Oprørere kæmper for muslimsk stat

Et nyt frit Libyen skal være demokratisk. Det skal også være muslimsk, og der er ikke behov for religionsfrihed, lyder det fra overgangsråd

En libysk Gaddafi-soldat i byen Al-Azizya, omkring 40 km fra Tripoli, den 30. marts, 2011.
En libysk Gaddafi-soldat i byen Al-Azizya, omkring 40 km fra Tripoli, den 30. marts, 2011. . Foto: Ahmed Jadallah.

Befolkningen i Libyen er muslimer, og derfor skal et nyt frit Libyen være muslimsk.

Det fastslår repræsentanter for Libyens Nationale Overgangsråd, der opholder sig i London på grund af den internationale Libyen-konference.


LÆS OGSÅ: Libyens ukendte skyggeregering

På selve konferencedagen, i tirsdags, offentliggjorde Overgangsrådet en ottepunktsplan, som beskriver principperne for et nyt, frit og demokratisk Libyen. Planen henviser til mange af de frihedsrettigheder, som er kendt fra FN og demokratiske lande. Men retten til religiøs frihed er ikke nævnt.

"Deklarationen om Libyens fremtid indeholder ikke referencer til religiøs frihed, fordi Libyen er et 100 procent muslimsk land. Det er meget homogent samfund," forklarede talsperson Guma El-Gamaty fra Libyens Nationale Overgangsråd på et pressemøde i London.

Et af punkterne i planen siger specifikt, at Libyen skal være en stat, "som henter styrke fra vor stærke religiøse tro på fred, sandhed, retfærdighed og lighed."

De tætte muslimske forbindelse vækker allerede bekymring. Nato's øverstkommanderende har over for det amerikanske senat berettet, at der er mistanke om, at elementer i overgangsrådet har forbindelser til henholdsvis al-Qaeda og Hizbollah.

Over for Kristeligt Dagblad udtrykker udenrigsminister Lene Espersen (K) overraskelse over det stærke muslimske element. Hun understreger, at der hele tiden har været lagt vægt på, at et frit Libyen skal være en sekulær stat.

Så sent som den 18. marts var en repræsentant for overgangsrådet, Ali Zeidan, på besøg hos Lene Espersen i Danmark. Det er et eksempel på den tætte kontakt, som Libyens Nationale Overgangsråd har med de lande, der er involverede militært på FN's mandat. Men det er kun Frankrig, som formelt har sendt en officiel repræsentant til Benghazi og dermed etableret formelle diplomatiske kontakter til overgangsrådet.

For Vesten er et af problemerne, at man ikke helt ved, hvem der sidder i rådet. Kun en håndfuld navne er offentliggjort ud af det 31 mand store råd. De øvrige navne holdes hemmelige af frygt for repressalier mod deres familier, som stadig er i den del af Libyen, som er under Moammar Gaddafis kontrol.

Under topmødet i London var det Mahmoud Jibril, der repræsenterede det midlertidige overgangsråd. Men han har kun stået i spidsen i mindre end en uge. Før var det den tidligere justitsminister, Abdul Jalil, som var leder. Men ifølge den britiske avis The Guardian blev han vraget på grund af sine tætte forbindelser til det forhadte Gaddafi-styre.

norum@k.dk