De Olympiske Lege i Tokyo slutter i morgen efter to uger med både sejre og nederlag. Den måske største triumf for arrangørerne er, at de ser ud til at have magtet at gennemføre legene uden en decideret corona-eksplosion inden for den isolerede, olympiske boble – alt imens smitten samtidig har bredt sig voldsomt i det japanske samfund generelt.
Men hvis det kan kaldes en triumf, så er det en triumf med store omkostninger. De olympiske konkurrencer er stort set gennemført uden tilskuere, hvilket har kostet mindst 12,6 milliarder kroner i tabte og tilbagebetalte entreindtægter, og samtidig er meget gået tabt i stemning og involvering af værtsbyens befolkning under begivenhederne.
”Vi har manglet noget interaktion med japanerne,” konstaterer Søren Simonsen, der er chef for den danske delegation i den olympiske landsby.
”Det er så synd for Tokyos befolkning, at den ikke for alvor blev en del af OL. Den ville have kunnet skabe nogle rammer for atleterne, som ville have været meget bedre. En oplevelse er altid større, når man har nogen at dele den med.”
Ved siden af de tabte indtægter fra de manglende tilskuere har OL i Tokyo også kostet ekstra, fordi legene blev udsat fra 2020 til 2021 på grund af coronapandemien. Og samtidig har alle de ekstra foranstaltninger med hyppige spyttests og særlige køretøjer, som har været nødvendige for at undgå smittespredning og holde de tilrejsende atleter, trænere, ledere og mediefolk adskilt fra Tokyos almindelige befolkning, været en dyr omgang.
Derudover har de manglende tilskuere naturligvis betydet noget for stemningen på sportsarenaerne. Dåsejubel er ikke det samme som virkelig jubel, hverken for udøvere eller tv-seere, og nogle steder blev fik det nærmest den omvendte effekt, når man – som for eksempel ved de indledende puljekampe i volleyball – gennemførte planlagte lysshows med høj rockmusik i hallen og lod deltagerne marchere ind som en del af showet, men med tomme lægter og længe før tv-transmissionerne var begyndt. Der var ingen til at blive imponeret, huje eller klappe. Det blev udelukkende gennemført for at give sportsudøverne så meget af en rigtig olympisk oplevelse som muligt.
”Dette her er noget, der kun sker én gang i vores levetid. Det, der er gået galt, gik galt på grund af den globale pandemi,” siger Søren Simonsen.
”Men Japan steppede op og gav alligevel verdenssamfundet nogle lege, vi aldrig vil glemme.”
”Jeg synes, at vi skal være Japan dybt taknemmelige for, at det lykkedes at gennemføre legene med alle de vanskeligheder, der har været undervejs, og alle de økonomiske problemer, det vil give.”
Der er imidlertid indflydelsesrige røster i selve Japan, som er knap så taknemmelige.
Shigeru Omi, regeringens toprådgiver i coronavirus-bekæmpelse, der har kørt tæt parløb med regeringen under hele pandemien, sagde i denne uge i parlamentet, at han bestemt ikke tror, at smitte fra folk inden for den olympiske boble på nogen måde er direkte forbundet med den hurtige smittespredning uden for boblen. Men indirekte har det at holde de olympiske lege midt under en pandemi sendt et uheldigt signal, mener han.
Det har fået folk til at føle, at alting var normalt i Japan, selvom det ikke var det, og dermed betydet, at for mange har slækket for meget på overholdelse af restriktioner.
”Jeg tror, at den kendsgerning, at OL har været i gang med at blive afviklet, har haft en indvirkning på folks årvågenhed over for smittefare,” lyder meldingen fra den bekymrede toprådgiver.
”Det er en kendsgerning, at budskabet fra de politiske ledere ikke har været kendetegnet ved overbevisende enighed og klarhed.”