De østafrikanske lande har mere brug for at styrke økonomien og skabe arbejdspladser i landenes egne tekstilindustrier, end de har for importen af genbrugstøj fra vestlige og asiatiske lande. Også selvom det kan true deres frihandelsaftale med USA, African Growth and Opportunity Act (Agoa).
Det slog Rwandas præsident, Paul Kagame, for nylig fast over for lokale medier.
”Vi står i en situation, hvor vi er nødt til at vælge. Og du kan vælge mellem at være en modtager af brugt tøj med en trussel hængende over hovedet eller vælge at opbygge din egen tekstilindustri,” sagde præsidenten ifølge nyhedsbureauet AllAfrica.
”Det er det valg, vi er nødt til at foretage. Efter min mening er valget enkelt. Det er muligt, at vi kommer til at mærke konsekvenser, men selv når man er stillet over for svære valg, er der altid en løsning,” sagde Paul Kagame.
Frihandelsaftalen med USA har siden 2000 gjort det muligt for landene syd for Sahara at eksportere varer toldfrit til det amerikanske marked, og i 2016 importerede USA varer fra Rwanda, Tanzania og Uganda for i alt 280 millioner kroner. Det var en stigning på 65 millioner kroner, alene i forhold til 2015.
For nylig er frihandelsaftalen dog kommet i fare, efter at den amerikanske handelsrepræsentation har gjort det klart, at de afrikanske lande ikke kan regne med at bevare deres nuværende fordele, hvis de gør alvor af at indføre et planlagt forbud fra 2019 mod import af genbrugstøj fra en række vestlige og asiatiske lande, blandt andre USA, Tyskland, Danmark, Sydkorea og Japan, skriver det afrikanske nyhedsbureau Africanews.
Landene i sammenslutningen af østafrikanske lande, EAC, har allerede øget statsafgifterne på det brugte, importerede tøj massivt og har dermed sluttet sig til de 12 andre afrikanske lande, der allerede har restriktioner på eller forbud mod importen af genbrugstøj.
Presset fra USA har imidlertid fået Kenya til at trække sin støtte til importforbuddet tilbage, ligesom det østafrikanske land allerede igen har skruet ned for afgifterne på det importerede genbrugstøj. Forklaringen lyder, at den amerikanske lobbyorganisation, som står bag den oprindelige klage til handelsrepræsentationen har ”stærke argumenter”, skriver den østafrikanske avis The East African.
De resterende fem lande, Uganda, Rwanda, Burundi, Tanzania og Sydsudan fastholder dog indtil videre importforbuddet.
Hjælpeorganisationen Dansk Røde Kors er en af de mange danske hjælpeorganisationer, der indsamler brugt dansk tøj. I 2015 modtog organisationen 7600 tons genbrugstøj, der var blevet samlet ind i 235 genbrugsbutikker landet over.
Organisationen tjente sidste år over 60 millioner kroner på salget af genbrugstøj. De fleste af pengene bliver tjent på de 40 procent af tøjet, som bliver solgt i de danske genbrugsbutikker. De sidste 60 procent, der ikke kan sælges herhjemme, bliver via mellemhandlere solgt videre og ender i østeuropæiske og afrikanske lande.
Røde Kors er klar til at op-give at videresælge genbrugstøjet til de afrikanske lande i 2019, lyder det fra genbrugschef hos Røde Kors, Tina Donnerborg.
”Vi ser på det, som vi hele tiden har set på det: Hvis de østafrikanske lande ikke ønsker dansk genbrugstøj, så respekterer vi det naturligvis fuldt ud,” siger hun.
Organisationen vil i så fald følge op hos mellemhandlerne og ”efter bedste evne” sikre, at det danske tøj ikke længere ender på de østafrikanske markeder.
Når det gælder genbrugstøj og de afrikanske lande er det vigtigt at holde sig de afrikanske landes langsigtede udvikling for øje. Og den langsigtede udvikling handler om at få skabt en mere retfærdig verden med mere ligeværdige økonomier, mener generalsekretær hos hjælpeorganisationen Mellemfolkelig Samvirke, Tim Whyte. Organisationen indsamler ikke selv brugt tøj.
”Det er i dansk interesse, at de afrikanske økonomier bliver stærkere, fordi det bidrager til en mere stabil verden. Og hvis de østafrikanske lande vurderer, at vejen dertil går via et forbud mod import af genbrugstøj, er det underordnet, hvad andre mener om det. Det er deres suveræne beslutning. Men jeg kan godt tvivle på, om forbuddet ikke blot kommer til at betyde, at de østafrikanske markeder bliver oversvømmet med billigt tøj produceret i Asien i stedet for med vestligt genbrugstøj. Der kommer ikke til at buldre en afrikansk tekstilindustri frem umiddelbart efter et forbud,” siger han.
Tim Whyte ser også den østafrikanske beslutning som et tegn på de afrikanske landes øgede uafhængighed af USA og Europa.
”Vestens betydning for Afrika er blevet mindre, fordi konkurrencen fra de asiatiske lande er blevet større,” siger han.
Det østafrikanske forbud flugter dog med Den Afrikanske Udviklingsbanks (AfDB) erklærede strategi for den økonomiske udvikling af kontinentet.
En strategi, der handler om, at de afrikanske lande, der i dag primært eksporterer råstoffer, i langt højere grad selv skal i gang med at bearbejde råstofferne og på den måde tilføre varerne værdi. Landene skal handle mere med hinanden – og ikke mindst skabe arbejdspladser til den enorme ungdoms- generation på kontinentet.
Og der kan slet ikke herske tvivl om, at genbrugstøj fra USA og Europa har været skadelig for den industrielle udvikling i mange afrikanske lande. Det vurderer Andrew Brooks, som er lektor i udviklingsgeografi ved det britiske universitet King’s College i London og i 2015 udgav bogen ”Clothing Poverty: The Hidden World of Fast Fashion and Second-hand Clothes”.
Dog medgiver Andrew Brooks, at årsagerne til den afrikanske tekstilindustris sammenbrud ikke udelukkende skal findes i det importerede genbrugstøj, men også i det nye, billige importerede tøj fra Asien. Han peger på, at korruption og dårlig regeringsførelse gennem mange år også har skabt elendige betingelser for landenes industrier.
”Men jeg plejer at sammenligne med udviklingen i lande som Sydkorea og Kina. De har haft en meget strengere kontrol med, hvilke varer de slap ind i deres egne økonomier, og det har gjort dem i stand til at udvikle en basisindustri, ikke kun tøjfabrikker, men på en række områder. I dag er det meget svært for de afrikanske lande at etablere en tøjindustri til eget forbrug, fordi markedet er fyldt op med billige importvarer og genbrugstøj,” har Brooks tidligere udtalt til dagbladet Politiken.
Både kritikere i og uden for Østafrika peger på, at det østafrikanske importforbud mod tøj og sko risikerer at ramme de svageste afrikanere. Det gælder både dem, der i dag lever som mellemforhandlere af det brugte tøj, og de meget fattige, der i dag kan købe brugt tøj for ned til én dansk krone for en T-shirt eller et par bukser.
Forbuddet risikerer at tvinge de fattige til at bruge flere penge på tøj, fordi det lokalt producerede tøj måske ikke bliver af så god kvalitet og kræver flere udskiftninger. Eller fordi det er dyrere at producere tøjet i Østafrika end at importere det brugt fra Asien og vestlige lande, indvender kritikerne.
Men under alle omstændigheder er danskernes flittige donationer af brugt tøj udtryk for ”en tankefejl”, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom og afdelingsdirektør hos Nordea Bank.
Ann Lehmann Erichsen står bag en lang række undersøgelser om økonomisk viden, forbrugeradfærd og -holdninger i Skandinavien, og hun understreger, at hvis danskerne gerne vil gøre noget godt for afrikanerne og resten af verden, skal vi sætte vores tøjforbrug, og forbrug i det hele taget, ned.
”I Danmark svarer vores forbrug til, at vi forbruger tre jordkloders ressourcer om året. Vores tøjforbrug er helt uholdbart, og eksporten af vores aflagte tøj er blevet et alibi for vores eget overforbrug, fordi vi tænker, at vi gør noget godt, når vi giver vores tøj til genbrug,” siger hun.
I virkeligheden eksporterer vi bare vores eget overforbrugsproblem til de afrikanske lande, mener hun.
”Når det gælder afrikanerne og bæredygtighed, er det bedste, vi kan gøre, at lade være med at blive så hurtigt trætte af vores tøj og bruge det op i stedet. Eller, hvis vi ikke selv kan eller vil bruge det op, så at give det til en slutbruger herhjemme frem for at sende tøjet til Afrika,” siger hun.