Der er en slagside til det brede opgør med racismen i USA, som har taget fart i slipstrømmen på drabet på afroamerikaneren George Floyd og de kolossale Black Lives Matter-demonstrationer i sommeren 2020.
Det mener i hvert fald konservative grupper og meningsdannere, der i stigende grad slår alarm over det, de opfatter som en foruroligende tendens blandt både myndigheder, institutioner og virksomheder til at praktisere ”omvendt racisme” rettet mod hvide mennesker.
De bekymrede stemmer tæller blandt andet Bill Donohue, som står i spidsen for den New York-baserede interessegruppe Catholic League (den katolske liga).
”Omvendt racisme er et kraftigt voksende fænomen i USA. Det skyldes dels Black Lives Matter-bevægelsens indflydelse og dels, at Det Demokratiske Parti har magten både i Washington og i de fleste store byer. Der er så meget ’hvid skyldfølelse’ på venstrefløjen, og eliten er blevet overbevist om, at den racemæssige ulighedskløft kan lukkes ved at give sorte særlige fordele og straffe hvide,” siger han.
Ifølge Bill Donohue er der talrige eksempler på, hvordan ”omvendt racisme” i dag gennemsyrer det amerikanske samfund.
Han peger eksempelvis på delstaten New Yorks tilgang til, hvilke coronapatienter der er berettiget til visse typer nye og potentielt livreddende lægemidler, som lige nu er en mangelvare i sundhedsvæsenet.
Ifølge et nyt dokument fra delstatens sundhedsmyndighed kvalificeres kun patienter med særlige risikofaktorer, hvoraf en er at tilhøre en ”ikke-hvid race”.
”Hvide skubbes bagerst i køen på grund af deres hudfarve. Det er statssanktioneret racisme, og den slags tiltag bidrager kun til at skabe splid og vrede i befolkningen,” siger Bill Donohue.
Det samme mener de liberale debattører John B. Judis og Ruy Teixeria, der i et debatindlæg i avisen Wall Street Journal skriver, at den amerikanske venstrefløj og mange demokrater ”synes opsatte på at ignorere klasseskel og i stedet dele landet op i forhold til race og etnicitet”.
”Med denne slags regler forstærker Demokraterne i New York de racemæssige og etniske skel, der voksede under Donald Trumps præsidentskab,” advarer de.
Som svar på kritikken forklarer en talsperson for New Yorks sundhedsmyndigheder, Mike Lanza, at formålet med at inkludere hudfarve som en kvalifikation, er at opfordre læger til at tage den uforholdsmæssigt store byrde, som coronapandemien har pålagt etniske mindretal, med i deres overvejelser i forbindelse med behandling.
”Farvede new yorkere har på grund af arven fra systemisk racisme og historisk underinvestering i deres lokalsamfund lidt de største tab i denne pandemi,” siger han til avisen New York Post.
Flere sager fra den private sektor har også fået konservative grupper til at råbe vagt i gevær. I efteråret kom finansgiganten American Express eksempelvis i ilden, da en lille gruppe hvide ansatte klagede over et nyt regelsæt, der ville give ”marginaliserede” kolleger førsteprioritet i forbindelse med forfremmelser.
Den demokratiske Joe Biden-regerings plan om at eftergive enorme summer i gæld, som landmænd med minoritetsbaggrund skylder den amerikanske stat, er ligeledes blevet genstand for hård kritik. Det cirka fire milliarder dollar (26 milliarder kroner) dyre program er del af Bidens store coronaredningspakke, og den var i sin oprindelige form udelukkende og udtrykkeligt forbeholdt ikke-hvide landmænd.
Flere interessegrupper og hvide landmænd trak regeringen i retten for ulovlig racediskrimination og fik medhold. I sin nye form gør programmet landmænd berettigede til gældseftergivelse på baggrund af deres økonomi snarere end deres race.
Mens hvide landmænd betragter dette som en mere retfærdig tilgang, frygter mange sorte landmænd imidlertid nu, at de uden positiv særbehandling vil ende med at trække det korteste strå.
”Hver gang, vi smides i gryden sammen med alle andre, ender det med, at vi ingenting får,” siger John Boyd Jr., der er landmand i Virginia og formand for landsforeningen af sorte landmænd, til nyhedsbureauet Reuters.
Bill Donohue bakker op om et opgør med forskelsbehandlingen af hvide og sorte i USA, men han advarer imod at ”straffe hvide for at hjælpe sorte”.
”Når vi siger, at sorte og andre etniske mindretal kun kan klare sig, hvis vi giver dem flere penge og på andre måder sænker barrierer for dem, opgiver vi dem som mennesker, og det finder jeg stærkt anstødeligt,” siger han.