Den globale krig mod pandemiens ”usynlige fjende” fører flere steder til en pause i andre, væbnede konflikter. En række oprørsgrupper har lyttet til appellen fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, om at indstille alle militære kampe og i stedet koncentrere sig den fælles coronafjende.
Den 23. marts opfordrede generalsekretæren til en global våbenhvile alle egne af verden. Hans appel blev i søndags støttet af pave Frans efter en tv-transmitteret bøn.
”Må vores fælles kamp mod pandemien få alle til at indse nødvendigheden af at styrke båndene mellem menneskehedens brødre og søstre som én samlet familie,” sagde paven i biblioteket Vatikanets Apostolske Palads.
Og opfordringerne har faktisk haft effekt. I Colombia, hvor der er registreret 906 coronatilfælde, har den venstreekstremistiske Nationale Befrielseshær, ELN, erklæret ensidig våbenhvile frem til den 30. april ”i solidaritet med det colombianske folk, som lider under coronavirussens hærgen”.
Oprørsgruppen har bekæmpet den colombianske regering i over 50 år og gennemført flere blodige attentater mod politiet og store jordbesiddere ligesom den langt mere kendte og nu officielt opløste oprørsbevægelse Farc. Gruppen, som senest i april sidste år dræbte 20 politifolk i hovedstaden, Bogota, siger i en erklæring, at den er inspireret af Guterres’ appel og klar til forhandlinger med Colombias regering om at forlænge våbenhvilen. Et skridt, som er blevet hilst velkommen af det norske udenrigsministerium, der tidligere har været fredsmægler i konflikten.
Med de foreløbige 2311 registrerede coronasmittede på Filippinerne har den kommunistiske guerillabevægelse Folkets Nye Hær, NPA, indstillet alle angreb frem til den 15. april. Den filippinske præsident, Rordrigo Duterte, havde allerede ugen før erklæret en pause i kampen mod den omkring 3000 mand store guerillahær for at kunne koncentrere sig om kampen mod coronavirus, men guerillabevægelsen siger, at det er FN’s appel, der har gjort udslaget.
”Formålet med denne unilaterale våbenhvile er at sikre, at det stigende antal filippinere, der er berørt af denne verdensomspændende pandemi, kan få nødvendig, uhindret og øjeblikkelig medicinsk, sundhedsmæssig og økonomisk hjælp,” lød det ifølge netmediet Rappler i en erklæring fra NPA’s politiske gren, Kommunistpartiet CPP.
Og i Cameroun har separatistbevægelsen Socadef i den nordlige del af landet erklæret, at den vil indstille kampene i to uger for at tillade befolkningen at blive testet for coronavirus. Hidtil er der registreret 223 tilfælde i det vestafrikanske land.
Men andre, større separatistgrupper nedlægger ikke våbnene for at score nogle pr-mæssige point under pandemien. Det er for eksempel tilfældet i den nu fem år lange blodige konflikt i Yemen, hvor der endnu ikke er nogen registrerede coronatilfælde. Her signalerede både de shia-muslimske houthi-oprørere og den saudiarabisk støttede regering ellers i slutningen af sidste uge enighed om en våbenhvile. Men allerede i mandags var løfterne forduftet under nye kampe, og FN’s særlige udsending, Martin Griffiths, udtrykker i en pressemeddelelse sin skuffelse over, at løfterne ikke er blevet opfyldt.
Og også i Syrien, hvor en coronaepidemi blandt de flere millioner internt fordrevne vil have katastrofale konsekvenser, er det mere end usikkert med et stop for kampene.
Den 5. marts blev Tyrkiet og Rusland enige om at indstille deres militære operationer i landet. Men Bashar al-Assads regime, som foreløbig har registreret 10 coronasmittede, fortsætter med at bekæmpe oprørere i Idlib-regionen, hvor mindst en million fordrevne bor i flygtningelejre.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har meddelt, at den vil sende testudstyr til Idlib-regionen. Og den internationale hjælpeorganisation International Rescue Committee har advaret om, at en coronaepidemi i Syriens flygtningelejre kan blive den værste i verden.