Coronakrisen kaster mørke skyer over det dansk-svenske forhold

Om få uger fylder Øresundsbroen 20 år, men spørgsmålet er, om der er noget at fejre. Coronastrategi og grænselukninger er blevet et stridspunkt mellem Danmark og Sverige

Debatten om det dansk-svenske forhold er blusset op påny, efter at landegrænser flere steder i Europa nu er i færd med at genåbne. Men hvor flere danske politikere taler varmt om grænseåbninger mod Tyskland og Norge, er der mere betænkelighed, hvad angår besøgende fra det blågule broderfolk på den anden side af Øresund.
Debatten om det dansk-svenske forhold er blusset op påny, efter at landegrænser flere steder i Europa nu er i færd med at genåbne. Men hvor flere danske politikere taler varmt om grænseåbninger mod Tyskland og Norge, er der mere betænkelighed, hvad angår besøgende fra det blågule broderfolk på den anden side af Øresund. . Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

”Der er aldrig kommet noget godt ud af at isolere sig. Broen er et signal om fællesskab, samhørighed og tro på, at vi godt kan. Broen er det modsatte af ’sig selv nok’, isolation, nationalisme og indelukkethed. Broen er en tillidserklæring til verden og verdens tillidserklæring til os,” sagde daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ved åbningen af Øresundsbroen den 1. juli 2000.

Det skortede ikke på vidtløftige fremtidsperspektiver, da kongefamilier, statsoverhoveder og flere end 3000 gæster fejrede den forestående integration af Skåne og Storkøbenhavn. Men nu, hvor det fysiske forbindelsesled mellem broderfolkene inden længe fylder rundt, er spørgsmålet, om der overhovedet er noget at fejre.

”I øjeblikket har den gensidige tillid i hvert fald lidt et gevaldigt knæk,” siger danskfødte Niels Paarup-Petersen, der bor i Malmø og repræsenterer Centerpartiet i Rigsdagen i Stockholm.

Politikeren mener, at forholdet mellem Danmark og Sverige under coronakrisen har været præget af ”alt for drastiske beslutninger og dårlig kommunikation”.

”Og det er virkelig dumt, for på rigtig mange områder står begge lande jo samme sted. Men ligesom der er svenskere, der puster til fordommene om Danmark, går det også den modsatte vej. Vi så det under flygtningekrisen, vi har set det med skyderier i svenske byer, og nu ser vi det med covid-19. Sverige er blevet et skræmmebillede,” siger han og fortsætter:

”Jeg forstår godt, at man er bange for virussen – det er vi alle – men ser man på Skåne, så er smittetrykket jo lavere end i københavnsområdet. Betyder det så, at den frihedsorienterede svenske strategi er bedre end den danske? Ikke nødvendigvis, for der er så mange og ikke mindst lokale faktorer på spil. Og derfor synes jeg, at man på begge sider af broen skulle holde igen med generaliseringerne og i stedet spørge sig selv, om vi virkelig ønsker en verden, hvor udgangspunktet er at begrænse borgernes frihed.”

Debatten om det dansk-svenske forhold er blusset op påny, efter at landegrænser flere steder i Europa nu er i færd med at genåbne. Men hvor flere danske politikere taler varmt om grænseåbninger mod Tyskland og Norge, er der mere betænkelighed, hvad angår besøgende fra det blågule broderfolk. Ikke mindst fordi svenskerne har valgt en markant anderledes og mere åben strategi i kampen mod covid-19:

”Jeg mener bestemt ikke, at det er sådan, at man skal vente med at åbne grænsen til Tyskland, indtil man mener, det er forsvarligt også at åbne grænsen til Sverige,” sagde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, forleden ifølge DR på linje med signalerne fra ledende politikere i Norge og Finland.

Hos sidstnævnte betegnede indenrigsminister Maria Ohisalo i fredags situationens hos de svenske naboer som ”urovækkende”.

Herhjemme vil regeringen senest den 1. juni melde ud omkring grænseåbninger. Men lander strategien på en forskelsbehandling mellem eksempelvis indrejsende fra Sverige og Norge, vil det ikke falde i god jord i Stockholm, siger minister for udenrigshandel og nordisk samarbejde Anna Hallberg. Forleden lod hun vide, at ”diskriminering af Sverige ikke er acceptabel”.

Og på det dansk-svenske videnscenter Øresundsinstituttet karakteriserer direktør Johan Wessman da også situationen på trinnet til Øresundsbroens 20-årsjubilæum som ”mere spændt og intenst end længe”.

”Det grænseoverskridende samarbejdes første krise kom i 2015-2016 med flygtningene, hvor Sverige indførte grænse- og id-kontrol. Men dengang kunne man stadigvæk rejse frem og tilbage, hvis bare man have papirerne i orden. Det kan svenskere ikke i dag, og det betyder, at situationen i dag er mere alvorlig. Det er helt klart, at udsigterne for den grænsefrie Øresundsregion er noget mørkere end for 20 år siden,” siger han.

”Omvendt illustrerer den aktuelle debat jo, at Øresundsbroen er blevet en kæmpe succes. Lukningen er kun et tema, fordi rigtig mange mennesker rent faktisk ønsker at tage frem og tilbage hver eneste dag. Så vi går jubilæet i møde med en lidt ambivalent mavefornemmelse. På den ene side er potentialet for regionen stadigvæk helt fantastisk, både menneskeligt og økonomisk, men samtidig er den nuværende situation ret deprimerende,” siger han.

I den danske debat om grænseåbninger har et af argumenterne været, at Norge og Tysklands corona-strategier og smittetryk minder om den danske. Men selvom Sverige har forholdsmæssigt flere smittede end Danmark, Norge og Finland, er sammenligninger på tværs af lande et alt for snævert perspektiv at anlægge, mener den svenske minister for nordisk samarbejde, Anna Hallberg.

”Skåne har lavere smittespredning end københavnsregionen. Jeg har understreget over for den danske regering, at vi bør se Øresundsregionen som en sammenhængende region snarere end at sammenligne Stockholm og København,” forklarede hun i sidste uge til avisen Sydsvenskan.

Og den opfattelse vækker genklang visse steder på den anden side af Sundet. I Helsingør drømmer borgmester Benedikte Kiær (K) eksempelvis om, at skåninge får mulighed for at krydse grænsen.

”Sådan som smittespredningen har udviklet sig, er Region Hovedstaden jo langt mere ramt af covid-19, end Region Skåne er. Vi har medarbejdere i kommunen, der pendler mellem landene for at arbejde, og det er intet problem,” siger borgmesteren ifølge Göteborg-Posten.

Også Johan Wessman fra Øresundsinstituttet mener, at man kan have et mere regionalt fokus i debatten om grænseåbning.

”Der er jo en sandhed i, at når vi taler om covid-19, så kan det give mere mening at tage udgangspunkt i smittespredningsgrænser, ikke landegrænser. Men det ville jo så betyde, at det var Storebæltsbroen – ikke Øresundsbroen – Danmark skulle lukke,” siger han med henvisning til, at Region Sjælland og Region Hovedstaden tegner sig for størstedelen af de registrerede coronatilfælde herhjemme.

”Hvis man i Danmark mener, at det er realistisk at kontrollere, at det alene er tyskere med en gyldig lejekontrakt på et sommerhus, der krydser grænsen, så kan man jo også godt sikre sig, at det alene er folk, der bor i Skåne, som krydser grænsen fra Sverige,” lyder det fra Øresundsinstituttets direktør.

Om en sådan model har gang på jord, vil Centerpartiets danskfødte repræsentant Niels Paarup-Petersen ikke gisne om. Men adspurgt, hvorvidt Øresundsbroens forestående jubilæum er værd at kippe med flaget over i denne tid, er han ikke i tvivl:

”Det bør tjene som en kærkommen anledning til at huske på, hvor vigtigt er det er at bygge bro frem for at så splittelse,” siger han.