Prøv avisen

Opblødning på vej over for kurdere i Tyrkiet

Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyib Erdogan, har rejst flittigt rundt i den kurdiske del af landet op til valget på søndag og i tale efter tale garanteret, at AK-partiet vil investere milliarder af tyrkiske lira i udviklingen af denne fattige sydøstlige del af Tyrkiet. Her er det fra et valgmøde i byen Diyarbakir. – Foto: Adem AltanAFP.

Det kurdiske mindretals kulturelle og politiske rettigheder er blevet udvidet, senest med en beslutning om at oversætte Koranen til kurdisk

På søndag er der lokalvalg i Tyrkiet, og så vil det vise sig, om de kurdiske vælgere belønner regeringspartiet AK for dets forsonlige politik over for det kurdiske mindretal.

Efter årtier med undertrykkelse og en blodig konflikt mellem den kurdiske oprørsbevægelse PKK og den tyrkiske stat, som har kostet 40.000 mennesker livet, er regeringen i færd med at lempe vilkårene for det kurdiske mindretal i Tyrkiet.

I 2008 begyndte en af landets statslige tv- og radiokanaler for første gang at sende på kurdisk; for nogle uger siden blev der for første gang holdt prædiken på kurdisk i en af de statsdrevne moskéer i den kurdiske del af Tyrkiet, og i sidste uge blev det oplyst, at Koranen nu også for første gang får en statsanerkendt oversættelse til kurdisk.

Pres fra USA og EU
Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyib Erdogan, har desuden rejst flittigt rundt i den kurdiske del af landet op til valget på søndag og i tale efter tale garanteret, at AK-partiet vil investere milliarder af tyrkiske lira i udviklingen af denne fattige sydøstlige del af Tyrkiet.

Initiativerne over for det kurdiske mindretal er hjulpet godt på vej af pres fra såvel USA, der ønsker ro om det kurdiske spørgsmål for at fremme freden i Irak, som fra EU, der kræver anstændige vilkår for kurderne som en af betingelser for at optage Tyrkiet i unionen.

Ifølge lektor i mellemøststudier ved Syddansk Universitet Mehmet Ümit Necef er det dog ikke blot for at stille udlandet tilfreds, at AK-partiet forsøger at komme kurderne i møde.

Erdogan og hans partifæller har også en mere positiv holdning til kurderne end tidligere regeringer. Således spiller AK-partiets islamiske rødder en væsentlig rolle for, hvordan partiet håndterer det kurdiske spørgsmål.

Hvor den tyrkiske stat, i skikkelse af det tyrkiske militær og statsadministrationen, holder meget fast i den kemalistiske ideologi om, at alle indbyggere i Tyrkiet er tyrkere (enhedsstaten) hvorfor det ikke giver mening at tale om hverken mindretal eller mindretalsrettigheder tillægger AK-partiet også den muslimske identitet en betydning.

Det er ikke nødvendigvis det vigtigste at være tyrk. Det er lige så vigtigt, at man er muslim. Hvilket kurderne er i lige så høj grad som tyrkerne.

AK-partiet opfatter kurderne som de muslimske brødre. De ser et fællesskab mellem tyrkere og kurdere i kraft af, at de alle er sunnimuslimer. På den måde bliver religionen en væsentlig brobygger, siger Mehmet Necef.

Skaffe stemmer
Han er ikke blind for, at premierminister Erdogan og AK-partiet naturligvis også spekulerer i at skaffe stemmer til søndagens lokalvalg.

Valget bliver set som en tillidsafstemning om AK-partiet, fordi det er det første valg, efter at partiet på et hængende hår sidste år undgik at blive dømt ulovligt ved forfatningsdomstolen, og partiet sætter alt ind på som minimum at få 47 procent af stemmerne, som det gjorde ved parlamentsvalget i 2007.

Selvfølgelig forsøger politikerne at stille vælgerne tilfreds. Det er det, politik går ud på. Politikerne lytter til, hvad befolkningen vil have og forsøger at skaffe det. Og kurderne vil gerne have fred og udvikling, siger Mehmet Necef.

Det muslimske fællesskab
Daniella Kuzmanovic, ph.d. og adjunkt i tyrkisk ved Københavns Universitet, er enig i, at AK-partiets islamiske baggrund påvirker regeringens politik over for kurderne.

Efter hendes vurdering udnytter premierminister Erdogan idéen om det muslimske fællesskab til at vinde kurderne over på AK-partiets side. Ved at spille på det religiøse frem for det nationale tilhørsforhold nedtoner partiet de etniske og kulturelle modsætninger mellem tyrkere og kurdere.

Samtidig bruger Erdogan tilnærmelserne til kurderne til at sende nogle vigtige politiske signaler. Den kurdiske politik indgår i et overordnet opgør med den enhedsstat, som eliten i det tyrkiske samfund militæret og statsadministrationen er ivrige forsvarere af.

AK-partiets ønsker et opgør med enhedsstaten. Deres overordnede projekt er at omskabe det tyrkiske samfund til et multikulturelt og multireligiøst samfund, fordi det også vil give mere plads til at udtrykke deres egen religiøsitet, siger hun.

Flere rettigheder?
Hvorvidt kurderne og andre mindretal skal regne med for alvor at få større kulturel og politisk frihed tør Daniella Kuzmanovic ikke afgøre endnu. Hun synes, at AK-partiets hensigter er vanskelige at gennemskue.

På den ene side er partiet utvivlsomt det parti, der har gjort mest for at forbedre menneskerettighederne og demokratiet i Tyrkiet og rettighederne udvides hele tiden på den anden side sker der også indskrænkninger i friheden, siger hun.

Foreløbig lader det til, at kurderne er tilfredse med den vej, udviklingen går. Meningsmålinger viser, at AK-partiet vil få flere kurdiske stemmer end det kurdiske Demokratiske Samfundsparti, DTP.

Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyib Erdogan, har rejst flittigt rundt i den kurdiske del af landet op til valget på søndag og i tale efter tale garanteret, at AK-partiet vil investere milliarder af tyrkiske lira i udviklingen af denne fattige sydøstlige del af Tyrkiet. Her er det fra et valgmøde i byen Diyarbakir. –