Prøv avisen

OL-medaljer er ikke lige meget værd

De Olympiske Lege i London har flere muslimske kvindelige deltagere end tidligere lege. Som her kvindelige løbere fra Oman (tv.) og Yemen (th.). For dem er selve deltagelsen et stort skridt. For andre atleter kan der stå store pengesummer på spil. Mange lande giver meget rundhåndede kontante belønninger til de sportsfolk, der vinder medalje. – Foto: Gabriel BouysAFP.

Nogle lande lokker atleter med kontante belønninger for at hjemføre en olympisk medalje. Andre må nøjes med æren

En medalje er ikke bare en medalje ved De Olympiske Lege. Ikke alene er der forskel på den ære, der knytter sig til henholdvis guld, sølv og bronze. Der er også forskel på den fysiske værdi af medaljerne. En guldmedalje har en metalværdi svarende til godt 4000 kroner, sølv er halvt så dyrt, mens verdensmarkedsprisen for metallerne i en bronzemedalje ligger på under 30 kroner, hvilket ikke engang er nok til at købe en sandwich i den olympiske by.

Men det er naturligvis heller ikke meningen, at de hårdt tilkæmpede medaljer skal afsættes på markedet for skrotmetal.

LÆS OGSÅ: Letpåklædte kvinder krydrer OL

For nogle atleter står der også meget mere på spil. Da de to danske badmintonspillere Joachim Fischer og Christinna Pedersen i går hentede bronze i mixeddouble, stod Team Danmark klar med en kontant belønning på 30.000 kroner til hver af de to spillere.

Den danske chef de mission Jesper Frigast Larsen oplyser til Kristeligt Dagblad, at medaljebonussen er uændret i forhold til legene i 2008 i Beijing. En sølvmedalje ud-løser 70.000 kroner, mens guld giver 100.000 kroner i medaljebonus. Hertil kommer, hvad de enkelte udøvere kan omsatte OL-succesen til i form af sponsoraftaler.

Den danske medaljebonus ligger i midterlejet, men det er samtidig et kontroversielt emne, fordi det efter nogens opfattelse strider mod de olympiske værdier.

Den Olympiske Komite i værtslandet Storbritannien mener ifølge den britiske avis The Sunday Times eksempelvis ikke, at det er nødvendigt at give en kontant anerkendelse. Eneste synlige belønning ud over æren og medaljen kommer fra det britiske postvæsen. Royal Mail ærer alle landets guldmedaljevindere med en særfrimærke, som vil være i handlen, dagen efter at medaljen er i hus. Frimærkerne er til almindelige små breve og har hver en værdi af knap seks kroner.

Anderledes ser det ud i Malaysia, som giver en medaljebonus på 3,8 millioner kroner for guld. Bliver medaljen vundet i landets nationalsport badminton, kommer der ovenikøbet en ekstrabonus i form af en stor guldbarre af næsten samme værdi.

For de russiske guldvindere er der over én million kroner på spil i bonus, men for udøvere fra Cheljabinsk-provinsen i den sydlige del af Uralbjergene kommer der en ekstrabonus på hele 5,7 millioner kroner.

Andre lande tilbyder andet end kontanter. Alle medaljevindere fra Indien får eksempelvis et tilbud om at blive ansat som trænere.

Men penge er som altid til bekymring for fattig som for rig. Amerikanske udøvere er ifølge magasinet Forbes begyndt at lufte deres utilfredshed på sociale medier som Twitter.

De amerikanske atletikudøvere får 150.000 kroner for guld og det er mindre end en russer modtager for en bronzemedalje. Men vreden er også rettet mod lederne af det amerikanske atletikforbund, som får over 600.000 kroner for deres arbejde, mens langt de fleste aktive udøvere fortsat er rendyrkede amatører, som den olympiske ånd foreskriver.