Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Om 30 år kan hver tredje kineser være kristen

Kinesere viser flaget under en øvelse op til 60-års jubilæet for oprettelsen af det kommunistiske Kina. Foto: Reuters.

SE VIDEO Kristendommen breder sig med historisk fart i Kina. Fortsætter udviklingen, vil en ud af tre kinesere være kristen om 30 år. Men indtil videre opererer flertallet af kristne uden for loven

Kristendommen breder sig i Kina med kolossal fart.

For 60 år siden var der knap fire millioner kristne i Kina. I dag er der omkring 80 millioner kristne, anslår det anerkendte, uafhængige analyseinstitut Pew Research Center. Nogle sætter tallet til 100 eller 150 millioner, men uanset hvad er antallet steget dramatisk over de sidste 30 år. Og hver dag døbes tusinder. Der er tale om den største vækkelse i verdenshistorien.

I 30 år har væksten været konstant og næsten eksponentiel. Derfor kan næsten en tredjedel af Kinas befolkning på 1,3 milliarder være kristne om bare tre årtier, konkluderer ph.d. i kinesisk historie og Østasien-redaktør for Time Magazine igennem 23 år David Aikman i bogen "Jesus in Beijing".

Når der er så stor usikkerhed om det præcise antal kristne, skyldes det, at mange konversioner ikke registreres. Det er nemlig ulovligt at være kristen uden for de to officielle kirker i Kina. China Christian Council, som er kontrolleret af det regerende kommunistparti, opgør antallet af kristne til mellem 15 og 18 millioner protestanter og 5,3 millioner katolikker, men Pew Research Center vurderer, at yderligere 50 millioner protestanter og cirka 12 millioner katolikker praktiserer kristendom i uregistrerede husmenigheder.

Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, ph.d. i missionsteologi og exam.art i kinesisk-østasiatiske områdestudier, er ikke i tvivl om, at væksten fortsætter.

"Det er på mode at være kristen i Kina. Kristendommens indtog er en del af vestliggørelsen i samfundet, som er stærk, og mange ser det som et udtryk for at være vestlig og med på noderne."

I dag skal man som kristen være medlem af en af Kinas to registrerede kirkesamfund, enten det katolske eller det protestantiske, som reguleres af myndighederne, der udpeger kirkelederne.

Ellers opererer man uden for loven, og der florerer mange grelle historier om kristne, der er blevet fængslet, tortureret eller ligefrem slået ihjel for deres tro.

"Men vesten og især USA holder øje med, hvad der sker med kristne, og derfor giver det god diplomatisk og økonomisk mening at lette lidt på de firkantede regelsæt. Til sidst tror jeg, at loven bliver lavet om," siger Jørgen Skov Sørensen.


Se video fra en kinesisk undergrundskirke: