Opgør med kolonitiden breder sig på universiteter verden over

Senest har et australsk universitet ændret sprogbrugen, så landet ikke længere blev opdaget, men invaderet. Eksperter er uenige om tendensen

Et opgør med kolonitid breder sig på universiteter verden over. For eksempel i Sydafrika, hvor University of Cape Town i 2014 efter pres fjernede en statue af erhvervsmand og premierminister i den sydafrikanske koloni Cecil Rhodes (1853-1902), fordi han blev set som symbol på den britiske imperialisme.
Et opgør med kolonitid breder sig på universiteter verden over. For eksempel i Sydafrika, hvor University of Cape Town i 2014 efter pres fjernede en statue af erhvervsmand og premierminister i den sydafrikanske koloni Cecil Rhodes (1853-1902), fordi han blev set som symbol på den britiske imperialisme. Foto: © Corbis. All Rights Reserved.

I USA, Storbritannien, Sydafrika og Australien er der pres på universiteter for at tage afstand fra slave- og kolonifortiden.

Senest har det australske University of New South Wales besluttet, at kaptajn James Cook ikke ”opdagede” landet i 1770, hvor han indlemmede det under den britiske krone. I en ny undervisningsvejledning hedder det i stedet, at Australien blev ”invaderet, besat og koloniseret”.

”Det er udtryk for en ændret opfattelse af historien. Og der har i Australien været en meget sen anerkendelse af aboriginere (de oprindelige indbyggere i Australien, red.). Men jeg vil ikke gå så vidt som til kalde det en invasion, for dengang fandtes der ikke en australsk stat,” forklarer professor i internationale forhold Stephen Chan fra School of Oriental and African Studies ved University of London.

Han medgiver, at man kan tale om en annektering, men er kritisk over for tendensen til at skyde skylden på det gamle britiske imperium.

Kaptain James Cook(1728-1779) invaderede - ikke opdagede - Australien. Ifølge de nyere historiebøger.
Kaptain James Cook(1728-1779) invaderede - ikke opdagede - Australien. Ifølge de nyere historiebøger. Foto: National Maritime Museum, London

”At afvise imperiet svarer til at lede efter årsagerne til de nuværende problemer. Men at lægge skylden på fortiden løser ikke noget,” siger han.

Dr. Peter Phipps, seniorlektor i globale studier ved RMIT-universitetet i australske Melbourne, hilser det nye ordvalg velkommen. Han taler om kritikken af beslutningen fra University of New South Wales som ”en afvisning af de historiske kendsgerninger fra reaktionære hvide mænd, der holder fast i et fredeligt billede med heroiske pionerer, og ikke hvordan hvide folk begik massakrer på de oprindelige folk og fratog dem deres børn.”

Universiteternes opgør med fortiden tog for alvor fart for et år siden i Sydafrika, hvor University of Cape Town efter pres fjernede en statue af erhvervsmand og premierminister i den sydafrikanske koloni Cecil Rhodes (1853-1902), fordi han blev set som symbol på den britiske imperialisme. Efter nedkæmpelsen af det afrikanske Matabele-folk grundlagde han kolonien Rhodesia, det nuværende Zimbabwe.

Kampagnen ”Rhodes must fall” (Rhodes skal væltes) spredte sig til andre sydafrikanske universiteter og til universitetet i Oxford i Storbitannien. Her nægtede Oriel College at bøje sig, og statuen af en af skolens store donorer pryder fortsat hovedbygningens facade. I sidste måned aflyste universitetet i britiske Cambridge et kostumebal baseret på Jules Vernes roman ”Jorden rundt i 80 dage”, fordi det opfordrede studerende til at klæde sig ud som stereotyper, det vil sige fordomsfulde eller overforenklede gengivelser af figurer af kulturel eller etnisk art, ”som kunne virke fornærmende”.

I USA har det juridiske fakultet ved Harvard ændret sit logo, som kom fra en familie, der tjente deres formue på at holde slaver.

Professor Sanjay Seth, direktør for centeret for postkoloniale studier ved Gold-smiths College, University of London, mener, at eksemplerne er et udtryk for, at tiden nu er moden til et opgør.

”Det handler om at forstå fortiden korrekt, og de forskellige sager viser, at det stadig er aktuelt. Folk skal vide, at historien ikke kun er den udbredte og dominerende fortælling om vidunderlige foretagender, og vilde der blev civiliseret. De blev også udnyttet,” siger Sanjay Seth. Han fremhæver, at de australske aboriginer først fik borgerrettigheder i 1960’erne.

Forskningschef Lewis Brooks fra The Royal Commonwealth Society i London mener, at historien hele tiden er til debat.

”Men ødelæggelsen af historiske symboler kan kun forvride debatten,” advarer han.

Såvel Stephen Chan som Sanjay Seth fremhæver, at opgøret finder sted i engelsktalende lande, mens der ikke synes at være samme opgør med og i en anden tidligere kolonimagt, Frankr ig.

Pippis far: I 2015 måtte Pippi Langstrømpes far tage navneændring. Oprindeligt kaldte Pippi ham for 'Negerkongen', selvom hans navn egentlig er Efraim Langstrømpe, men nu hedder han 'Sydhavskongen'. Han er heller ikke længere konge af kurrekurredutterne på Kurrekurredutøen længere, for øfolket kaldes nu blot for 'de indfødte'. Det skrev svenske Dagens Nyheter dengang.
Pippis far: I 2015 måtte Pippi Langstrømpes far tage navneændring. Oprindeligt kaldte Pippi ham for 'Negerkongen', selvom hans navn egentlig er Efraim Langstrømpe, men nu hedder han 'Sydhavskongen'. Han er heller ikke længere konge af kurrekurredutterne på Kurrekurredutøen længere, for øfolket kaldes nu blot for 'de indfødte'. Det skrev svenske Dagens Nyheter dengang.
Cirkelpigen: I artiklen »Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer« i Information den 3. januar fremgår det, at avisens journalist har været i Irma og tale med en hollænder, Marjolijn Jacobsen, som synes, at Cirkelpigen minder hende om slaveri og plantager.
Cirkelpigen: I artiklen »Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer« i Information den 3. januar fremgår det, at avisens journalist har været i Irma og tale med en hollænder, Marjolijn Jacobsen, som synes, at Cirkelpigen minder hende om slaveri og plantager.
Skipper Mix: Polemikken om Cirkelpigen blev understøttet af kulturforsker Mathias Danbolt i samme avis. Han mente blandt andet, at lakridserne Skipper Mix fra Haribo er et udtryk for »en ret pervers kolonialistisk fortælling«
Skipper Mix: Polemikken om Cirkelpigen blev understøttet af kulturforsker Mathias Danbolt i samme avis. Han mente blandt andet, at lakridserne Skipper Mix fra Haribo er et udtryk for »en ret pervers kolonialistisk fortælling« Foto: Scanpix Denmark
Hottentotter og kannibaler: I 2015 var det navnene på forlystelserne i Djurs Sommerland, som kom op til revision i medierne. “ Folkene bag “African Empowerment Center Denmark” og ”Everyday Racism Project DK” forsøgte at tvinge Djurs Sommerland til at skrotte forlystelserne, fordi de fandt ”Hottentot Karussellen”  og “Kannibal Gryderne” stødende, racistisk og nedladende over for sorte mennesker.  Det skrev metroxpress.
Hottentotter og kannibaler: I 2015 var det navnene på forlystelserne i Djurs Sommerland, som kom op til revision i medierne. “ Folkene bag “African Empowerment Center Denmark” og ”Everyday Racism Project DK” forsøgte at tvinge Djurs Sommerland til at skrotte forlystelserne, fordi de fandt ”Hottentot Karussellen” og “Kannibal Gryderne” stødende, racistisk og nedladende over for sorte mennesker. Det skrev metroxpress.
Elefantens vuggevise: I den originale version af "Elefantens vuggevise" synges der "I morgen får du en niggerdreng, og ham kan du bruge som rangle." I nye versioner af sangen, er "niggerdrengen" skiftet ud med "kokosnød," da ordet ’neger’ blev politisk ukorrekt at bruge.
Elefantens vuggevise: I den originale version af "Elefantens vuggevise" synges der "I morgen får du en niggerdreng, og ham kan du bruge som rangle." I nye versioner af sangen, er "niggerdrengen" skiftet ud med "kokosnød," da ordet ’neger’ blev politisk ukorrekt at bruge. Foto: Myst - Fotolia