”Ofret på dumhedens alter?”: Ny forskning kaster lys over Sveriges ”apatiske flygtningebørn”

Svensk myndighed fremhævede i årevis opholdstilladelse og forældrekontakt som effektiv behandling af udenlandske børn med opgivenhedssyndrom. Nyt studie peger i modsat retning

Mellem 2014 og 2020 er i alt 426 børn blevet behandlet for ”opgivenhedssyndrom” i Sverige. Allerede i 1998 begyndte de såkaldt apatiske flygtningebørn at dukke op, men i 2018 blev fænomenet verdenskendt, da den svenske fotograf Magnus Wennman vandt førstepladsen i menneske-kategorien i den prestigefyldte World Press Photo-konkurrence. Wennmans foto viser Djeneta (til højre), der har lidt af opgivenhedssyndrom i 2,5 år, og søsteren Ibadeta, der har været apatisk i et halvt år. Søstrene, der stammer fra Kosovo, befinder sig i Dalarna.
Mellem 2014 og 2020 er i alt 426 børn blevet behandlet for ”opgivenhedssyndrom” i Sverige. Allerede i 1998 begyndte de såkaldt apatiske flygtningebørn at dukke op, men i 2018 blev fænomenet verdenskendt, da den svenske fotograf Magnus Wennman vandt førstepladsen i menneske-kategorien i den prestigefyldte World Press Photo-konkurrence. Wennmans foto viser Djeneta (til højre), der har lidt af opgivenhedssyndrom i 2,5 år, og søsteren Ibadeta, der har været apatisk i et halvt år. Søstrene, der stammer fra Kosovo, befinder sig i Dalarna. Foto: Magnus Wennman/EPA/Ritzau Scanpix

”Opgivenhedssyndrom.”