Opgivende indbyggere fosser ud af Ukraine

Ukraine valgte søndag et nyt parlament. En af de største udfordringer for de nyvalgte politikere bliver at sætte en prop i den rekordstore udvandring

En mand udfylder sin stemmeseddel i byen Mshana under Ukraines parlamentsvalg den 21. juli 2019.
En mand udfylder sin stemmeseddel i byen Mshana under Ukraines parlamentsvalg den 21. juli 2019. Foto: Yuri Dyachyshyn / AFP / Ritzau Scanpix.

I lørdags var der 35 busser at vælge mellem på busstationen i Kijev for de hundreder af ukrainere, der skulle mod den polske hovedstad, Warszawa. Blandt andre de grøn-hvide busser fra det polske busselskab Agat, som tager omkring 160 kroner for en enkeltbillet for turen mellem de to landes hovedstæder. Kufferten op til 30 kilo er inkluderet. Det samme er aircondition og stol med ryglæn. Begge dele en fordel, når man som minimum er 12-13 timer undervejs.

Og undervejs; det er flere og flere ukrainere. Det er ikke blot i Kijev, at busserne holder side om side. Det gør de i alle de store byer. De fleste af dem med endestation i Polen, men mange af dem også stadig østpå til Rusland. Udvandringen er en af de største udfordringer for det nye ukrainske parlament, der blev valgt i går.

”Vi har mistet en hel generation. Polen har taget vores bedste arbejdere, vores bedste hjerner,” sagde Irina Veresjtjuk, tidligere borgmester i Rava-Ruska, en grænseby mellem Ukraine og Polen i april til den britiske avis The Guardian.

Ifølge FN’s organisation for migration, IOM, er Ukraine et af de lande i Europa, der er mest berørt af migration. Ukrainerne har længe fundet arbejde uden for landets grænser, men de senere år er strømmen af mennesker ud af landet steget eksplosivt. Alene antallet af ukrainere, der rejser til Polen, er ottedoblet mellem 2013 og 2018. Det skønnes, at omkring 3,2 millioner ukrainere har fuldtidsarbejde i udlandet, heraf to millioner i Polen og omkring en million i Rusland.

Aleksandr Turtjinov, chefen for Rådet for National Sikkerhed og Forsvar, talte på en konference i foråret om en ”migrations-tsunami”.

”Der er tale om et massivt tab af indbyggere og såvel hjerner som ’muskler’. Ukraine bløder,” siger Franck Düvell, leder af afdelingen for migration ved det tyske institut for integration og migrationsforskning, Dezim.

Når flere ukrainere end nogensinde før forsøger sig med et job i udlandet, har det flere årsager, forklarer han. De er deprimerede over arbejdsløsheden og de lave lønninger. Frustrerede over, at Majdan-oprøret i 2014, som de havde så store forhåbninger til, aldrig rigtig skabte forandring, men blot resulterede i en krig med Rusland. Og allermest er de trætte af den enorme korruption, som betyder, at de skal betale ekstra for alt mellem himmel og jord for at få hverdagen til at lykkes.

”Det er ret unikt, at korruptionen spiller så markant en rolle for folks motiver til at rejse. Det er ikke almindeligt, at det fylder så meget hos migranter. Men det gør det for ukrainerne,” siger han.

Med til billedet af den massive udvandring hører, at det er let for ukrainerne at finde et job et andet sted. De skal ikke gennem Nordafrika og over Middelhavet for at søge lykken. På mindre end et døgn med en rimelig komfortabel bus kan de være i Polen, hvor arbejdsgiverne står i kø for at ansætte dem. Polen var i 2017, hvor tallene senest er opgjort, det land i EU, der udstedte flest arbejdstilladelser til udlændinge. Og 85 procent af dem gik til ukrainere.

I Polen bidrager ukrainerne til at holde den økonomiske vækst i gang, mens mange af landets egne borgere selv er rejst et hak vestpå for at søge arbejde. Tilbage i Ukraine er der ingen til at overtage stafetten. Den umiddelbare gevinst ligger i de penge, som migranterne sender hjem til deres familier. Ifølge The Guardian viser tal fra Verdensbanken, at Ukraine er det land i Europa, der modtager det største beløb i remitter, omkring 73 milliarder kroner. De udgør 11 procent af Ukraines bruttonationalprodukt. Men remitterne kan ikke kompensere for tabet af erhvervsaktive mennesker, siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland og Ukraine.

”Det er en uheldig udvikling for Ukraine. Selvfølgelig kan det være et gode at få sendt penge hjem, der kan være med til at udvikle landet, men når så stor en del af en befolkning udvandrer, har man et problem. Det viser med al tydelighed, at der er en masse ting, der ikke fungerer, og at folk ikke trives.”