Prøv avisen

Opgøret om sydstaternes eftermæle martrer USA

Borgerkrigen mellem Syd og Nord endte i 1865 med et totalt nederlag til Sydstaterne – et nederlag, som stadig trækker bitre spor i De Forenede Staters kollektive erindring, hvor mange omtaler krigen som ”Den tabte sag”. Foto: Brynn Anderson/AP/ritzau

Mere end 150 år efter borgerkrigens afslutning strides amerikanerne stadig om sydstaternes rolle i krigen. Kan man hylde sydstatsgeneraler uden at acceptere slaveri?

Hun mistede sin mor og to kusiner, da den 21-årige Dylann Roof i juni for to år siden skød ni sorte kirkegængere i en kirke i Charleston i South Carolina i USA. Efter angrebet i lørdags i Charlottesville, hvor en hvid højrenationalist kørte sin bil ind i en demonstration og dræbte en 32-årig hvid kvinde og sårede over 30 andre, skrev Sharon Risher, der selv er sort præst, i et indlæg på nyhedsstationen CNN’s hjemmeside:

”Vi har bedt. Vi har demonstreret. Vi har grædt. Men Charlottesville minder os om, at vi nu må handle. Vi kan ikke vente et øjeblik længere.”

Sharon Risher ser en lige linje gå mellem massakren i Charleston i 2015 og angrebet i Charlottesville i delstaten Virginia, hvor yderligere to betjente døde i et helikopterstyrt i forbindelse med weekendens demonstrationer:

”Jeg er en stolt datter af de amerikanske sydstater, og min baggrund har formet mig til den troende kvinde, jeg er i dag. Men som for mange andre afrikansk-amerikanere er det had og den intolerance, som har defineret en stor del af vores historie, mig ikke ubekendt,” skriver hun.

Anders Bo Rasmussen, adjunkt ved Syddansk Universitet med speciale i den amerikanske borgerkrig, peger på, at det ikke er muligt at forstå urolighederne i både Charleston og Charlottesville uden at se tilbage i historien. I Charleston hyllede gerningsmanden sig i det forkætrede sydstatsflag. I Charlottesville gik gerningsmanden efter mennesker, der ønskede at få fjernet en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee.

”Symbolikken er udtalt. Det er den samme kamp, og de samme diskussioner, vi har set i årtier. Da Martin Luther King holdt sin ’I have a dream’-tale i 1963, pegede han på, at selvom der var gået 100 år, siden borgerkrigen rasede, var de sorte amerikanere stadig ikke frie,” siger han.

Både Charleston og Charlottesville ligger i sydstaterne – historisk set de 11 stater, der i 1861 sluttede sig sammen i Amerikas Konfødererede Stater i protest mod Amerikas Forenede Stater og ønsket om ophævelse af slaveriet. Borgerkrigen mellem Syd og Nord endte i 1865 med et totalt nederlag til Sydstaterne – et nederlag, som stadig trækker bitre spor i De Forenede Staters kollektive erindring, hvor mange omtaler krigen som ”Den tabte sag”.

”Lige siden borgerkrigen har man i sydstaterne forsøgt at forklare konflikten som løsrevet fra et væbnet forsvar af slaveri. Men ser man på de historiske kilder, indledte sydstatspolitikerne den amerikanske borgerkrig i Charleston, South Carolina, netop for at bibeholde slaveriet og muligheden for at indlemme slavestater ude vestpå. Både praktisk og symbolsk er det derfor umuligt at vikle borgerkrigen og nutidens kamp om historien ud af en fortælling om racisme og slaveri,” siger Anders Bo Rasmussen.

”Alligevel forsøger mange i sydstaterne at skubbe kampen om slaveriet i baggrunden, men undertrykkelsen af sorte amerikaneres forfatningssikrede politiske, økonomiske og juridiske rettigheder, før og nu, er i virkeligheden den centrale fortælling,” siger han.