En stor gruppe nordafrikanske og arabiske mænds seksuelle overgreb på kvinder nytårsaften i Köln har allerede fået konsekvenser for den tyske asyl- og migrantpolitik, og nu breder ringene sig til Østrig. Den østrigske forbundskansler, Werner Fayman, sagde i går i et interview med landets største avis, Kronen Zeitung, at han også ønsker en strammere kontrol med landets grænser.
”Jeg kæmper for, at der kommer færre flygtninge,” sagde socialdemokraten, der ellers konsekvent har argumenteret for, at Østrig og EU skulle være åben over for de mennesker, der har brug for et tilholdssted.
”Vores plan B er - i et samarbejde med Tyskland - at styrke indsatsen for at sende de økonomiske flygtninge (de migranter, der ikke flygter fra krige, red.) tilbage og dermed sænke det samlede antal.”
På et regeringsmøde i Wien bad han i går indenrigs-, forsvars- og udenrigsministerierne undersøge, ”hvad der rent retligt er muligt ved grænsen”, meddelte Faymann efterfølgende. Dermed kan Østrig blive det næste EU-land, der efter Ungarn, Sverige, Danmark og Tyskland strammer kontrollen ved sine grænser.
”Det er meget svært at forudsige, hvor udviklingen efterlader EU på længere sigt. Lige nu ser det ud, som om at der er en tendens til øget sikkerhed og mindre vilje til at holde grænserne åbne,” siger Katarina Kratzmann, leder af den østrigske afdeling af EMN, et europæisk netværk for information om asyl og migration.
I dagene siden nytår har det tyske politi dagligt sendt flere end 200 asylsøgere og migranter retur til Østrig. Det er mere end en fordobling i forhold til de omkring 60 personer, der dagligt blev sendt tilbage i december. Og en udvikling, der sammen med de øvrige tyske signaler om en strammere flygtningepolitik har skabt bekymring i Østrig, som frygter at blive opsamlingsted for de asylsøgere og migranter, der ikke kan rejse nordpå. Den østrigske indenrigsminister Johanna Mikl-Leitner fra det borgerlige parti ÖVP efterlyste forud for regeringsmødet ”et opgør med den grænseløse velkomstkultur”.
”Østrig skal være mindre attraktivt,” sagde Johanna Mikl-Leitner ifølge flere østrigske medier og opfordrede Faymann og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, til snarest muligt at holde et koordineringsmøde.
De to kanslere har kørt et tæt parløb under hele det seneste års flygtningekrise og haft samme vurdering af, at det var nødvendigt og muligt at tage mod flygtninge.
”Det er ikke skamfuldt at være humanistisk. Tværtimod. At se den anden vej og lade være med at hjælpe mennesker, når der er en humanitær katastrofe i Europa, ville være skamfuldt,” sagde Faymann blandt andet i september, da han og Merkel gik ud med en fælles opfordring til de øvrige EU-lande om at finde fælles løsninger på flygtningesituationen.
I dag mener den østrigske kansler stadig, at fælles løsninger er det eneste, der for alvor kan løse den situation, EU står i. Men han lægger samtidig ikke skjul på, at Østrig snart kan blive nødt til at sætte plan B i værk: en koordineret indsats med Tyskland for at skille krigsflygtninge fra arbejdsmigranter, som vil indebære øget kontrol ved grænsen.
”Hvis man vil skaffe plads til krigsflygtninge, må man være konsekvent over for de økonomiske flygtninge. Så må man sige nej: Vi har brug for pladsen til krigsflygtninge,” siger han til Kronen Zeitung.
Over 95 procent af østrigerne mener ifølge målinger, at der skal sættes et loft over antallet af asylsøgere. Sidste år kom 90.000 asylsøgere, tre gange så mange som året før.