganisation All India Christian Council (AICC) livet i det, der endte som den værste vold mod landets kristne i 300 år. Regeringens officielle tal er lavere, mens flere ikke-religiøse organisationer bekræfter omfanget af forfølgelserne eller beretter om endnu flere døde. Hindu-grupper har raseret og nedbrændt 4600 huse i den fattige delstat, og 54.000 mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem. Mellem 6000 mennesker opholder sig stadig i flygtningelejre, mens mange gemmer sig i skovene.

I nabolandsbyen til Raikia, hvor de to enker opholder sig, står resterne af en hvidkalket murstenskirke ved navn Christ Church Piserama. Den ene sidevæg er blevet smadret, så kun kirkens armering står tilbage, og murbrokker ligger spredt i det svedne græs. Stenkorset på kirkens tag er også ødelagt, og på kirkens væg står der med sorte hindu-bogstaver: "Vi har forberedt et skarpt sværd til dem, der har dræbt vores leder Swami Lakshmanananda Saraswati." Mere end 250 kirker, bedehuse og kristne skoler i Orissa har fået samme behandling.

- Vi hørte dem ødelægge kirken ude fra junglen. Vi flygtede derud om natten, fortæller Nalin Kanta Nayak, som er præst i en nærliggende landsby, og peger mod en tæt bevokset bjergside.

- Det lød som flere hundrede mænd, der slog løs med spader og hamre, mens de råbte "sejr til Rama" (en af hinduismens vigtigste guder).

Nalin Kanta Nayaks kirke ligger tæt på en politistation og er derfor en af de få kirker, som ikke er blevet jævnet med jorden i delstatens mest konflikthærgede distrikt, Khandamal. Få dage efter at volden brød ud, sendte den centrale regering i Delhi en national sikkerhedsstyrke på 6000 politimænd til delstaten. Men volden fik lov at fortsætte i de mindre landsbyer frem til oktober, fordi de nationale styrker blev forment adgang til nogle områder i Orissa af delstatens regering, en koalition mellem et regionalt parti og hindu-nationalister. Ifølge paramilitære styrker fra andre dele af landet så det lokale politi til, mens hindu-ekstremister hærgede løs. Selvom volden i dag har lagt sig, gør de færreste kristne sig forhåbninger om at vende tilbage til en normal hverdag.

- Vi har ikke noget håb om at gå tilbage til vores landsby. De vil tvinge os til at konvertere til hinduismen, og vi frygter for vores liv, fortæller Anita Pradham Sisapanga, som også mistede sin mand under volden.

Indiens højesteret beordrede i januar, at Orissas regering skal sørge for beskyttelse af de mange tusinde mennesker, som ikke tør vende hjem til deres landsbyer, samt sørge for kompensation for ødelagte kirker og huse. Højesteret forbød også regeringen i Orissa at trække sikkerhedsstyrker ud af de konfliktramte områder uden den centrale regerings tilladelse.

Selvom politiet arresterede adskillige mennesker i løbet af efteråret, blev de fleste sat på fri fod mod kaution, fordi politiet ikke havde tilstrækkeligt med beviser. En sag om massevoldtægt af en nonne har dog ført til retsforfølgelse af ti mænd.

Ifølge AICC's generalsekretær, John Dayal, som sidder i Det Nationale Integrationsråd under Indiens premierminister, har Orissas regering svigtet delstatens kristne befolkning i det, han betegner som "den værste krænkelse af religionsfriheden i et demokratisk land i nyere tid".

- Sundheden i et demokrati kan vurderes ud fra tilstanden og trygheden blandt demokratiets minoriteter. Indiens religiøse minoriteter har været vidne til ubeskrivelig terror, og i Orissa har regeringen fejlet ved ikke at beskytte det kristne mindretal, siger han.

Kristeligt Dagblad har ikke kunnet få en kommentar fra en af Orissas hindu-ledere, men lederen af hindu-organisationen VHP, Gauri Prasad Rath, sagde i september til den engelske avis The Times:

- Jeg tager ikke afstand fra volden mod kristne. Jeg fordømmer drabet på Swami Lakshmanananda Saraswati ... kristne slog ham ihjel.

Tilbage i landsbyen Raiki er det også småt med tilliden til myndighederne i Orissa. Pankanjini Digal bor sammen med sine tre børn under en presenning, og hun har opgivet håbet om, at det bliver anderledes.

- Regeringen siger, at vi ikke skal frygte, men tage tilbage og genopbygge vores huse, men vi stoler ikke på regeringen. Den kan ikke håndtere volden her, siger hun.

udland@kristeligt-dagblad.dk

Resterne af en hvidkalket murstenskirke.
Resterne af en hvidkalket murstenskirke. Foto: Tobias Stern Johansen.
Kristne søger tilflugt i en kirke.
Kristne søger tilflugt i en kirke.