Prøv avisen
Vi spørger & vi svarer

Omstridt lov udskudt efter protester i Hongkong

Demonstranter foran parlamentet i Hongkong. – Foto: Athit Perawongme-tha/Reuters/Ritzau Scanpix

Tusindvis af demonstranter blokerede i går adgangen til Hongkongs parlament i protest mod en ny udleveringslov. Hvad er baggrunden for de folkelige protester, og hvorfor har borgerne i Hongkong særrettigheder i forhold til resten af Kina? Kristeligt Dagblad spørger og svarer

Hvad er baggrunden for den seneste uges massedemonstrationer i Hongkong?

Den aktuelle årsag til demonstrationen i søndags, hvor op imod en million ud af Hongkongs syv millioner indbyggere gik på gaden, og ligeledes protesterne i går morges er en ny omstridt udleveringslov, der betyder, at mistænkte i straffesager kan blive udleveret til retsforfølgelse i Kina. I Folkerepublikken har man ikke den samme retssikkerhed som i Hongkong, og derfor frygter borgerne, at den nye lov vil kunne blive brugt politisk til at lukke munden på dem, der kritiserer styret i Beijing.

Den store opbakning til demonstrationerne skal også ses som kulminationen på længere tids bekymring og utilfredshed med den måde, tingene foregår på i Hongkong. Mange borgere frygter, at den tidligere britiske kronkoloni vil komme mere og mere under det kinesiske kommuniststyres kontrol, selvom de i princippet er sikret en række særlige rettigheder.

Men Hongkong er jo netop en del af Kina. Hvorfor skulle borgerne der have særlige rettigheder?

Det var en aftale, der blev indgået mellem den britiske premierminister Margaret Thatcher og Kinas daværende leder Deng Xiaoping i 1982. Den hedder Basic Law og bygger på princippet om ”One country – two systems” (et land, to systemer). Det var en aftale, der skulle sikre, at Hongkong kunne bevare dets særlige status som selvstyrende enhed i 50 år fra den 1. juli 1997, hvor Storbritan-nien overdrog kolonien til Kina, og frem til 2047. Ifølge Basic Law skulle Hongkong blandt andet beholde sit eget britisk-baserede retssystem og ligeledes bevare ytrings- og forsamlingsfriheden. Eksempelvis er Hongkong det eneste sted i Kina, hvor det er tilladt at samles og mindes ofrene for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.

Hvordan er det gået med aftalen, siden Kina overtog Hongkong i 1997?

Faktisk var der mange, der dengang flyttede væk fra den tidligere britiske koloni, fordi man frygtede, at så snart kineserne havde overtaget, ville alt blive anderledes – til det værre. Men sådan kom det ikke til at gå. I hvert fald ikke de første 20 år, hvor det meste kørte videre som vanligt. Men i de senere år – og ikke mindst efter at Xi Jinping har overtaget posten som magtfuld leder i Folkerepublikken Kina – er denne særstatus kommet under pres.

Det har givet sig udslag i, at lokalregeringen i Hongkong blander sig i flere og flere ting.

For eksempel forlangte myndighederne sidste år et arrangement i udlandskorrespondenternes klub aflyst, fordi klubben havde inviteret lederen af det Beijing-kritiske selvstændighedsparti Hong Kong National Party til at holde foredrag. Klubbens næstformand, Victor Mallet, nægtede at aflyse og fik herefter ikke sit visum forlænget og var nødt til at forlade Hongkong. Det er den slags indgreb, borgerne i Hongkong frygter, skal komme til gribe mere og mere om sig.

Hvordan har lokalregeringen i Hongkong reageret på de folkelige protester?

Hongkongs leder – chief executive Carrie Lam – har gjort det klart, at hun på trods af den massive modstand fra oppositionen har tænkt sig at køre videre med det omstridte lovforslag. Efter planen skulle det have været til andenbehandling i går, men det måtte opgives, da demonstranter blokerede adgangen til Hongkongs parlament, hvor det kom til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og kampklædt politi, der brugte tåregas og gummikugler for at få situationen under kontrol. De seneste dages demonstrationer er i høj grad også et angreb på netop Carrie Lam, fordi hun, som kritikerne siger, slet ikke lytter til folket, men retter sig mere efter lederne i Beijing. Hun forsvarer sig med, at det nye lovforslag om at udlevere mistænkte til retsforfølgelse i Kina helt og holdent er et Hongkong-anliggende og blot har til formål at hindre kriminelle i at benytte den tidligere kronkoloni som skjulested.