En række østeuropæiske lande afviser EU-Kommissionens plan om at fordele flygtninge mellem EU-medlemslande efter kvoter.
Årsagen til afvisningen er ikke blot antallet af flygtninge, som hvert land skal tage imod, men også flygtningenes religion. Landet, hvor dette budskab er tydeligst, er Ungarn, hvor premierminister Viktor Orbán afviser ”at forvandle Ungarn til et multikulturelt samfund”.
”Multikulturalisme betyder en sameksistens af kristendom og islam eller nogle af de asiatiske religionsretninger. Vi vil gøre alt for at beskytte Ungarn imod det,” siger Viktor Orbán til den ungarske avis Napi Gazdaság.
Den ungarske regering ønsker ifølge regeringspartiet Fidesz at sikre, at regeringens politik er i overensstemmelse med befolkningens ønsker og har sat en national undersøgelse i gang, hvor ungarerne skal besvare en række spørgsmål om flygtninge. Andre østeuropæiske lande benytter mere diplomatisk og afdæmpet retorik, men deres budskabet ligner det ungarske.
Polen, som ifølge EU's forslag til kvotesystem skal tage imod 2659 flygtninge fra Syrien og Eritrea, afviser de mange flygtninge og har meldt ud, at landet vil tage op imod 1500 flygtninge. Disse personer er dog blevet nærmere karakteriseret som syriske kristne.
”I denne tid bliver de kristne i Syrien behandlet barbarisk og fortjener, at et kristent land som Polen hurtigt tilbyder hjælp. Vi vil begynde med 60 kristne familier fra Syrien,” siger den polske premierminister Ewa Kopacz til den polske radiostation Polskie Radio.
Heller ikke i Tjekkiet, som ifølge planerne skal tage imod omkring 1800 flygtninge fra Syrien og Eritrea, vækker EU-Kommissionens flygtningekvoter begejstring. Tjekkiets premierminister, Bohuslav Sobotka, understreger, at Tjekkiet ønsker at hjælpe flygtninge, men at det skal ske frivilligt og ikke på baggrund af et diktat.
”Vi er imod obligatoriske kvoter. Vi ønsker selv at beslutte, hvem vi vil hjælpe, og vi skal have mulighed for at tage hensyn til sociale, økonomiske og sikkerhedsmæssige aspekter,” siger han til den tjekkiske avis Pravo.
Den tjekkiske vicepremierminister og finansminister Andrej Babis tilføjer:
”Vi er af slavisk afstamning og skal træde til, hvis der er problemer i Ukraine, eller hvis vi mangler arbejdskraft, men vi skal have en klar migrationspolitik, også af hensyn til assimilation.”
I Slovakiet, som ifølge planerne skal tage imod 785 flygtninge, er premierminister Robert Fico ligeledes afvisende. Han peger på, at der en betydelig sikkerhedsrisiko ved at tage imod flygtninge fra en anden kultur og religion. Nogle af flygtningene kan ifølge ham være taget til Europa ikke blot for at få et bedre liv, men for at drive terroristvirksomhed.
Denne holdning deles i Polen, hvor en meningsmåling foretaget af analysevirksomheden TNS Polska viser, at 58 procent af polakker betegner muslimske indvandrere som en potentiel trussel.
De østeuropæiske landes manglende begejstring for flygtninge med en anden religiøs baggrund end kristen overrasker ikke Søren Riishøj, ekspert i Øst- og Centraleuropa og tidligere lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet.
”I Vesteuropa er muslimsk indvandring mere kendt, og vi har i højere grad vænnet os til den. Landene i øst har ingen erfaring med muslimsk indvandring og har derfor en indbygget frygt for den, især indvandrere fra Mellemøsten,” siger Søren Riishøj.
Han mener, at andre faktorer også spiller ind, heriblandt romaerne, som nogle af landene kæmper med at integrere i deres samfund.
”Problemerne med romaerne er utvivlsomt en væsentlig faktor i Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, hvor det i Polen især er det kristne element, der er afgørende for landets præferencer,” siger Søren Riishøj.