Den britiske regering har formået at forene de ellers notorisk uenige parter i Nordirland og Irland.
Alle partier i det nordirske parlament og selv regeringen i republikken Irland tager på det skarpeste afstand fra et lovforslag, som den konservative minister for Nordirland, Brandon Lewis, præsenterede i onsdags. Loven skal sætte en stopper for alle retsforfølgelser af forbrydelser, der fandt sted under urolighederne i Nordirland før fredsaftalen i 1998.
Men det er ikke kun politisk, der er vrede. Pårørende til ofrene protesterer også og truer med at trække den britiske regering i retten.
”Det er den bedste måde at hjælpe Nordirland på vejen mod forsoning,” lyder argumentet fra Brandon Lewis og den britiske regering.
Men ifølge statskundskabsprofessor Jonathan Tonge fra universitetet i Liverpool, der er ekspert i nordirsk politik, så bunder forslaget i noget helt andet.
”Der har længe været et pres fra menige konservative parlamentsmedlemmer for at stoppe retssager mod britiske styrker, der gjorde tjeneste i Nordirland. De mener, at det er uretfærdigt at retsforfølge dem. Det er grotesk uretfærdigt over for ofrene, men det handler om at stoppe retssager mod britiske veteraner,” forklarer Jonathan Tonge.
Brendan Browne, der er ekspert i konfliktløsning og forsoning ved Trinity College i Belfast, er inde på samme spor.
Der har været stor opmærksomhed om en anonymiseret ”Soldat F”, der er anklaget for at have skudt og dræbt to unge mænd under den såkaldte blodige søndag i 1972, hvor 14 mennesker blev dræbt af britiske soldater i byen, som unionister kalder Londonderry og republikanere Derry.
”Sagen om ’Soldat F’ har forstærket det pres, der har været blandt konservative, som vil forhindre, at soldater, der gjorde tjeneste i Nordirland, bliver retsforfulgt. Vi har her i unionistiske dele af Belfast set plakater, som siger, at loyalister støtter ’Soldat F’. Men konsekvensen er nu, at ingen – heller ikke fra IRA – bliver retsforfulgt i fremtiden. På den vis er det lidt af et selvmål,” siger Brendan Browne.
Julian O’Neill, der er korrespondent i Nordirland for BBC, forklarer, at internationale regler betyder, at det ikke er muligt kun at give amnesti til en side i en konflikt. Så for at beskytte britiske soldater er den britiske regering nødt til at give de samme betingelser for folk fra den republikanske undergrundshær IRA, unionistiske paramilitære styrker samt politiet i Nordirland.
Familiemedlemmer til katolske republikanere, der blev skudt af soldater i Ballymurphy i det vestlige Belfast i 1971, er stærkt utilfredse med planerne.
”Det er et kynisk forsøg på at indføre amnesti og begrave krigsforbrydelser. Alle ofre er nødt til at kende sandheden om, hvad der skete med deres kære. Vi har brugt over 50 år på at bevise, at vores kære var uskyldige,” siger Eileen McKeown til The Times.
Hun er datter af Joseph Corr, der mistede livet i Ballymurphy for 50 år siden.
Bølgerne gik også højt i Underhuset, da Brandon Lewis præsenterede planerne. Colum Eastwood fra det nordirske socialdemokratiske unionistparti SDLP brugte eksemplet med Patsy Gillespie. I oktober 1990 blev han bortført fra sit hjem af fem IRA-soldater, låst fast til rattet i en varebil og tvunget til at køre den til en kaserne, hvor IRA med fjernbetjening udløste en massiv bombe, som ikke alene dræbte Patsy Gillespie, men også fem britiske soldater. De skyldige er aldrig stillet til ansvar.
”Vil ministeren komme med mig og forklare hans enke Kathleen, hvorfor han ønsker at beskytte drabsmændene mod retsforfølgelse?”, spurgte Colum Eastwood ifølge Derry Journal.
Og det svarede Brandon Lewis bekræftende på:
”Jeg vil med glæde tale med alle ofre om deres oplevelser, og hvorfor vi er nødt til at være ærlige om, hvad der er muligt, og hvordan vi kan hjælpe Nordirland med at komme videre på en positiv måde.”
Jonathan Tonge kalder den britiske regerings planer for ”brutale”.
”Det er ikke bare nogle få sager. Det er 90 procent af alle drab begået under urolighederne, der ikke er opklaret. Lovforslaget er ikke bare en lille hån. Det er noget, der påvirker tusinder af mennesker,” siger han.
Når det er sagt, mener han dog også, at såvel ledelsen i det republikanske Sinn Féin som det unionistiske DUP i det skjulte er tilfredse med, at folk fra IRA og unionistiske paramilitære styrker heller ikke vil blive retsforfulgt.