Det var en scene, som de aldrig havde troet, at de skulle opleve.
Da en amerikansk præsident i går mødte op i den by, hvor hans egen nation for 71 år siden gennemførte historiens første atombombe-angreb, og udtrykte sin klare sympati og respekt for bombens titusinder af ofre, brød en af de ældgamle overlevende atombombeofre, Shigeaki Mori, sammen i gråd efter præsidentens tale – og Barack Obama gav uden tøven den ældgamle mand et ærkeamerikansk knus på stedet.
”Hvorfor kom vi til Hiroshima?”, spurgte Obama, som på forhånd havde sagt, at han blot ville komme med nogle ”bemærkninger”, men som alligevel holdt en tydeligvis meget velforberedt og velgennemtænkt tale efter at have vist sin respekt ved mindesmærket for atombombens dødsofre i byens fredspark:
”Vi kom for at fundere over den skrækkelige kraft, som blev udløst på dette sted i en ikke særligt fjern fortid. Vi kom for at sørge over de døde. Deres sjæle taler til os. De beder os om at kigge indad og gøre op med os selv, hvem vi er.”
Atomvåben viser os, sagde Barack Obama, at ”teknologiske fremskridt uden tilsvarende fremskridt i menneskets institutioner kan blive vores undergang. Den videnskabelige revolution, som førte til det splittede atom, gør det nødvendigt, at der også sker en moralsk revolution.”
Som ventet gav den amerikanske præsident ingen undskyldning, og han rippede ikke direkte op i fortidens svære beslutninger i krigens desperation. Men han lovede atter at kæmpe for en atomvåbenfri verden, selv om den måske ikke ville blive til virkelighed i hans levetid, og han gjorde i sin tale beslutningen om at bruge atomvåben mod civile til et moralsk spørgsmål.
Budskabet fra Hiroshima og Nagasaki må aldrig falme, erklærede USA’s præsident. De to byer skal imidlertid ikke kun huskes som ”daggryet for atom-krigsførelse”. Deres skæbne bør derimod være starten på en ”moralsk opvågnen” for hele verden, sluttede Obama sin tale.
Denne moralske tone i den amerikanske præsidents bemærkninger blev modtaget meget positivt blandt overlevende atombombeofre.
”Han virkede ægte og oprigtig,” sagde den 89-årige Shizuko Abe til det statslige tv-selskab, NHK.
”Han havde et meget stærkt budskab i dag”, tilføjede hun.
Også blandt de almindelige japanere fra nær og fjern, som var stimlet sammen langs fortovene rundt om fredsparken i håb om at få et glimt af den amerikanske præsident, blev hans historiske besøg budt velkommen.
”Det er stort skridt fremad for venskab. Vi håber alle på fred,” sagde Noriko Suizu, en midaldrende grafiker fra naboamtet Yamaguchi, som stod blandt tilskuerne.
Mange tilskuere søgte ly i skyggen fra boulevardernes træer, mens sikkerhedsfolk prøvede at holde dem bag afspærringerne. Det var imidlertid en meget japansk form for sikkerhed, hvor travle unge på cykel blot krydsede vejen 30 meter længere henne, hvis de ikke kunne komme over, hvor 20 betjente havde blokeret en fodgængerovergang. En af betjentene råbte efter dem, men han smilede stort imens, og lidt senere rådede hans kollega ligefrem andre ventende borgere til at gøre det samme. Det var ikke den store terrorfrygt, der prægede Hiroshima i går.
Uanset den amerikanske præsident fromme ønske om, at budskabet fra Hiroshima og Nagasaki altid vil blive husket, så er Obamas landsmand, den amerikanske radioaktivitetsforsker Robert A. Jacobs, som er professor ved Hiroshima Bys fredsinstitut, skeptisk ved, om dette ønske vil blive opfyldt.
De såkaldte ”hibakusha”, de gamle mennesker, der som Shigeaki Mori selv har oplevet atombomben, vil snart være uddøde, og uden deres ”moralske autoritet” spår Robert A. Jacobs, at det bliver betydeligt vanskeligere for Hiroshima og Nagasaki at blive ved med at spille den samme hovedrolle i alverdens atomnedrustnings- og fredsbevægelser, som de har gjort i de sidste mange årtier.
Så uanset Obamas veltalenhed og uanset den positive modtagelse af hans besøg i Japan forventer Robert A. Jacobs ikke, at debatten om atomvåben i verden forskydes i nogen retning af gårsdagens begivenheder.
”Vi har stadig atomvåben. Der bevilges stadig penge til udvikling af nye af slagsen. De store magter, som Kina, Japan og USA bruger stadig krigeriske ord om hinanden – og snart har vi en anden amerikansk præsident,” konstaterer han.