Indførelsen af grænsekontrol i en række europæiske lande er blevet beskyldt for at true den fri bevægelighed i Europa, og forskere og iagttagere har konkluderet, at grænsekontrollen har ringe betydning for den indre sikkerhed.
Men tal fra Tyskland viser, at grænsekontrol faktisk har skærpet den indre sikkerhed, konkluderer blandt andre den svenske sikkerheds- og terrorforsker Magnus Rans-torp fra Forsvarshøjskolen i Stockholm. Ifølge det tyske indenrigsministerium har grænsekontrollen siden 2015 bevirket, at 35.067 mennesker er blevet nægtet indrejse, og at 45.655 eftersøgte er blevet pågrebet, og alene i det første halvår af 2019 er 254 smuglere blevet anholdt. Både Tyskland og Østrig udfører en mere effektiv grænsekontrol end for eksempel Sverige, fortæller Magnus Ranstorp.
”Det tyske politi kontrollerer faktisk id- og kriminalregistre, og det er derfor, man får det gode resultat og fanger en masse slemme forbrydere og også afviste asylansøgere, som ikke burde være der. Sverige fanger og arresterer også menneskesmuglere gennem toldpolitiet, men overhovedet ikke i nærheden af det tyske niveau. Tyskland kan præsentere ekstraordinære tal, og kontrollen har helt tydeligt en massiv effekt,” siger han og tilføjer, at Sveriges grænsekontrol er langt mindre konsekvent og effektiv.
For eksempel scanner svenske myndigheder ikke pas på personer, som kommer fra Danmark, for at tjekke, om en person er eftersøgt, men det gør man i Tyskland, forklarer Magnus Ranstorp.
”Et system, hvor id kunne kontrolleres i databaser for at finde kriminelle, ville bestemt have en indvirkning på organiseret kriminalitet såsom smuglingen af våben fra Balkan til Sverige, som bruges i bandekampene i svenske byer,” siger han.
Udover Tyskland, Østrig og Sverige har Danmark, Norge og Frankrig indført grænsekontrol i kølvandet på terrorangreb og flygtningekrisen i 2015. Den tyske konservative indenrigsminister Horst Seehofer advarede for nylig i avisen Bild am Sonntag om en ”endnu større” flygtningekrise end for fire år siden, hvis ikke EU’s grænser sikres yderligere.
I Danmark har grænsekontrollen siden 2016 ført til, at 8589 er blevet afvist ved grænsen, mens 456 er blevet sigtet for menneskesmugling, viser tal fra Rigspolitiet.
Magnus Ranstorp kalder også her pågribelsen af menneskesmuglere for et ”godt resultat”, og selvom det kun er en meget lille andel af grænsekontrollen, som fører til afvisning eller anholdelse, er der god grund til at holde fast i den, mener han.
”Det er en meget europæisk idé at have åbne grænser. Men i lyset af, at religiøs ekstremisme og grænseoverskridende organiseret kriminalitet er et stort problem, og at de nordiske lande vil virke som en magnet på nye flygtningestrømme, hvis grænserne stod åbne, giver det god mening med kontrollen. Vi har i Norden et socialt velfærdssystem, som andre lande ikke kan tilbyde, og i Sverige har migrationen været medvirkende til, at mange kommuner går i minus på grund af en belastning af velfærdssystemet,” vurderer han.
Danmark har hidtil kun kontrolleret den dansk-tyske grænse, men den socialdemokratiske regering bebudede for nylig, at man også vil kontrollere den dansk-svenske grænse, og det glæder den svenske regering.
”Vi er meget enige om, at vi skal lave et endnu tættere samarbejde mellem Sverige og Danmark omkring retshåndhævelse. Det drager vi begge fordel af,” siger den svenske socialdemokratiske indenrigsminister Mikael Damberg ifølge Ritzau.
”Kontrol på hver side gør det sværere for de kriminelle at agere,” siger han.
Den danske kontrol ved den svenske grænse vil foregå et par gange om ugen ved færger, i tog og ved Øresundsbroen og være rettet mod organiseret kriminalitet, og regeringen peger på, at der siden februar i år har været 13 sprængninger i hovedstadsområdet – to af dem mod offentlige bygninger.
Grænsekontrollen har tydeligvis en effekt, mener også Yves Pascouau, seniorrådgiver med speciale i migration og mobilitet ved tænketanken European Policy Centre og leder af europæiske programmer ved den franske sociale organisation Res Publica.
”Det ville være vanskeligt at konkludere, at grænsekontrol ikke har nogen indflydelse på den indre sikkerhed. Antallet af anholdte menneskesmuglere er godt nyt,” siger han.
Men Yves Pascouau er mere tilbageholden, når man ser på myndighedernes tal for folk, der er blevet nægtet indrejse ved grænsen. Tallene viser ikke, hvem der er nægtet indrejse, og derfor heller ikke, om systemet virker hensigtsmæssigt. Endelig må man vurdere, om grænsekontrol har den tilsigtede virkning sammenlignet med de store ressourcer, man bruger på den, påpeger han.
”Vi må også tage med i betragtning, at grænsekontrol ikke kan anvendes uden at gå på kompromis med Schengen-området og dets vigtigste princip om fri bevægelighed for mennesker og af varer i det indre marked. Grænsekontrol bremser trafik og transport, så der er en økonomisk ulempe ved den. Det er en vanskelig balance mellem frihed og sikkerhed,” siger han.
David Sausdal, som forsker i grænseoverskridende kriminalitet ved center for global kriminologi, Københavns Universitet, er stærkt skeptisk over for grænsekontrollens virkning i Danmark.
”Læser man de danske tal med positive briller, viser de, at man faktisk har stoppet en del. Men set i forhold til, hvor mange man har kontrolleret, tyder det ikke på en særlig stor effekt,” siger han med henvisning til, at godt 10 millioner mennesker er blevet kontrolleret ved den dansk-tyske grænse siden 2016.
Den generelle opfattelse i forskningen er, at grænsekontrol har temmelig ringe effekt, tilføjer David Sausdal og påpeger, at den forrige regerings egne tal om grænsekontrollen viste, at man havde afvist et betydeligt antal mennesker og beslaglagt mange våben.
”Men tallene afslørede ikke, hvilke mennesker der var tale om, ej heller hvilke våben. Der kan for eksempel være tale om almindelige mennesker, der blot har glemt deres pas. Og det kan også let tænkes, at mange af våbnene var håndværkerværktøj, som eksempelvis polske håndværkere ikke kan få med over grænsen. Så der er mange eksempler på, at det rammer uhensigtsmæssigt,” mener han og tilføjer, at man i princippet godt kunne lave en effektiv grænsekontrol:
”Men det ville betyde, at man skulle investere virkelig hårdt i den og sørge for langt mere mandskab og hegn og mulighed for at scanne nummerplader og lave fingeraftryk og tjekke alle i kriminalregistre. Som det er nu, har det mest symbolsk karakter, og det er lidt som at lappe på en kæmpestor si.”
For som det er nu, har de retslige tiltag fra politisk side en negativ effekt på politiets indsats i forhold til for eksempel opklaring af indbrud, som politiet stort set ikke har ressourcer til at gøre noget ved.
”Langt mere effektivt end en bred og tilfældig grænsekontrol er for eksempel en koncentreret indsats i omhyggeligt udvalgte områder langs grænsen eller områder med stor kriminalitet som visse dele af Nørrebro i København,” siger David Sausdal.
Seniorrådgiver Yves Pascouau mener ligeledes, at en grænsekontrol, som kun dækker visse grænsestrækninger, har ringe effekt. Han siger, at Frankrig har indført grænsekontrol på grund af den forhøjede terrortrussel, men at kontrollen mest af alt er signalpolitik. En terrorist fra angrebet i Paris i november 2015 krydsede for eksempel den fransk-belgiske grænse og blev kontrolleret, men ikke arresteret og kunne fortsætte til Bruxelles.
”Selv hvis myndighederne havde data om terrorister, ville det være meget usandsynligt, at terrorister ville krydse en af de kontrollerede grænser på motorvejene; de ville snarere tage en af de mange andre ukontrollerede ruter. Fra et praktisk synspunkt er det næsten umuligt at kontrollere hver grænse, det er ekstremt dyrt og krævende. Hvis man vil tackle terrortrusler, skal man styrke samarbejdet mellem landenes tjenester, men selvom det drøftes meget, er der stadig lang vej til, at det fungerer fuldt ud,” siger han.