Østrig frigør sig fra rollen som Tysklands lillebror

Søndagens nyvalg kan betyde et politisk nybrud. Det er sandsynligt, at det højrenationale Frihedsparti kommer med i den nye regering, vurderer chefredaktør Christian Rainer, hvis magasin afslørede smudskampagne mod den måske kommende kansler

Christian Rainer. –
Christian Rainer. – . Foto: Profil.

Det virker som scenerne fra en politisk thriller på tv: En ung, karismatisk politiker står foran sin karrieres foreløbige højdepunkt. Han er tæt på at blive valgt til sit lands regeringschef som den yngste nogensinde, men onde kræfter vil lægge hindringer i vejen for ham. Skurkenes våben er fake news, falske nyheder, som de i valgkampen offentliggør på to Facebook-sider. Sidernes mere eller mindre racistiske indhold skal ikke alene skade den unge politiker og hans parti, men også et tredje parti, som sandsynligvis vil indgå regeringssamarbejde med den unge komet efter valget.

Det opsigtsvækkende ved denne sag er, at den ikke bygger på fantasi, men rent faktisk har fundet sted i hjertet af Europa.

I Østrig har journalister fra avisen Die Presse og magasinet Profil afsløret, at en israelsk medierådgiver med nære forbindelser til socialdemokraterne i SPÖ havde oprettet to falske Facebook-sider for at tilsøle både den 31-årige udenrigsminister Sebastian Kurz fra det borgerlige parti ÖVP – som socialdemokraterne faktisk sidder i regering med – samt det højrenationale frihedsparti FPÖ. For eksempel påstås det på de nu lukkede Facebook-sider, at Kurz er en islam-beundrer, der kun pønser på at åbne Østrigs grænser for alverdens flygtninge, men også, at han skulle være del af en global sammensværgelse med en kendt jødisk milliardær i spidsen.

Skandalen har ikke blot kostet den socialdemokratiske kampagneleder jobbet, men også gjort den amerikanske betegnelse ”Dirty Campaigning” (beskidt kampagne) til et gængs ord op til det østrigske parlamentsvalg på søndag. Et valg, der ironisk nok kommer et år før tid på grund af samarbejdsvanskeligheder i regeringen.

Magasinet Profil har offentliggjort de fleste detaljer om sagen, og her sidder Christian Rainer, en af de hyppigst citerede politiske kommentatorer i østrigsk presse.

Efter 20 år som chefredaktør er hans vurdering, at skandalen primært er gået ud over socialdemokraternes anseelse i et Østrig, der i forvejen er præget af politikerlede:

”Man må sige, at partiet har handlet meget kortsigtet og begået en handling, som kun kan betegnes som en grov dumhed. Sagen vil sikkert have vidtrækkende konsekvenser internt i Socialdemokratiet lang tid efter valget. I øjeblikket forsøger alle i SPÖ at lade, som om de ikke har vidst besked, men det passer jo ikke. Det er uvist, om partiets spidskandidat, den nuværende kansler Christian Kern, er direkte involveret, men kampagnen har kostet så mange penge, at man i hvert fald kan gå ud fra, at de fleste i toppen af partiet har vidst besked om den,” siger han og vurderer, at afsløringerne næppe vil gavne de to borgerlige partier, men snarere De Grønne, som kan tiltrække skuffede socialdemokratiske vælgere.

 Østrigs 31-årige borgerlige udenrigsminister, Sebastian Kurz, sælger sig på sine valgplakater i Wien som fornyelsens mand under sloganet ”Nu eller aldrig”. Den socialdemokratiske kansler, Christian Kern, slår i stedet på erfaring som sit vigtigste budskab. –
Østrigs 31-årige borgerlige udenrigsminister, Sebastian Kurz, sælger sig på sine valgplakater i Wien som fornyelsens mand under sloganet ”Nu eller aldrig”. Den socialdemokratiske kansler, Christian Kern, slår i stedet på erfaring som sit vigtigste budskab. – Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters/Scanpix

Ifølge de seneste meningsmålinger vil Sebastian Kurz’ borgerlige ÖVP blive det største parti, mens SPÖ og Frihedspartiet FPÖ kæmper om andenpladsen. Hvor sandsynligt er det, at det højrenationale FPÖ kommer med i Østrigs nye regering?

”Jeg vurderer, at partiet har meget store chancer for at danne regering, uanset om det bliver sammen med ÖVP eller SPÖ. Hvis ÖVP som ventet bliver det største parti, vil Kurz sandsynligvis have nemmere ved at gå i regering med Frihedspartiet end med socialdemokraterne, der på forhånd har meddelt, at de ikke vil danne en stor koalition med ÖVP igen,” siger han med henvisning til, at den socialdemokratiske kansler Kern i maj netop udskrev valget for at komme af med den internt splittede store koalition – et regeringssamarbejde, der bortset fra to afbrydelser har styret Østrig siden Anden Verdenskrig.

”Det er lidt sværere at vurdere, hvordan socialdemokraterne vil reagere, hvis SPÖ kan få flertal sammen med Frihedspartiet. De har mistet politisk indflydelse og sidder nu kun i tre delstatsregeringer. Forbundsregeringen er altså et af de få steder, hvor partiet stadig har magt, og spørgsmålet er, om SPÖ er villig til at opgive denne magtbastion. Jeg kan forestille mig, at partiet vil strække sig meget vidt for at indgå et regeringssamarbejde med FPÖ,” siger Christian Rainer.

Siden 2007 har SPÖ og ÖVP dannet regering under socialdemokratiske kanslere. Hvilken indflydelse vil Frihedspartiet få i en regering?

”Lad os tage det mest sandsynlige tilfælde, nemlig at FPÖ danner regering med Sebastian Kurz’ ÖVP: I så fald vil partiet præge regeringen langt mindre, end Socialdemokratiet har gjort det. Frihedspartiet vil sikkert være i stand til at skabe stor opstandelse, men partiet har det problem, at det mangler godt personale, der er i stand til at lave rigtig politik. FPÖ vil sandsynligvis ikke nøjes med udenrigsministerposten, men derimod forlange at få indenrigsministeriet for at få ansvaret for politi, indvandring og den indre sikkerhed. På den måde vil det være muligt for FPÖ at markere sig som partiet, der står for lov og orden. Jeg vurderer, at Sebastian Kurz vil have meget svært ved at afslå Frihedspartiet indenrigsministerposten, ikke mindst fordi han vil sikre sit eget parti finansministerposten. Det er altså mere indenrigspolitisk end udenrigspolitisk, at FPÖ vil præge Østrigs politik,” siger han.

Da ÖVP’s daværende leder, Wolfgang Schüssel, i 2000 dannede regering med Frihedspartiet, reagerede EU med sanktioner imod Østrig. FPÖ blev dengang ledet af den nu afdøde Jörg Haider. Oplever du en lignende europæisk modvilje over for den nuværende FPÖ-leder Heinz-Christian Strache?

”Nej, tiden er en anden i dag, hvor lande som Ungarn og Polen har højrenationale regeringer. Jeg har haft kontakt med flere ambassadører fra EU-staterne, og de trækker blot på skuldrene ved tanken om, at Frihedspartiet kan blive medlem af regeringen. Faktisk er det langt vigtigere for politikerne i Berlin og Paris, hvilken linje en kansler Kurz vil køre. Mange europæere frygter, at Kurz vil tendere til at følge Ungarn i stedet for Tyskland. Det er et vigtigt spørgsmål, ikke mindst fordi Østrig overtager formandskabet i EU i andet halvår af 2018,” siger Christian Rainer.

”Det er efterhånden tydeligt, at der har eksisteret et vakuum blandt de borgerlige partier i EU. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, befinder sig på højrefløjen i EU, mens den tyske forbundskansler, Angela Merkel, er mere i midten. Mellem de to politikere er der et tomrum, som Kurz i sin rolle som udenrigsminister allerede trængte lidt ind, da han samarbejdede med Makedonien om at lukke Balkan-ruten for flygtninge. Det kan ikke udelukkes, at han vælger at fortsætte med at gå sin egne veje i EU, og selvom Østrig er et lille land, er mange EU-politikere bekymrede ved tanken om, at Kurz måske kan indtage en modposition over for Merkel i EU,” siger han.

”Hvor sandsynligt det er, at Kurz vil skabe sin egen vej mellem Merkel og Orbán, afhænger af, hvorvidt Østrig føler sig trængt op i et hjørne. Under flygtningekrisen følte Kurz, at Merkel valgte den forkert, og at EU ikke reagerede på problemerne, mens 100.000 flygtninge strandede i Østrig. Hvis han igen får indtryk af, at Østrig lades i stikken, kan det ske, at han søger sine egne løsninger på problemerne, og disse løsninger er ikke nødvendigvis de samme som Tysklands. Det er meget muligt, at Østrig er på vej ud af rollen som Tysklands artige lillebror i EU.”

Selvom vi vil se et kursskifte, skal vi altså ikke vente EU-sanktioner, hvis FPÖ bliver regeringsparti. Hvorfor reagerer østrigerne og europæerne i dag anderledes?

”Heinz-Christian Strache er ingen Jörg Haider. Jörg Haider havde nazistiske reflekser, mens Heinz-Christian Strache ganske vist har en tendens til at udtale sig racistisk, men det er noget helt andet. Jörg Haider var et moralsk tabubrud i 2000, blandt andet fordi han aldrig rigtig tog afstand fra nazisternes krigsforbrydelser. Nu er der gået 17 år, og historiens last klæber ikke til Strache på samme måde, som det var tilfældet med Haider. Selvom en person i dag har højreekstremistiske holdninger, er vedkommende ikke automatisk en nazist. Strache forsøger ikke at genoplive Anden Verdenskrig, også selvom der i det østrigske parlament sidder en række politikere for FPÖ, der er medlemmer af de såkaldte Burschenschaften, der hylder en tysksindet nationalisme. Man kan sige, at der på en måde har fundet en normalisering af FPÖ sted. I dag kan man møde de samme typer mennesker i FPÖ som i det tyske indvandrekritiske parti AfD,” vurderer Christian Rainer.