Prøv avisen

Østrig lukker moskéer i kamp mod islamisme

”Det er sikkert rigtigt at lukke islamistiske moskéer, hvis man vil svække islamismen. Men for Kurz (billedet) drejer det sig nok snarere om at have en stærk tyrkisk præsident som fjendebillede til sin anti-islam-kampagne,” siger Michel Reimon, østrigsk EU-parlamentsmedlem for De Grønne, til APA. Foto: Ronald Zak/Ritzau Scanpix

Den østrigske regering vil udvise op mod 60 imamer finansieret i udlandet. Grænsen er nået, efter at børn har optrådt som dræbte soldater i tyrkisk moské. Tyrkiet har svaret hårdt igen, og det kan gavne præsident Erdogan i igangværende valgkamp, lyder kritik

Østrigs højre-regering har erklæret krig mod politisk islam og vil nu lukke mindst syv moskéer, mens op mod 60 imamer ventes at blive udvist, meddelte landets forbundskansler, Sebastian Kurz, i går på et hasteindkaldtpressemøde med flere af sine ministre i Wien.

”Parallelsamfund, politisk islam og tendenser mod radikalisering hører ingen steder hjemme i vores land,” sagde kansleren fra det kristeligt demokratiske ÖVP.

Regeringen beskylder de syv moskéer for at være yderliggående, og udvisningen af imamer sker på baggrund af længere tids efterforskning foretaget af det østrigske indenrigsministerium og kulturministerium. En af moskéerne, Nizam-i Alem i Wien, mistænkes for at være under indflydelse af den ultra-nationalistiske tyrkiske bevægelse De grå ulve. De øvrige seks moskéer er tilknyttet Det Arabiske Trossamfund, en organisation, som regeringen vil opløse, fordi den er infiltreret af salafister – en særlig fundamentalistisk udgave af islam.

Baggrunden for lukningerne er en lov fra 2015, som kræver en grundlæggende positiv holdning til den østrigske stat blandt de religiøse samfund. Beslutningen om at udvise imamer bunder i et forbud mod finansiering fra udlandet. Ifølge østrigske medier er der en velfunderet mistanke om, at muslimske gejstlige fra Atib, den største tyrkiske organisation i Østrig, ulovligt støttes med penge fra udlandet.

Ifølge regeringen risikerer 60 ud af 260 imamer i Østrig at blive udvist. I tre tilfælde er beslutningen allerede truffet, men imamerne kan anke afgørelsen.

Østrig fik ny regering i december sidste år bestående af Kurz’ Østrigske Folkeparti, ÖVP, og det højrenationale Frihedsparti, FPÖ. EU’s kommende formandsland er dermed et af få lande i Vesteuropa med et højrenationalt regeringsparti, og den nye regering varslede markante omvæltninger på udlændingeområdet.

Gårsdagens tiltag er kun et første skridt, understregede Frihedspartiets leder, vicekansler Heinz-Christian Strache, på pressemødet.

”For det kan ikke være rigtigt, at vi tolererer hadprædikener som en religions skalkeskjul,” sagde han ifølge nyhedsbureauet APA.

Regeringens initiativ kommer, efter at adskillige muslimske organisationer i Wien på det seneste har været ramt af skandaler. For nylig vakte det harme i den østrigske offentlighed, da Atib offentliggjorde billeder på internettet af små drenge, som optrådte som kampklædte soldater og som lig svøbt i det tyrkiske flag i en genopførelse af Slaget ved Gallipolli, som osmannerne vandt under Første Verdenskrig.

Atib, som længe er blevet beskyldt for at fremme tyrkisk nationalisme og for at støtte den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, fjernede siden billederne.

Det østrigske samfund har nået grænsen for tolerance, når en moské indoktrinerer børn til at gå i krig for Tyrkiet, mener den østrigske avis Kurier. Problemet tæller imidlertid ikke blot én moské, men hele den tyrkiske organisation Atib, mener avisen.

”Det har været kendt i årevis, at Atib udbreder politisk islam i Østrig og fremmer en nationalistisk tyrkisk politik. Imamerne sendes stadig fra Ankara og prædiker propaganda fra de tyrkiske religiøse myndigheder,” skriver avisen og tilføjer, at det er prisværdigt, men ikke troværdigt, at muslimske ledere i Wien har taget afstand fra hændelserne, for de er stadig medlemmer af Atib.

Den tyrkiske islamistiske AKP-regering har kritiseret Østrigs fremfærd som racistisk og fjendtlig over for islam, skriver flere medier. Den østrigske regerings ”ideologisk ladede praksis” overtræder universelle retsprincipper og mindretalsrettigheder, skriver præsident Erdogans talsmand, Ibrahim Kalin, på Twitter.

Den tyrkiske avis Hürriyet og andre tyrkiske medier kalder beslutningen for ”skandaløs”.

Og det kan give bagslag for regeringen i Wien, at dens tiltag blev fremsat samme dag, som udlandstyrkerne kunne begynde at brevstemme ved det tyrkiske præsident- og parlamentsvalg senere på måneden, vurderer den østrigske politolog Thomas Schmidinger.

”Dette gavner kun Erdogan og hjælper helt sikkert ikke modstanderne af Tyrkiets autoritære regime,” siger han til den østrigske nyhedstation ORF.

Der bor 100.000 stemmeberettigede tyrkere i Østrig, og flere oppositionspolitikere og den tyrkiske kulturmenighed i Østrig gav i går udtryk for, at tidspunktet for pressemødet var uheldigt.

”Det er sikkert rigtigt at lukke islamistiske moskéer, hvis man vil svække islamismen. Men for Kurz drejer det sig nok snarere om at have en stærk tyrkisk præsident som fjendebillede til sin anti-islam-kampagne,” siger Michel Reimon, østrigsk EU-parlamentsmedlem for De Grønne, til APA.

Forholdet mellem Tyrkiet og EU er blevet voldsomt anspændt, efter at præsident Erdogan har strammet grebet om det tyrkiske samfund og fængslet tusindvis af journalister og politiske modstandere efter et mislykket kupforsøg i 2016.

Også i Tyskland har den største tyrkiske religiøse organisation Ditib længe været i myndighedernes søgelys, blandt andet efter at imamer er blevet grebet i at spionere mod Erdogan-kritikere.