Mens der i Danmark er et voksende politisk pres for at indføre et forbud mod omskæring af drenge, er politikerne i Norge gået den modsatte vej. Sidste år i juni besluttede nordmændene, at forældre fra 1. januar i år kan lade deres børn omskære på offentlige sygehuse.
Ved afstemningen i Stortinget stemte 100 medlemmer for, to imod, to blankt, mens 65 stortingsmedlemmer ikke var til stede, da den borgerlige regerings forslag var til afstemning
Siden den norske vedtagelse har debatten raset, og mange læger har nægtet at udføre indgrebet, hvilket enkelte steder har tvunget sygehusene til at bede private klinikker om hjælp for at overholde reglerne.
Eksempelvis er det offentlige Barneombudet bekymret over den nye lov, som man frygter, kan føre til en forøgelse i antallet af omskæringer.
Anne Lindboe, der er læge og børneombudsmand, argumenterer med, at indgrebet er unødvendigt i et sundhedsperspektiv, og at der er en ikke ubetydelig risiko for komplikationer forbundet med det. Blandt andet henviser hun til et dansk studie, der viser, at fem procent af alle omskårne drenge oplever komplikationer.
”Når det skal være et tilbud på de offentlige sygehuse, er det vigtigt, at man sætter ind med forebyggende informationsarbejde for at reducere antallet,” siger hun til Aftenposten.
Tom Hedalen, der er leder af Livssynssamfundet Human-Etisk Forbund, mener, at det er ubegribeligt, at et oplyst land har lovfæstet et flere tusind år gammelt religiøst ritual i 2014.
”Omskårne drenge er religiøst mærkede for livet (“) Det kan ikke være sådan, at religiøse rettigheder går forud for børns rettigheder,” siger han til Dagsavisen.
Baggrunden for Stortingets beslutning var, at politikerne ville sikre, at omskæring foregår under ordnede forhold, efter at man i Norge havde haft en række sager om uhygiejniske omskæringer. Herunder en sag, hvor et spædbarn i 2012 døde som følge af infektioner.
Fra lægernes side har modstanden fra begyndelsen været stærk, og flere debattører har ønsket en aldersgrænse på 18 år for at sikre drengenes samtykke, mens Sundhedsministeriet har indskærpet, at lægerne ikke kan afholde sig fra at udføre indgrebene af moralske årsager. Dog kan de fleste læger i praksis slippe, fordi kun ét hospital i hver af de fire norske sundhedsregioner skal tilbyde omskæring. Flere læger argumenterer med, at omskæring slet ikke hører hjemme på sygehuse, da patienterne ikke fejler noget.
”Retten til ikke at udføre omskæring går helt tilbage til lægekunstens far, Hippokrates, som understregede, at lægen bør helbrede, lindre og trøste, men ikke skade mennesker,” siger Reidar Pedersen, der er leder af Center for Medicinsk Etik ved Universitetet i Oslo, til Vårt Land.
På den anden fløj i debatten peger flere på væsentligheden af, at omskæring nu skal ske med lægeligt opsyn, hvor blandt andre Kjersti Toppe, der er medlem af Stortingets Helse- og omsorgsudvalg for Centerpartiet, mener, at sagen handler om religionsfrihed.
”Det er godt, at den rituelle omskæring af drenge er blevet lovreguleret (“) Nu er det strafbart at gøre det hjemme på køkkenbordet (en læge skal være til stede, red.), og der stilles krav til smertelindring. Dermed er det en styrkelse af børns rettigheder,” siger hun til Dagsavisen.
Flere muslimske organisationer bakker op om den nye lovgivning, som også Det Mosaiske Trossamfund i Oslo hilser velkommen i et interview til regionalavisen Rana Blad.
”Loven sikrer vores ret til at omskære drengene. Det er en del af de universelle menneskerettigheder og en vigtig del af vores religionsudøvelse. Der mangler bare, at rettigheden bliver anerkendt,” siger leder af Det Mosaiske Trossamfund Ervin Kohn.
Beslutningen om at indføre ret til omskæring i offentligt regi har langtfra standset de kritiske røster. Lokalpolitikere fra det socialdemokratiske Arbejderpartiet ønsker en ny drøftelse af spørgsmålet og har foreslået et forbud mod omskæring som en del af partiets politik, hvilket dog endnu ikke har mødt opbakning i partiledelsen.
I dag bliver omkring 2000 drengebørn årligt omskåret i Norge - heraf er størstedelen muslimer.
Sundhedsstyrelsen skønner, at der sker et lignende antal omskæringer i Danmark - mellem 1000 og 2000. Det er et lovkrav, at en læge er til stede ved indgrebene, som ikke tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen.