Afrikansk høvding har stoppet traditionen med at omskære pigers kønsdele, fordi det er for dyrt

Ritualerne i Sierra Leone finder oftest sted flere gange om året og bliver typisk ledsaget af to ugers festligheder, som hele landsbyen forventes at tage del i. Festligheder, der kræver nyt tøj, store måltider og løn til den, der omskærer pigerne

Lemlæstelse af kvinders kønsdele, også kaldet FGM, er vidt udbredt i Sierra Leone, hvor 9 ud af 10 piger bliver omskåret. Arkivfoto.
Lemlæstelse af kvinders kønsdele, også kaldet FGM, er vidt udbredt i Sierra Leone, hvor 9 ud af 10 piger bliver omskåret. Arkivfoto. Foto: Finbarr O'reilly / Reuters / Ritzau Scanpix.

Salimatu Kanu fra landsbyen Thawuya i Sierra Leone var under oplæring i fire år, før hun var uddannet som ”sowei”. En kvinde, der omskærer piger som en del af et overgangsritual.

Den sierraleonske kvinde fortæller til den britiske nyhedsstation Reuters, hvordan hun blandt andet lærte, hvor hun skulle lægge snittene med kniven, og hvilke urter hun skulle bruge til at mindske blødningen.

Lemlæstelse af kvinders kønsdele, også kaldet FGM, er vidt udbredt i Sierra Leone, hvor 9 ud af 10 piger bliver omskåret. Således burde der være bud efter Salimatu Kanus færdigheder i lokalområdet.

Men i dag lever den sierraleonske kvinde af at dyrke sin jord. Og sidste år hjalp hun til med at rive dén lokale helligdom ned, hvor omskæringerne er foregået.

Det skyldes ifølge Reuters, at Thawuyas leder og høvding, Pa Alimamy Yakuba, besluttede, at det århundreder gamle ritual skulle høre op. Ritualet finder oftest sted flere gange om året og bliver typisk ledsaget af to ugers festligheder, som hele landsbyen forventes at tage del i. Festligheder, der kræver nyt tøj, store måltider og løn til soweierne. Det blev alt for dyrt, syntes Pa Alimamy Yakuba.

”Indvielsesceremonierne kræver meget mad. Nu, hvor vi har afskaffet dem, har vi opbygget madreserver,” siger han til Reuters.

I den internationale udviklingsorganisation PlanBørnefonden er man ikke tidligere stødt på besparelse som et argument for at opgive omskæring. Sandsynligvis kommer organisationen heller ikke til at trække på det i stor stil fremover, lyder det fra organisationens programdirektør i Danmark, Anne Smith Petersen.

”Pigernes forældre udsætter pigerne for FGM, fordi de mener, at dét er det bedste for deres døtre. Derfor tror jeg ikke, at alene argumentet om økonomi vil kunne gøre nogen stor forskel. Vores primære tilgang er baseret på de sundheds- og rettighedsmæssige aspekter ved FGM, fordi vi kan se, at det virker,” siger hun.

Anne Smith Petersen vil dog ikke udelukke at inddrage argumentet om, at der også er penge at spare for en landsby ved at standse omskæring, hvis det kan gøre en positiv forskel.

I FN’s internationale børneorganisation, Unicef, har man heller ikke hørt argumentet om besparelser før, siger organisationens kommunikationsdirektør i Danmark, Line Grove Hermansen. Men hvis en økonomisk vinkel på FGM kan bidrage til, at færre piger og kvinder bliver omskåret, kunne Unicef godt tænkes at inddrage det i organisationens arbejde for at mindske antallet af omskæringer.

”Det er ikke dét argument, Unicef vil lægge størst vægt på, fordi FGM udspringer af såvel komplekse religiøse som kulturelle og historiske årsager. Omvendt har vi også set i andre lande, at økonomi spiller en rolle, blandt andet fordi mange kvinder lever af at udføre omskæringerne. Der nytter det ikke at lukke øjnene for det aspekt,” siger hun.

Salimatu Kanu bebrejder ikke Thawuyas høvding, at han har taget hendes tidligere levebrød fra hende.

”Nu går vores ressourcer til vores børn i stedet,” siger hun til Reuters.